Hvad er rusmidler?
Rusmidler er stoffer, der har en berusende virkning på psyken.
Rusmidler inddeles i tre kategorier afhængig af, hvordan stoffet påvirker kroppen:
- Sløvende stoffer som cannabis, benzodiazepiner, heroin, morfin og GHB m.fl.
- Stimulerende stoffer som amfetamin, kokain, og ecstasy (MDMA) og poppers.
- Hallucinogene stoffer som LSD, ketamin og svampe.
De 10 farligste rusmidler i verden tæller især stoffer fra de to første kategorier. Det betyder dog ikke, at hallucinogene stoffer ikke er farlige.
Hallucinogener er psykedeliske og bevidsthedsudvidende stoffer, som kan fremkalde hallucinationer og atypiske sanseindtryk. De er hverken vanedannende eller giftige, men kan forvrænge virkeligheden på en måde, der kan lede til angst og i værste tilfælde selvmord.
Hvad er de farligste rusmidler i verden?
Der er langt fra enighed inden for forskningen om, hvilke rusmidler der er farligst.
Resultaterne afhænger nemlig af, hvilke faktorer man undersøger, fortæller psykolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet Morten Hesse.
“Man kunne undersøge, hvor stor risikoen er for at dø i morgen ved indtag af et stof. I dét tilfælde er rusmidler som alkohol og heroin farlige, mens tobak er fuldstændig harmløst. Til gengæld er risikoen for, at man ender med at dø af rygning meget høj.”
Ser man til gengæld på risikoen for at blive afhængig, er vanedannende stoffer som fentanyl, heroin og kokain nogle af de farligste.
I en undersøgelse af farlige rusmidler fra 2010 udgivet i det medicinske tidsskrift The Lancet, vurderes rusmidlerne både ud fra, hvor farlige de er for individet og for samfundet.
De 10 farligste rusmidler i verden er:
- Alkohol
- Heroin
- Crack-kokain
- Fentanyl
- Metamfetamin
- Kokain
- Tobak
- Amfetamin
- Cannabis
- GHB (Fantasy)
Listen er ikke ordnet efter rækkefølge
Du kan læse mere om de 10 farligste rusmidler i verden herunder.
Alkohol
Alkoholer er organiske forbindelser og den alkohol, man drikker, hedder ethanol.
Ethanol fremstilles ved en gæringsproces, hvor sukker omdannes til ethanol, der bruges til at fremstille øl, vin, snaps og andre alkoholiske rusmidler.
Alkohol er et sløvende rusmiddel, selvom det af og til kan føles, som om man bliver mere energisk af at drikke alkohol. Denne dobbelte effekt forklarer Morten Hesse med noget, han kalder GABA-systemet:
“Alkohol aktiverer GABA-systemet, der er en slags bremse i hjernen. Når man bremser, går ting jo lidt i stå. Derfor bliver man søvnig af at drikke alkohol. Men fordi hjernen er et sammenhængende system, bremses der også for andre områder i hjernen. Det kan for eksempel være de områder, der holder fast i hæmningerne.”
Alkohol topper på listen over farligste rusmidler, da det, udover at være skadelig for individet, vurderes som det rusmiddel, der er mest skadelig for samfundet som helhed.
Selvom alkohol er det mest udbredte rusmiddel i verden, er det ikke uden risiko at drikke alkohol.
Ved en promille på omkring 1,5 oplever mange hukommelsesbesvær, mens en endnu højere promille kan være dødelig, fordi åndedrætscentret i hjernen lammes.
Ved et alkoholmisbrug øges risikoen for leversygdomme, betændelse i bugspytkirtlen, øget blodtryk, blødninger på fordøjelsesorganerne, slagtilfælde og kræft. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, dør tre millioner mennesker om året alene som følge af alkoholmisbrug.
Når alkohol vurderes til at være det farligste rusmiddel i undersøgelsen fra 2010, skyldes det dog ikke udelukkende de individuelle risikofaktorer forbundet med at drikke alkohol, men også i høj grad de kollektive faktorer som risikoen for trafikuheld, kriminalitet m.m.
Heroin
Heroin er et opioid, der fremstilles af opiumsvalmuer.
Valmuens frøkapsler indeholder morfin, der kan anvendes som smertestillende medicin eller omdannes til heroin.
Over 80 procent af opiumsproduktionen kommer fra Afghanistan, hvor opium dyrkes illegalt med henblik på at producere heroin.
Hele opiumsvalmuen indeholder opiater. Opium udvindes ved at skrabe i frøkapslen, så der kommer saft ud. Den størknede saft kaldes råopium.
Heroin hæmmer dele af centralnervesystemet og har en lammende effekt på kroppen og hjernen.
Heroin sniffes enten som pulver eller sprøjtes ind i blodet. Hvis man indtager heroin, oplever man en kort følelse af eufori, som hurtigt erstattes af flere timers sløvhed.
Ved en overdosis kan lammelsen også påvirke vejrtrækningen og give åndedrætsbesvær. Iltmangel eller hjertestop er derfor de hyppigste dødsårsager ved en overdosis af heroin.
