Kop kaffe

Så meget koffein er der i dine drikkevarer

Mere end en tredjedel af verdens befolkning drikker kaffe på daglig basis. Men hvordan påvirkes kroppen af det daglige skud koffein og er det overhovedet sundt i længden?

Mere end en tredjedel af verdens befolkning drikker kaffe på daglig basis. Men hvordan påvirkes kroppen af det daglige skud koffein og er det overhovedet sundt i længden?

Shutterstock

Hvad er koffein?

Koffein er et kemisk stof, der sammen med fx nikotin og morfin hører til gruppen af alkaloider. Disse tre stoffer har alle det tilfælles, at de har en stimulerende virkning på centralnervesystemet.

Koffein findes i mere end 60 forskellige planter, herunder:

  • Kaffebønner
  • Kolanødder
  • Kakaobønner
  • Tebuske.

Ligesom nikotin i tobaksplanter, fungerer koffein som et naturligt pesticid, der skal beskytte planten mod insektangreb.

For mennesker er koffein i moderate mængder dog harmløst. Der er endda forskning, der tyder på, at det kan være direkte sundt.

Er koffein sundt?

Der er ikke noget usundt i at drikke kaffe hver dag. Tværtimod viser undersøgelser fra 2017, at et dagligt indtag af koffein har en forebyggende effekt på kroniske sygdomme som fx Alzheimers, Parkinsons sygdom og type 2 diabetes.

Der kan dog være en idé i at droppe aftenkaffen. Koffein virker nemlig opkvikkende på hjernen, hvilket gør, at mange føler sig mere årvågne og mindre udmattede, når de har drukket koffeinholdige drikke.

Undersøgelser viser, at koffein blokerer adenosinreceptorer i hjernen, der ellers er med til at fremme følelsen af træthed. Derfor kan koffein være med til at påvirke søvnkvaliteten negativt.

Selvom søvnmangel over en længere periode går ud over helbredet, er der intet forskning, der har påvist skadelige langtidseffekter af koffeinindtag.

Efter fem timer vil koffeinen i kroppen være halveret og trætheden vil vende tilbage.

Koffein i forskellige drikkevarer

Selvom kaffe er den mest udbredte kilde til koffein, er den langtfra den eneste. Både cola, te, kakao og energidrikke indeholder også koffein.

Her kan du se, hvor meget koffein, der er i forskellige drikkevarer.

Hvor meget koffein er der i kaffe?

Der er omkring 85 milligram koffein i en kop almindelige kaffe på 125 milliliter.

Hvor meget koffein er der i koffeinfri kaffe?

Der er 3-6 milligram koffein i en kop koffeinfri kaffe på 125 milliliter.

Hvor meget koffein er der i kakao?

Der er 6-10 milligram koffein i et glas kakao på 200 milliliter.

Hvor meget koffein er der i sort te?

Der er 47-90 milligram koffein i en kop sort te på 230 milliliter. Mængden af koffein kommer an på den specifikke te, hvor længe teen trækker, og hvor varmt vandet er.

Hvor meget koffein er der i grøn te?

Der er 20-45 milligram koffein i en kop grøn te på 230 milliliter. Mængden af koffein kommer an på den specifikke te, hvor længe teen trækker, og hvor varmt vandet er.

Hvor meget koffein er der i hvid te?

Der er 6-60 milligram koffein i en kop hvid te på 230 milliliter. Mængden af koffein kommer an på den specifikke te, hvor længe teen trækker, og hvor varmt vandet er.

Hvor meget koffein er der i matcha-te?

Der er 35 milligram koffein i 1 gram matcha-pulver.

Hvor meget koffein er der i Coca-Cola?

Der er 34 milligram koffein i en dåse Coca-Cola på 330 milliliter. Der er 42 milligram koffein i en dåse Coca Cola light på samme størrelse.

Hvor meget koffein er der i Redbull energidrik?

Der er 80 milligram koffein i en dåse Redbull på 250 milliliter.

Hvor meget koffein er der i Monster energidrik?

Der er 160 milligram koffein i en dåse Monster energidrik på 500 milliliter. Det svarer ca. til fire kopper espresso.

Hvor meget koffein må du indtage på en dag?

Den anbefalede daglige dosis koffein ligger på 400 milligram, hvilket svarer til fire til fem kopper kaffe. Tolerancen varierer dog fra person til person og afhænger blandt andet af personens vægt.

For gravide er det ifølge psykolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet Morten Hesse særligt vigtigt at holde sig til den anbefalede dosis kaffe: “Koffein har en negativ effekt på graviditeter. Hvis man drikker for meget kaffe har man en større risiko for at tabe barnet,” fastslår han.

Årsagen er, at stofskiftet nedsættes under en graviditet og særligt i sidste trimester. Derfor omsættes koffein langsommere i slutningen af graviditeten, hvilket kan påvirke fosterets vægt og øge risikoen for ufrivillig abort.

Får man for meget koffein, kan man desuden opleve bivirkninger som:

  • Søvnløshed
  • Hovedpine
  • Dehydrering
  • Svimmelhed
  • Angst.

Disse bivirkninger opstår først ved en koffeinkoncentration i blodet på mere end 15 milligram pr. liter, ifølge professor i biomedicin og ernæring Lars Ove Dragsted.

Meget koffeinholdige produkter kan give overdosis

Ved en koncentration i blodet på over 80 milligram pr. liter kan man tale om en dødelig dosis.

Det svarer til, at en voksen person drikker 10 liter kaffe på få timer uden at udskille væsken igen, hvilket er tæt på umuligt.

Det er snarere koffeinkilder som fx koffeinpiller eller energidrikke med højere koncentrationer, man skal være opmærksom på.

Koffein-pille på en ske

Koffeinpiller kan købes på apoteket og virker opkvikkende. Man skal være særligt opmærksom på ikke at overstige den anbefalede daglige dosis koffein, når man tager koffeinpiller.

© Shutterstock

En koffeinpille indeholder mellem 100 til 200 milligram koffein, hvilket betyder, at man efter bare to piller har ramt den anbefalede maksimale dosis.

Indtager man mere end fem koffeinpiller, kan det have fatale konsekvenser.

Sort te
© Shutterstock

Koffeinens historie

Koffeinholdige drikke er blevet indtaget i mange forskellige kulturer i flere tusind år.

I dag får store dele af verdens befolkning et dagligt koffeinfix gennem energidrikke, cola, kakao, kaffe eller te, men før i tiden var stoffet langt mere eksklusivt.

Allerede omkring år 1000 f.Kr. opdagede man i Kina, at der var koffein i teblade.

Dengang blev te betragtet som en luksusvare på linje med silke. Kaffe, som i dag er den mest almindelige kilde til koffein, blev dog først opdaget i år 850 e.Kr. i Etiopien.

Først i 1400-tallet begyndte man at riste kaffebønner og herefter spredte kaffedrikkeriet sig hurtigt til den arabiske verden og senere Europa.

Efterspørgslen steg, hvilket i 1600-tallet fik europæiske imperialister til at anlægge kaffeplantager i kolonierne i Afrika og Caribien.