Hvad finder du tiltrækkende ved et andet menneskes udseende? Du kan formentlig ikke selv svare på det, men forskerne har et godt bud.
De har i en lang række forsøg bedt forsøgspersoner bedømme udseendet af forskellige ansigter. I nogle forsøg tilhører ansigterne virkelige mennesker. I andre er ansigterne computerskabte, så forskerne nøje kan manipulere fx afstanden mellem øjnene eller ansigtets symmetri.
Resultaterne afslører, at de fleste mennesker finder nogle helt bestemte egenskaber ved et ansigt tiltrækkende.