Hvidligt pulver i ske og kanyle

Heroin blev solgt som hostemedicin

Heroin er et af de mest vanedannende og dødbringende euforiserende stoffer i verden, men da stoffet blev opfundet i 1800-tallet, blev det solgt lovligt til både børn og voksne som smertestillende medicin.

Heroin er et af de mest vanedannende og dødbringende euforiserende stoffer i verden, men da stoffet blev opfundet i 1800-tallet, blev det solgt lovligt til både børn og voksne som smertestillende medicin.

Shutterstock

Hvad er heroin?

Heroin tilhører en gruppe af stoffer kaldet opiodier, som udvindes af saften fra opiumvalmuen og virker smertestillende på vores centralnervesystem.

Saften fra opiumvalmuen indeholder ca. ti procent morfin, og ved at man tilsætter eddikesyre, omdannes den til heroin.

Opiumvalmue tæt på

Afghanistan står for ca. 90 procent af den illegalt fremstillede opium og heroin i verden. Opiumvalmuen tegner sig for mellem 60 og 70 procent af Afghanistans bruttonationalprodukt.

© Shutterstock

Heroin findes i forskellige former. Hvid heroin er et hvidligt pulver, der sniffes eller indsprøjtes, mens brun heroin kan ryges eller opløses i syre og indsprøjtes.

Den brune heroin går også under navnet “rygeheroin”. Når heroin bliver solgt på gaden, er den ofte blandet med andre ukendte stoffer. Brugeren ved altså aldrig, præcis hvad han eller hun indtager, eller hvordan stoffet er lavet, og det kan i sidste ende være livsfarligt.

En rapport fra FN anslår, at opioider som heroin står for to tredjedele af verdens stofrelaterede dødsfald.

Hvad gør heroin ved kroppen?

Heroin sløver krop og hjerne

Heroin binder sig til opioidreceptorerne i centralnervesystemet, hvilket udløser en øjeblikkelig euforisk rus hos brugeren. Rusen varer et par minutter, hvorefter alle kroppens funktioner sløves.

Musklerne slapper af, bevidsthedsniveauet sløres, og pupillerne trækker sig sammen og bliver bittesmå. Heroin virker desuden dæmpende på hjernens vejrtrækningscenter, og er dosen høj nok, kan misbrugeren dø af kvælning, da åndedrættet går i stå.

Efter fire-seks timer stopper heroinen med at virke, og kroppen bliver overmandet af ubehagelige abstinenser i form af mavesmerter, kvalme, høj puls, kulderystelser og feber.

Når man indtager heroin med sprøjte, er der risiko for at skade blodkarrene og inficere kroppen med alvorlige smitsomme sygdomme som leverbetændelse og hiv.

En af øerne på Seychellerne
© Shutterstock

Heroin-epidemi hærger ferieparadis

Den afrikanske østat Seychellerne står midt i en stor heroin-epidemi.

Ud af en samlet befolkning på 95.000 mennesker er 5000-6000 heroinmisbrugere. Det betyder, at Seychellerne er det land i verden, der har den højeste andel heroin-misbrugere.

Årsagen til det store misbrug på Seychellerne skal blandt andet findes i nye smuglerruter gennem Østafrika, der passerer Seychellerne. Særligt Seychellerne er svære at overvåge for stoffer, da nationen består af hele 115 øer.

Heroin finder derfor nemt vej til Seychellerne, og da østaten også har en enorm købekraft på grund af en stor turistindustri, har befolkningen i højere grad råd til at købe den end befolkningen i de fleste andre lande i Afrika.

Myndighederne har erklæret landet i sundhedsmæssig undtagelsestilstand, og der bliver i disse år brugt millioner af kroner på tiltag, som skal vende udviklingen.

Noelle Gonthier fra hjælpeorganisationen CARE siger, at der især skal sættes ind over for børn, hvis heroinen skal slippe sit tag i ferieparadiset.

“Sommetider kan vi se børn fra misbrugerfamilier helt ned i fire-femårsalderen sidde og lege, at de tager heroin. Udfordringen for os er at få dem til at forstå, at hvad de anser for at være normalt, ikke er normalt overhovedet,” siger hun.

Heroin er ekstremt vanedannende, fordi stoffet – ligesom alle euforiserende stoffer – aktiverer belønningscenteret i hjernen ved at frigive enorme mængder dopamin. Det giver en følelse af lykke og eufori, som brugeren efterfølgende jagter igen og igen.

