Shutterstock

Test dig selv: Har du stress?

Omkring 25 procent af Europas befolkning har stress. Har du?

Hele 25 procent af Europas voksne befolkning lider af stress i større eller mindre grad. Det fremgår af den hidtil største undersøgelse på området, som blev foretaget af Det Europæiske Arbejdsmiljø Agentur (EU-OSHA) i 2013.

Stress er en tilstand, der opstår i hjernen, når du bliver presset. For urmennesket var det en helt nødvendig reaktion, når farer lurede fra rovdyr eller katastrofer. Hjernen sætter populært sagt kroppen i 'alarmberedskab' og gør dig klar til enten at slås eller flygte. Således var stress afgørende for artens overlevelse.

I det røde felt

For det moderne menneske er sagen dog noget anderledes. Ingen tager skade af at være stresset i kortere tid. Men forbliver kroppen i alarmberedskab for længe, går det galt. Ikke ulig en bil, der altid bliver kørt med omdrejningstælleren helt oppe i det røde felt. Du kan læse meget mere om stress og symptomerne HER.

Livsfarlig stress

Hvad stress egentlig gør ved dit helbred er genstand for omfattende diskussioner, men sikkert er det, at stress er en hyppig årsag til depression, som i sidste ende kan være direkte invaliderende. Det anses også for en væsentlig faktor, når det kommer til diabetes og hjerte-kar sygdomme. Stress kan altså i yderste konsekvens være livsfarligt.

Hjælp til selvhjælp

Den gode nyhed er, at man kan gøre meget for at undgå, at stress bliver til en sygdom. Råd og vejledning til, hvordan du strukturerer din hverdag, så den bliver mere overskuelig, kan man let finde ved en googlesøgning. Du kan også klikke her. Se video om hjælp til selvhjælp fra BBC herunder

Dog er det vigtigt, at du ikke undervurderer dine egne stress-symptomer. Når stress bliver til langtidssygemeldinger fra arbejdspladsen, er det i næsten alle tilfælde, fordi man for længe har overhørt signalerne.

Test om du er stresset

Internettet flyder over med stress-tests af varierende lødighed. Det kan være en god idé at tage én eller flere for at få en idé om, hvor slemt det står til. Men det kan ikke erstatte en samtale med din læge eller psykolog.

BBC har lavet en stress-test i samarbejde med British Association for Counselling and Psychotyherapy, som du kan tage ved at klikke HER .