Hvad er kokain?
Kokain er et euforiserende stof, som udvindes af blade fra den sydamerikanske kokabusk (Erythroxylum). Kokabusken vokser vildt i bjergområder, og der findes mere end 250 arter af den.
Kokain blev traditionelt set brugt af inkaerne i Andesbjergene.
De tyggede på bladene for bedre at klare sig i højderne og som et middel mod træthed.
Kokabusken indeholder organiske stoffer, såkaldte alkaloider, der har en kemisk indvirkning på både dyr og mennesker. Kokain er et af kokabuskens alkaloider, og der er mellem 0,23 og 0,96 procent af det i tørrede kokablade.
I dag finder det meste af høsten af kokaplanten vej til illegale laboratorier, der udvinder kokain fra bladene og omdanner det til et bittert, hvidt saltkrystal. Det sker gennem en kemisk proces, der indeholder miljøskadelige kemikalier som petroleum og syre.
Saltkrystallet hedder kokainhydroklorid og består almindeligvis af 30-40 procent rent kokain.
Ifølge FN’s seneste World Drug Report tager 269 millioner mennesker stoffer verden over, hvilket er en stigning på 30 procent siden 2009.
Kokain er et af de populæreste stoffer og anslås at blive taget af 24,5 millioner mennesker på verdensplan.
Hvad gør kokain ved kroppen?
Kokain er kemisk hjernevask
Når kokain sniffes, optages det gennem næsens slimhinder og transporteres ud i belønningssystemet i hjernens limbiske system – også kaldet “krybdyrhjernen”.
Det område af hjernen aktiveres naturligt, når vores sanser bliver stimuleret af noget, vi bliver glade af – et stykke lækkert chokolade, en god sang eller et kys af en, vi holder af.
Kokain aktiverer også belønningscenteret, men det sker uden om vores naturlige indtryk fra sanseapparatet ved en direkte kemisk proces, der frigør store mængder af neurotransmitteren dopamin i kroppen.
Dopamin giver os en følelse af lykke og tilfredshed, og derfor kaldes dopamin også for “lykkestoffet”.
Når dopamin frigives i hjernen gennem naturlige stimuli, pumper såkaldte transportproteiner den frisatte dopamin ud af modtagernerven og tilbage ind i afsendernerven.
Dopaminen genoptages altså af hjernecellerne i en slags genbrugssystem, som gør hjernen i stand til at udskille dopamin, næste gang den oplever noget, den godt kan lide.
Misbrugere jagter den første rus
Da kokain blokerer for transportproteinerne i hjernen, kan det frigivne dopamin ikke genbruges, og jo mere kokain man indtager, jo mindre dopamin bliver der derfor at gøre godt med.
Det forklarer også, hvorfor den første gang, man tager kokain, aldrig kan overgås. Derfor tvinges misbrugerne til at tage større og større mængder af stoffet for at opnå den samme lykkefølelse.
Når rusen har lagt sig, rammer nedturen, fordi hjernen har underskud af dopamin.
Nogle oplever rastløshed, irritation og anspændthed eller angst og paranoia, og med tiden udebliver kokainens virkning næsten helt.
Hvornår blev kokain opfundet?
Kokain blev først udvundet fra kokabladene i 1859 af kemikeren Albert Niemann.
I 1880’erne blev det populært i lægekredse – blandt andet hos den østrigske psykiater Sigmund Freud.
“Hvis ét menneske har ansvaret for at gøre kokain til et rekreativt stof, så er det Freud.” Dominic Streatfeild – forfatter til bogen “Cocaine: An Unauthorised Biography”.
I breve til kolleger beskrev Freud, hvordan han begyndte at tage stoffet “imod depression og forstoppelse, hvilket har vist sig at være en stor succes”.
Senere samme år udgav han en videnskabelig artikel ved navn “Über Coca”, hvor han beskriver “den mest udsøgte ophidselse … en opstemthed og vedvarende eufori” efter at have indtaget kokain første gang.
Psykiateren Sigmund Freud var ikke kun glad for cigarer. Han var også stor fortaler for kokain, som han selv tog jævnligt og udskrev som medicin til mange af sine patienter.
Ifølge forfatteren bag bogen “Cocaine: An Unauthorised Biography”, Dominic Streatfeild, var den østrigske læge årsag til stoffets udbredelse blandt den almindelige befolkning.
“Hvis ét menneske har ansvaret for at gøre kokain til et rekreativt stof, så er det Freud,” skriver han i bogen.
Coca-Cola havde spor af kokain
Den helt store udbredelse opnåede kokain, da kokainholdige drikkevarer kom på markedet fra 1863.
Den første hed Vin Mariani, en bordeauxvin med kokainekstrakt.
Siden kom den amerikanske farmaceut John Pemberton med den berømteste kokainholdige drik af dem alle, Coca-Cola. Coca-Cola blev lanceret i 1886 som “tonic til hjernen”.
Coca-Cola blev i sin tid brandet som en “hjerne-tonic”, der med sit indhold af kokaekstakt kunne stimulere nerverne.
Det anslås, at Coca-Cola har indeholdt så meget som ni milligram kokain. Til sammenligning er der 50-75 milligram i en typisk dosis.
Allerede i 1903 fjernede Coca-Cola stoffet fra ingredienslisten.
Forskere udvikler “antabus” mod kokain
Den amerikanske forskningsinstitution National Institute on Drug Abuse har sammen med danske forskere fra Københavns Universitet udviklet et stof, der kan blokere den euforiserende effekt af kokain.
Målet er at skabe en medicinsk behandling til mennesker, som er fanget i et kokainmisbrug, der kan føre til angst, depression og psykoser – såvel som økonomisk ruin, fordi stoffet er så dyrt.
Stoffet, som forskerne har døbt en slags “antabus mod kokain” er en variant af stoffet modafinil, der normalt bruges mod den neurologiske sygdom narkolepsi, der får folk til pludselig at falde i søvn.
Modafinil blokerer tilbagetrækningen af dopamin på samme vis som kokain.
I kokainens tilfælde skaber blokeringen en overstimulering af dopamin i kroppen, som skaber den afhængighedsskabende lykkerus.
Modafinil blokerer ligeledes for dopaminens tilbagetrækning, men uden at gøre brugeren høj af det. Ved at tage stoffet udebliver kokainens effekt hos brugeren.
Det understøtter en række forsøg, som forskerne har lavet på mus. Musene, som fik modafinil, oplevede ingen effekt af at tage kokain.
“Vi forventer, at det samme vil være tilfældet hos mennesker – det stærke omtalte ‘sus’ vil simpelthen udeblive,” udtaler professor Claus Juul Løland fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet i en rapport til Lundbeckfonden, der finansierer det nye lægemiddel med fem millioner kroner.
Det dansk-amerikanske forskerhold arbejder stadig på at forfine stoffet, som løbende skal testes i dyreforsøg.
Når stoffet er gennemtestet, skal der indhentes tilladelse til at afprøve stoffet i kliniske forsøg med mennesker, der ønsker at komme ud af et kokainmisbrug.
Læs også om De farligste rusmidler.