5 myter om sex: “Kvinder har et g-punkt”
Har afrikanere længere penisser? Og er der et tidspunkt i kvinders cyklus, hvor de kan være sikre på ikke at blive gravide? Vi har skilt fup fra fakta, så du kan blive klogere på de mest udbredte myter om sex.
Vi tænker ofte på det, men taler sjældent om det. Sex er derfor er emne, hvor misforståelser og myter har frit løb.
Eksempelvis har de fleste nok hørt, at afrikanske mænd har større penisser end mændene hos andre folkeslag. Men hvor kommer den myte fra, og har den overhovedet hold i virkeligheden?
Videnskaben kan heldigvis give os svar på den slags spørgsmål. Vi er derfor dykket ned i forskernes undersøgelser for at afsløre den ofte overraskende sandhed bag nogle af de mest udbredte myter om sex.
Indholdsoversigt
Størrelse
MYTE 1: “Afrikanere har længere penisser”
En amerikansk undersøgelse afslørede, at den gennemsnitlige penislængde var stort set den samme for forskellige etniske grupper.
En omfattende analyse af penisstørrelser hos 15.521 mænd fra 16 forskellige lande afslørede i 2014, at der ikke er nogen statistisk signifikant forskel på størrelsen i de forskellige lande. Dermed er der intet videnskabeligt belæg for den udbredte påstand om, at mænd af afrikansk afstamning har større penisser end andre mænd.
Målinger fra Nigeria viste fx en gennemsnitlig længde for penisser i slap tilstand på 8,16 centimeter. Og da forskere i Tanzania målte på penisser i slap, men udstrakt tilstand – et mål, der svarer nogenlunde til længden på en erigeret penis – fik de et gennemsnit på 11,5 centimeter. Begge tal ligger tæt på de internationale gennemsnit, som var henholdsvis 9,16 og 13,24 centimeter.
En undersøgelse blandt 1661 amerikanske mænd af forskellige etniciteter fandt heller ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. Hvide amerikanere, afroamerikanere og asiatiske amerikanere havde gennemsnitslængder for erigeret tilstand på henholdsvis 14,2, 14,7 og 14,1 centimeter.
MYTE 1 ER: FALSK.
Kønsorganer
MYTE 2: “Mænds og kvinders kønsorganer er helt forskellige”
Drenges og pigers kønsorganer er helt ens i begyndelsen af fosterudviklingen (øverst).
Kvinders og mænds kønsorganer ser helt forskellige ud, men faktisk er de bygget op af stort set de samme dele. Lighederne skyldes, at kvindelige og mandlige kønsorganer i de første uger af fosterets udvikling er helt ens.
Fra det fælles udgangspunkt udvikler de sig så i forskellige retninger; fx udvikler kvindernes æggestokke og mændenes testikler sig fra den samme struktur, de såkaldte gonader.
Når fosteret er seks uger gammelt, består de ydre kønsorganer hos begge køn af en lille knold, et par folder og to opsvulmede områder. Hos piger udvikler de tre strukturer sig til henholdsvis klitoris, de indre kønslæber og de ydre kønslæber. Hos drenge bliver de til penis, urinrør og pung.
MYTE 2 ER: FALSK.
G-punkt
MYTE 3: “Kvinder har et g-punkt”
Dette røntgenbillede viser et samleje mellem en kvinde og en mand. Kvindens g-punkt sidder angiveligt på skedens forreste væg (rød cirkel).
Kvindens g-punkt er et særligt område af skeden, som ved stimulering kan give kvinden intens nydelse. Men forskerne er ikke enige om, hvorvidt punktet reelt eksisterer.
Fortalere for g-punktets eksistens mener, at det er placeret fem-syv centimeter oppe i skeden på den forreste skedevæg. Dette standpunkt underbygges bl.a. af en kinesisk undersøgelse, som viste, at der i netop dette område sidder en samling nerver.
Andre forskere er dog skeptiske over for den konklusion. De mener ikke, at beviserne er tilstrækkelige til at konkludere, at skeden har en særlig anatomisk struktur, hvor g-punktet angiveligt skulle befinde sig. G-punktets eksistens vakler også, set i lyset af at mange kvinder ikke oplever nydelse i forbindelse med stimulering af området.
