Måske er det en del af din daglige rutine, måske en del af din ugentlige? Hårvask er svært at komme udenom som menneske i et moderne samfund.
Men hvor ofte bør du egentlig indsæbe dine mere end 100.000 hårsække i hovedbunden, før det bliver for meget? Og findes der overhovedet generelle, videnskabelige retningslinjer?
Ifølge Jørgen Serup er svaret ja. Han er professor og overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital i Danmark og ekspert på din hud, og hvad der findes i den.
Han understreger, at der selvfølgelig ikke er én model, der passer på alle. Men at der overordnet er to faktorer at tage hensyn til:
Den ene handler om, hvor ofte det er nødvendigt ud fra et rent medicinsk eller biologisk behov, hvor vi gerne vil undgå ubehagelige følgevirkninger, som fx svampeinfektioner.
Den anden handler om det kosmetiske behov, hvor vi gerne vil opretholde et bestemt hygiejne-niveau for vores eget selvværds skyld og fx dufte på en bestemt måde.