Kroppen vænner sig dog til stoffet, hvilket betyder, at misbrugerne konstant skal øge dosis for at opnå en effekt. De mest afhængige tager derfor stoffet flere gange i døgnet.

Hvornår blev heroin opfundet?

Heroin blev solgt som mirakelmiddel

Heroin blev opfundet i 1874, da den britiske kemiker Charles Romley Alder Wright eksperimenterede med at kombinere morfin med forskellige syrer. Målet var at skabe et nyt stof, og da han kogte morfin med eddikesyre i adskillige timer, fremstillede han en mere potent version af morfin, diacetylmorfin.

Wright testede det nye stof på sin hund, men da hunden kastede voldsomt op, lagde han sin opfindelse på hylden.

Mere end to årtier senere blev heroin en bestseller hos det tyske medicinalfirma Bayer, der udviklede smertestillende stoffer. Inspireret af Wrights forsøg med at lave syntetisk medicin satte chefkemikeren Heinrich Dreser sin medarbejder Felix Hoffmann til at genskabe diacetylmorfin.

Heinrich Dreser i sit laboratorium

Den tyske kemiker Heinrich Dreser var en af årsagerne til, at heroin blev solgt på apoteker i slutningen af 1800-tallet. Her ses han (nummer to fra højre) i sit laboratorium.

© Bayer/Wikimedia Commons

Hoffmann genskabte stoffet med succes og fremstillede sågar det nye smertestillende stof Aspirin i processen.

Heinrich Dreser testede diacetylmorfin af på sine medarbejdere, og da en af dem beskrev, at stoffet fik ham til at føle sig “heroisch” (tysk for “ophøjet”), døbte Dreser stoffet “heroin”.

“Heroin er en herlig forretning”, erklærede direktørerne hos Bayer stolt, da de markedsførte det nye stof som et effektivt middel mod smerter, hovedpine, generel utilpashed og sågar som hostesaft til børn.

Reklame for heroin

Heroin blev solgt som smertestillende medicin på apoteker verden over i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet – fx som en kur mod smerter ved tandfrembrud hos små børn.

© Pictures Now Collection/Ritzau Scanpix

På et tidspunkt gik det dog op for Bayer, at heroin var langt mere vanedannende end Aspirin, og i 1913 stoppede de produktionen af stoffet.

Først i 1920’erne blev heroin gjort ulovlig i lande som Storbritannien og USA.

Portugal afkriminaliserer heroin

I 2001 afkriminaliserede Portugal som det første land i verden besiddelsen af heroin og andre hårde stoffer.

Det betyder, at hvis man er i besiddelse af mindre mængder stoffer, der ikke overskrider ti dages forbrug, får det ikke strafferetlige konsekvenser.

I tilfældet med heroin går grænsen ved ét gram. Bliver man taget med heroin, der ligger inden for denne grænse, får misbrugeren ikke fængselsstraf. I stedet skal en læge, en advokat og en socialarbejder vurdere, hvorvidt personen skal i behandling.

Tal fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug viste, at antallet af stofbrugere steg en smule efter reformen i 2001, men tallet dalede siden til et lavere niveau end før reformen.

Hvordan behandler man heroinmisbrug?

Heroinvaccine kan være på vej

Behandlingen af heroinmisbrug kaldes for substitutionsbehandling og går ud på at erstatte heroin med medikamenter, fx metadon og buprenorfin, der har en lignende virkning – dog uden at give samme massive rus og ubehagelige abstinenser.

Derved kan heroinmisbrugerne langsomt trappe ud af deres misbrug og forhåbentlig i sidste ende blive fri for afhængigheden.

I 2018 så en ny type behandlingsmedicin ved navn Buvidal dagens lys. I modsætning til tidligere behandlingsformer, der kræver et dagligt indtag af tabletter, skal Buvidal blot indsprøjtes i huden én gang om måneden.

Forskere har også forsøgt at skabe en vaccine mod heroinmisbrug. Vaccinen indeholder en lille del af heroinmolekylet, hvilket provokerer immunforsvaret til at danne antistoffer imod heroin.

Antistofferne genkender straks heroinmolekylerne, når de bliver skudt ind i kroppen, og neutraliserer dem, inden de når hjernen. Det betyder, at brugeren ikke oplever en euforiserende rus.

Vaccinen er endnu kun afprøvet succesfuldt på dyr, og det er uvist, hvornår de første forsøg på mennesker bliver gennemført.