Resistent tarmbakterie spreder sig på hospitalerne
Den trives, hvor andre svækkes. Den kan give blodforgiftning og betændelse på hjerteklappen. Og så er den resistent over for antibiotika.
I perioden 2012-2016 oplevede de danske hospitaler en ottedobling i VRE-forekomsten blandt patienterne. I 2016 var der således 434 tilfælde. Året efter var tallet 503.
Samme tendenser ses i Tyskland, Sverige, og i mange andre europæiske lande.
Det er svært at sige, hvor mange dødsfald, som skyldes VRE. En artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet fastslår dog, at resistente bakterier i 2015 var ansvarlig for 33.000 dødsfald i Europa.
Det er i dét lys, at hospitaler verden over tager VRE-smitten særdeles alvorligt.
Overordentlig smitsom
Det er ofte meget svækkede patienter, der har fået flere forudgående antibiotika-kure, på sengeafsnit for alvorligt syge, som bliver inficeret af bakterien.
Hvad værre er; de medicinske behandlingsmuligheder er få. De er ikke ordentligt dokumenterede endnu, og de er fyldt med bivirkninger.
Når VRE først er i udbrud, er den overordentlig smitsom, den spreder sig hurtigt og er svær at få bugt med.
Speciallæge i klinisk mikrobiologi med antibiotikaresistens som fagområde, Ute Wolf Sönkens, hos Statens Serum Institut, fortæller, at VRE opstår i miljøer, hvor der bruges meget antibiotika.
Og så siger hun, at patientoverflytning forværrer situationen yderligere:
Det høje antal af patienter, der flyttes mellem afdelinger, hospitaler og endda regioner, gør, at smitten kan sprede sig hurtigere end tidligere.
Rundt om tarmbakterien
Din mave-tarmkanal er lige nu propfyldt med bakterier. Sådan skal det faktisk være. Men nogle gange sker det, at mennesker bliver inficeret med deres egne bakterier.
En af de er bakterier, der kan give problemer, er Enterococcus faecium.
Denne bakterie kan udvikle sig til Vancomycin-resistent enterokokker (VRE) - og det er altså dén, der skaber al hospitalsballaden.
Bakterien var i 2016 resistent over for antibiotikummet Ampicillin i 91,5 procent af tilfældene i Danmark. Derfor begyndte lægerne at bruge Vancomycin. Det er bakterien nu også begyndt at udvise resistens over for.
Når patienter bliver smittet med VRE kan de i "heldige" tilfælde slippe med urinvejsinfektioner. Andre gange giver infektionen fatal blodforgiftning og betændelse på hjerteklappen.
Når bakterien spreder sig, som den gør, sker det via kontaktflader.
Derfor vil endnu mere rengøring og endnu bedre håndhygiejne være en god begyndelse, påpeger Ute Wolf Sönkens.
Hun vurderer, at håndhygiejnen i Danmark er god blandt sundhedspersonalet, men påpeger også:
Der er risiko for, at den "glipper" indimellem. Det er VRE jo bevis for. Og det kan helt sikkert også gøres bedre.
Holland har svaret
Mens Danmark, Sverige, Tyskland og mange, mange andre lande kæmper med VRE-udbrud på hospitaler, har Holland angiveligt svaret.
En hollandsk undersøgelse giver nemlig anbefalinger til, hvordan et hospital får "succesfuld kontrol over store VRE-udbrud."
Sådan får et hospital "succesfuld kontrol over store VRE-udbrud"
Først og fremmest skal hospitalet gennemføre en screening-undersøgelse. Det kan gøres på forskellige måder.
Et dansk hospital, der har oplevet stor stigning af patienter med VRE, screen f.eks. VRE med helgenomsekventering og typning af isolater.
Det betyder kort sagt, at lægerne kortlægger patienternes tarmbakteriers dna-profil. Og her afslører bakterierne, om de er antibiotikaresistente, og hvordan de har udviklet resistens.
Smittede mennesker skal i isolation, så de ikke smitter andre, fastslår rapporten. Og så skal de kun behandles af ét lægehold.
Endelig skal inficerede hospitalslokaler dekontamineres med dampende hydrogenperoxid H2O2 - bedre kendt som brintoverilte.
