Særlig teknik kan potentielt behandle peanut-allergi
Museforsøg afslører, at der måske kan være hjælp at hente til verdens millioner af jordnøddeallergikere.
Overfølsomhed over for jordnødder er en af de mest almindelige former for fødevareallergi blandt børn i den vestlige verden, og forekomsten kan endda være stigende.
Desværre er der stor risiko for at blive udsat for nødderne ved et uheld, og i de værste tilfælde kan overfølsomheden føre til livstruende anafylaktisk shock.
Derfor er der et stort behov for at finde bedre og mere hurtigtvirkende behandlinger - og nu har forskere fra University of California gjort et gennembrud i laboratoriet, som de håber kan ændre livet for millioner af mennesker verden over.
Ved at søge inspiration i mRNA-vaccinen mod COVID 19 og deres egne tidligere forsøg har de skabt en nanopartikel, der i museforsøg både behandlede eksisterende allergi og samtidig forhindrede overfølsomheden i at opstå.
I undersøgelsen fokuserede forskerne på musenes lever og et lillebitte proteinfragment kaldet for et epitop, som er med til at sparke gang i kroppens immunforsvar og produktion af antistoffer.
Under tidligere forsøg lykkedes det forskerne at lindre jordnøddeallergi ved at levere det lille proteinfragment til celler i musenes lever ved hjælp af nanopartiklen.
Træner kroppens immunforsvar
Idéen er, at proteinstykket i nanopartiklen udsætter kroppens celler for en ændret version af det protein, der normalvis sætter gang i den allergiske reaktion - og udelader den allergifremkaldende del.
På den måde trænes kroppens immunceller i at klare den fulde version af en bestemt madvare - i dette tilfælde jordnødder.
I de nye forsøg forbedrede forskerne desuden teknologien ved at tilføje et særligt sukkermolekyle på overfladen af nanopartiklen, som binder sig til specifikke celler i leveren, og gøre brug af mRNA-molekyler med genetiske opskrifter på det lille proteinfragment. Og det viste sig at have en effekt.
Nanopartiklen har sukkermolekyler på overfladen, som målretter sig specifikke celler i leveren (mørkeblå og lyserød) og mRNA-molekyler med genetiske opskrifter på et proteinstykke. (Rød)
I en række forskellige forsøg med mus reducerede nanopartiklerne både de allergiske reaktioner hos gnaverne og øgede produktionen af stoffer i kroppen, der kan opbygge en større tolerance over for nødderne i fremtiden.
Forskerne ved endnu ikke, om behandlingen virker ligeså godt på mennesker. Men de vurderer, at der kan gå op mod tre år, før de kan gå i gang med de kliniske forsøg - alt efter hvor godt de kommende laboratorieforsøg går.
Desuden håber de, at behandlingens mRNA-design kan gøre den lettere at overføre til andre allergier og sygdomme også.
"Vi tror på, at den måske kan gøre det samme for andre allergener i fødevarer og medicin såvel som autoimmune tilstande," lyder det fra en af forskerne bag undersøgelsen Dr. André Nel fra University of California i en pressemeddelelse.