En mulig løsning på uenigheden er, at g-punktet i virkeligheden bare er en forlængelse af klitoris. Størrelsen på klitorisvævet varierer fra kvinde til kvinde, hvilket kan forklare, hvorfor kun nogle kvinder føler, at de har et g-punkt.
MYTE 3 ER: UAFGJORT.
Tanker
MYTE 4: “Mænd tænker på sex hvert 7. sekund”
Mænd tænker ofte på sex, men en amerikansk undersøgelse viser, at det ikke er så ofte som forventet.
Mænd tænker mere på sex end kvinder, men de gør det dog ikke helt så ofte, som myten påstår. I en amerikansk undersøgelse fra 2012 skulle 283 universitetsstuderende i løbet af en uge tælle, hvor ofte de tænkte på mad, søvn eller sex.
Resultaterne viste, at mænd tænker på sex 34,2 gange i døgnet – knap to gange i hver af deres vågne timer – mens kvinderne havde sextanker lidt over en gang i timen svarende til 18,6 gange om dagen. Hos begge køn var sex det emne, som fyldte mest i deres tanker.
Mændenes hyppige sextanker skyldes måske, at mænd generelt tænker mere på deres basale behov, end kvinder gør. Undersøgelsen viste nemlig også, at mænd oftere end kvinder tænker på mad og søvn.
MYTE 4 ER: FALSK.
Cyklus
MYTE 5: “Kvinders cyklus har en sikker periode”
Kvinden kan kun blive gravid i en kort periode hver måned – men det kan være svært at afgøre, hvornår den periode begynder og slutter.
Hvis en mand og en kvinde ønsker at have sex uden at blive gravide, er det sikreste valg at bruge præventionsmidler såsom kondomer og p-piller. Men graviditet kan også undgås ved at holde godt øje med kalenderen.
Graviditet er nemlig kun mulig, når mandens sædceller har mulighed for at befrugte en af kvindens ægceller. Det har de cirka en gang om måneden fra ægløsning og op til tre dage frem. Sex kan dog også ende i graviditet, selvom samlejet finder sted nogle dage før ægløsningen, fordi sædceller kan overleve fire dage i kvinden.
Alt i alt er der altså et vindue på omkring syv dage hver måned, hvor kvinden kan blive gravid. Og uden for dette vindue er det i princippet muligt at have sex uden risiko for et kommende forældreskab.
Cyklus er delt i tre
Livmoder smider slimhinde ud
Tegningen viser et tværsnit af livmoderens slimhinde og dens udvikling dag for dag. I løbet af cyklussens første cirka fem dage udstødes slimhinden, hvorefter en ny vokser frem. I denne periode kan kvinden ikke blive gravid.
Æggestok frigiver æg
Slimhinden vokser fortsat i livmoderen, og omkring dag 14 frigives ægget fra æggestokken, så det kan befrugtes. Samleje allerede fra dag ti kan dog resultere i graviditet, fordi sædcellerne kan overleve fire dage i kvinden.
Slimhinde bliver nedbrudt
Fra omkring dag 19 og frem er der igen ikke mulighed for graviditet. Den ubefrugtede ægcelle går til grunde, og cellerne i livmoderens slimhinde begynder at dø, inden hinden igen bliver udstødt i begyndelsen af den næste cyklus.
I praksis er det dog svært at vide, præcis hvornår denne sikre periode uden mulighed for graviditet ligger. Det skyldes, at tidspunktet for ægløsningen er vanskeligt at afgøre. Normalt finder den sted 14 dage før begyndelsen af næste menstruation, men der er forskel mellem kvinder.
Hvis kvinden har 24 dage mellem hver menstruation, vil hendes sikre periode ligge fra 13 dage efter sidste menstruationsstart til seks dage efter den næste menstruationsstart. Men hvis kvinden har en menstruationscyklus på 32 dage, vil den sikre periode ligge fra 21 dage efter den sidste menstruationsstart til 14 dage efter den næste menstruationsstart.
Usikkerhederne betyder, at det er risikabelt at stole på kalenderen. Selv når metoden bruges korrekt, er der 15 procents sandsynlighed for, at kvinden bliver gravid i løbet af en periode på 12 måneder.
MYTE 5 ER: DELVIST SAND.