Ser man på risikoen for afhængighed, er heroin et af verdens farligste rusmidler på linje med kokain. Heroin er nemlig stærkt vanedannende og medfører kraftige abstinenser, når man stopper med at bruge det.
Crack-kokain
Crack-kokain, også bare kaldt crack, er en mere koncentreret og mere fedtopløselig form for kokain. Derfor påvirker rusmidlet hjernen hurtigere, hvilket også gør crack stærkere og mere vanedannende end kokain.
Crack indtages ved rygning og har en stimulerende virkning på kroppen. Ved indtag af crack vil man gennemgå tre forskellige psykiske faser, forklarer Morten Hesse.
"I første fase opleves et sus af selvtillid, eufori og lyst. I anden fase erstattes rusen af en følelse af psykisk velvære, snakkesalighed og idérigdom. I tredje fase begynder abstinenserne og en følelse af rastløshed og angst i takt med, at virkningen aftager."
Crack ryges i vandpiber eller cigaretter, hvor det ofte blandes med tobak.
Udover psykiske følgevirkninger ved indtag af crack som fx angst og paranoid psykose, kan crack give åndedrætsbesvær, blodpropper og hjerneblødninger og er derfor et af de farligste rusmidler, man kan indtage.
I 2017 døde 7287 personer på verdensplan af kokainmisbrug.
Fentanyl
Fentanyl er et syntetisk fremstillet opioid, der virker smertestillende kort efter indtag. Fentanyl er 50 til 100 gange stærkere end morfin og anvendes derfor medicinsk til behandling af stærke smerter.
Samtidig er fentanyl stærkt vanedannende, hvilket kan få patienter til at udvikle et misbrug efter at have fået fentanyl hos lægen.
På det illegale marked blandes fentanyl ofte med heroin for at gøre stoffet mere potent. Men netop fordi fentanyl er så potent, kan en meget lille dosis være dødelig.
Fentanyl indtages primært gennem plastre eller som injektion.
Indenfor de seneste par år er der sket en markant stigning i misbrug af fentanyl og i USA er fentanyl i dag den hyppigste årsag til dødsfald som følge af en overdosis.
Udover stoffets smertestillende egenskaber kan fentanyl nemlig give forstyrrelser i hjerterytmen, muskelsammentrækninger i strubemuskulaturen og luftrørene, nervelammelser og ophørt vejrtrækning.
Ser man på risikoen for afhængighed og dødelig overdosis, er fentanyl derfor et af verdens farligste rusmidler. Fentanyl er endnu ikke særlig udbredt i Europa, men i USA stod det farlige opioid i 2019 for hele 36.359 dødsfald som følge af en overdosis.
Metamfetamin
Metamfetamin er et kemisk fremstillet rusmiddel i familie med amfetamin. Ligesom amfetamin og kokain, har metamfetamin en stimulerende virkning på kroppen, da rusmidlet påvirker centralnervesystemet.
Ved indtag af metamfetamin frigives signalstofferne dopamin, serotonin og noradrenalin i hjernen, hvilket giver en euforisk følelse af øget energi, selvtillid og lyst.
Metamfetamin sniffes, ryges eller sprøjtes ind i blodet med en nål.
Der er dog også en lang række skadelige virkning ved indtag af metamfetamin, hvilket gør rusmidlet til et af de farligste i verden. Selv en meget lille dosis kan føre til hjerneblødning og blodprop med døden til følge.
Derudover er metamfetamin stærkt vanedannende og et længerevarende misbrug kan føre til forandringer i de dele af hjernen, der styrer følelserne og hukommelsen.
Med et misbrug af metamfetamin følger derfor ofte angst, depression og i værste tilfælde selvmordsforsøg.
I 2019 døde 10.603 personer i USA som følge af en overdosis med psykostimulerende stoffer såsom metamfetamin og amfetamin.
Kokain
Kokain er et rusmiddel, der udvindes fra kokaplanten, Erythroxylum Coca, som vokser i det nordvestlige Sydamerika omkring Peru, Bolivia og Chile.
Kokablade har i mere end 4000 år været anvendt som rusmiddel på grund af bladenes euforiserende og stimulerende virkning på centralnervesystemet.
Kokain indtages oftest ved snifning, men kan også spises, drikkes eller sprøjtes ind i blodet.
Som rusmiddel minder kokain om amfetamin og metamfetamin, der også medfører øget opstemthed, selvsikkerhed, lyst og energi.
Konsekvenserne ved en overdosis af kokain kan være øget kropstemperatur, åndedrætsbesvær, kramper og hjertesvigt. De farlige følgevirkninger skyldes, at kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning.
I 2019 døde 15.883 personer i USA som følge af en overdosis med kokain.
Tobak
Tobak kommer fra tobaksplanter i slægten nicotiana, der alle har det til fælles, at de indeholder nikotin.
Der findes mere end 70 tobaksplanter i verden, som alle kan tørres og anvendes i tobaksvarer som cigaretter, piber og snus.
