Shutterstock

Sådan kommunikerer du bedst med din hund

Undersøgelse: Hvis du taler på en bestemt måde til din hund, vil den både føle sig godt tilpas og præstere bedre.

Du taler næppe på samme måde til din mor, som du taler til din chef.

Vores sprog og toneleje ændrer sig nemlig afhængig af omstændighederne.

Og når vi snakker til spædbørn, har de fleste nok taget sig selv i at skrue stemmen et par oktaver op og tale i et nærmest musikalsk toneleje.

Nu viser en brasiliansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Animals, at du med fordel kan ty til samme teknik overfor din hund.

Det har nemlig både en positiv effekt på hundens følelser, indlæring og præstation.

Babystemme giver logrende hale

Resultaterne lægger sig i slipstrømmen på tidligere forskning, der har indikeret, at både børn og hunde er mere opmærksomme på, hvad vi siger, når vores stemmeføring ryger op i de højere tonelejer.

Helt konkret har forskerne i den her undersøgelse analyseret videooptagelser af 270 træningssessioner på et træningscenter for hunde og ulve. Der indgik i alt fem trænere, ni hunde og ni ulve i materialet.

På baggrund af optagelserne evaluerede forskerne trænernes stemmeføring og fremtoning under interaktionerne med dyrene. Trænernes mundtlige kommunikation blev herefter kategoriseret som enten “rar” - karakteriseret ved en glad tone og et generelt højt stemmeleje, “neutral” eller “irettesættende.” Desuden målte forskerne, hvor høje toner trænerne talte i.

Halerne viftede mere

Resultaterne tegnede et klart billede af, at både hunde og ulve reagerede positivt på den rare tone. Deres haler viftede mere, de holdt sig tættere på deres træner, og de virkede afslappede.

Den skarpere, bebrejdende tone resulterede til gengæld i det modsatte hos både hunde og ulve. Deres haler viftede mindre, og de så ud til at ville lægge så stor afstand som muligt til træneren.

Også tonelejet spillede en væsentlig rolle. Et højt, opløftet toneleje fik særligt hundene til at reagere positivt, lyder det fra forskerne.

Og ikke nok med at trænernes kommunikation havde en klar effekt på dyrenes velbefindende. Den havde også en målbar effekt på deres træningsresultater.

Jo længere og hyppigere den bebrejdende tone blev brugt, jo dårligere var dyrenes præstationer således målt på deres respons på kommandoer. Den irettesættende tone var samtidig forbundet med mindre forudsigelige reaktioner på trænerens instruktioner.