Fisk, fugle og pattedyr lugter sig frem til den ideelle partner, og du er ingen undtagelse.
Din næse er i stand til at opfange, hvilken type såkaldte HLA-1-proteiner et andet mennesker har på sine celler.
HLA-1-proteinerne sidder overalt i kroppen, og de spiller en vigtig rolle i at beskytte dine celler mod virus. De findes bl.a. i en A-, B- og C-variant, og din lugtesans sørger for, at du falder for personer, der har andre varianter end dig selv.
Du finder deres lugt mere tiltrækkende, sex med dem er mere tilfredsstillende, og du har mere lyst til at få børn med dem.
Din næse udvælger brugbart sved
Celler bærer fingeraftryk
Generne for de såkaldte HLA-1-proteiner findes i tre versioner, som giver ophav til henholdsvis type A (blå), B (grøn) og C (gul) af proteinet. Vi kan have en eller to af disse typer i vores celler. De sidder på cellens overflade, hvor de fremviser bestemte proteinfragmenter fra cellens indre.
Proteiner havner i sveden
De små proteinfragmenter (små cirkler) passer kun til lige præcis den type HLA-1-protein, som de sidder på – dermed kan deres identitet afsløre, hvilke HLA-1-proteiner vi har i vores celler. Fragmenterne kan frigives i vores svedkirtler, hvor de bliver opløst i sveden og blandt andet havner under vores arme.
Din næse opsnuser fragmenter
Når sveden fordamper, følger fragmenterne med, og du ender med andre menneskers proteinstykker i din næse. Her rammer de sanseceller i det såkaldte vomeronasale organ (rød), der sidder på hver side af næsevæggen. Cellerne sender et signal videre til hjernen, der afkoder fragmenternes identitet.
Det evolutionære formål med at søge mod fremmede HLA-1-proteiner er, at du dermed sikrer, at dine børn får et miks af forskellige HLA-1-varianter.
Et godt miks vil formentlig sørge for, at dine børn bliver bedre rustet mod udbrud af virus.