Lige siden sydamerikanske indianerne opdagede tobaksplantens berusende virkning for mere end 2000 år siden, har mennesket haft for vane at ryge tobak.
Tobak indeholder skadelig tjære, som udskilles, når planten brændes af ved rygning.
Selvom der ikke længere hersker tvivl om, at tobak er skadeligt, holder vanen ved. Årsagen hertil er, ifølge Morten Hesse, tobaksplantens høje indhold af nikotin:
“Udover at være opkvikkende, er nikotin enormt vanedannende. Man får så voldsomme abstinenser, at de fleste begynder igen. Til sammenligning er alkoholabstinenser ingenting i forhold til nikotinabstinenser.”
Alligevel er det ikke nikotinindholdet, der gør tobak til et af verdens farligste rusmidler.
Det er derimod den tjære, der dannes ved forbrænding af tobak, der gør det farligt at ryge. Tjæren indeholder nemlig mere end 70 kræftfremkaldende stoffer og kan give sygdomme som KOL og kræft.
Ifølge WHO dør otte millioner mennesker årligt af tobaksrygning. Til sammenligning dør tre millioner af alkoholmisbrug om året, hvilket gør rygning til det farligste rusmiddel, hvis man ser på antallet af dødsfald.
Amfetamin
Amfetamin er et kunstigt fremstillet rusmiddel, som har en opkvikkende og stimulerende virkning på centralnervesystemet.
Den opkvikkende effekt blev opdaget i 1929 og i 1930’erne blev amfetamin markedsført som antidepressiva.
Ved indtag af amfetamin undertrykkes basale behov som søvn, sult og tørst. Det samme gælder for metamfetamin, og derfor er stofferne tidligere blevet brugt til soldater, der skulle i krig.
Amfetamin indtages oftest ved snifning, men kan også tages som tabletter eller kapsler.
Med tiden blev man klar over, hvor farligt rusmidlet er, og i dag anvendes amfetamin kun medicinsk i meget små doser til at behandle diagnoser som ADHD og narkolepsi.
Amfetamin er stærkt vanedannende og når den berusende følelse aftager, tager rastløsheden over. Abstinenser i form af depression og irritabilitet får folk til at vende tilbage til stoffet.
I 2019 døde 10.603 personer i USA som følge af en overdosis med psykostimulerende stoffer såsom metamfetamin og amfetamin.
Cannabis
Cannabis er et sløvende rusmiddel, der kommer fra planten Cannabis Sativa.
Cannabis indeholder aktive stoffer i form af såkaldte cannabinoider, der påvirker centralnervesystemet og kan virke både smertestillende og euforiserende.
Hvorvidt cannabis opfattes som et farligt rusmiddel varierer fra land til land. Mens lande som Canada, Sydafrika og Mexico har legaliseret cannabis, er rusmidlet stadig ulovligt i størstedelen af verdens lande.
I mange lande har man dog åbnet op for at bruge cannabisolie medicinsk, blandt andet til at lindre spasmer hos sclerosepatienter og til lindring af bivirkninger ved kemoterapi.
Cannabis kan både ryges og spises.
Ser man på dødeligheden, er cannabis ikke umiddelbart farligt. Der rapporteres nemlig sjældent om dødsfald som følge af en overdosis af cannabis.
Når flere lande alligevel har fravalgt legalisering af cannabis, skyldes det derimod en sammenhæng mellem misbrug af cannabis og psykisk sygdom, mener Morten Hesse:
“Der er ret god evidens i dag for at sige, at der er en sammenhæng mellem psykisk sygdom og misbrug af cannabis. Det betyder ikke, at alle, der bruger cannabis, bliver psykisk syge. Det er et samspil mellem sociale og biologiske faktorer, der gør, at man har forhøjet risiko for at blive psykisk syg af cannabis.”
GHB (fantasy)
GHB er en kemisk fremstillet, klar væske. GHB kaldes også for flydende ecstasy eller fantasy, fordi det ligesom ecstasy kan give en følelse af afslappethed, eufori og øget sexlyst.
GHB blandes ofte med juice eller alkohol og hører til gruppen af sløvende rusmidler. GHB er et naturligt stof, der findes i hjernen, og som er med til at danne hæmmende signalstoffer.
Indtag af GHB har derfor en bedøvende virkning på kroppen. Stoffet er derfor bl.a. blevet misbrugt af voldtægtsforbrydere, der blander det i en drink, hvorefter den bedøvede mister muligheden for at sige fra.
GHB indtages opblandet i væsker som juice eller alkohol og kaldes også for flydende ecstasy.
Selvom GHB findes naturligt i kroppen, kan indtag af rusmidlet stadig føre til afhængighed med slemme abstinenser til følge.
Stoffet er desuden svært at dosere, hvilket er med til at gøre det til et af de farligste rusmidler i verden, da der ikke skal meget til, før en berusende dosis bliver til en dødelig dosis.
En overdosis af GHB kan føre til hallucinationer, blackout, hukommelsestab, koma og i sidste ende åndedrætsstop.