Hvad er seksualitet?
Seksualitet er et bredt begreb, der ikke alene omfatter sex og tiltrækning, men også kærlighed, intimitet og relationer til andre mennesker.
Verdenssundhedsorganisationen WHO arbejder med denne definition af seksualitet:
"Centralt i dét at være menneske står sex, kønsidentitet- og roller, seksuel orientering, erotik, nydelse, intimitet og reproduktion. Seksualitet er oplevet og udtrykt gennem tanker, fantasier, ønsker, overbevisninger, attituder, værdier, handlinger, traditioner, roller og relationer. Men selvom seksualitet kan inkludere alle disse dimensioner, er det ikke alle, der altid opleves eller udtrykkes. Seksualitet er påvirket af interaktionen med biologiske, psykologiske, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle, legale, historiske, religiøse og spirituelle faktorer."
Hvor mange seksualiteter findes der?
Det er svært at opstille en udtømmende liste over, hvor mange seksualiteter, der findes, fordi seksualitet er en meget personlig og individuel følelse.
I princippet kræver det bare, at én person beskriver sin seksuelle præference på en ny måde, før verden er en ny seksualitet rigere. Samtidig udvikler sproget om seksualiteter sig også meget hurtigt, i takt med vi bliver mere oplyste på området.
Her er en liste over 86 mere eller mindre anerkendte seksualiteter*:
- Abnoseksuel
- Abroseksuel
- Aceflux
- Aegoseksuel
- Aequeseksuel
- Agynoseksuel
- Akoiseksuel
- Alloromantisk
- Alloseksuel
- Amorplatonisk
- Ambiseksuel
- Androbiseksuel
- Androfleksibel
- Androgynoseksuel
- Androseksuel
- Antroseksuel
- Apothiseksuel
- Aromantisk
- Aseksuel
- Autoromantisk
- Autoseksuel
- Autoromantisk
- Autoseksuel
- Avanseksuel
- Bicurious
- Biromantisk
- Biseksuel
- Bi+seksuel
- Cassseksuel
- Ceaseseksuel
- Coeoseksuel
- Cupidoseksuel
- Cupioseksuel
- Ceteroseksuel
- Demiromantisk
- Demiseksuel
- Femmeseksuel
- Fiktoseksuel
- Finseksuel
- Flexiseksuel
- Frayseksuel
- Gay
- Gråseksuel
- Gråromantisk
- Gyneseksuel/gynoseksuel
- Heteromantisk
- Heteroseksuel
- Homoromantisk
- Homoseksuel
- Iculaseksuel
- Kalosseksuel
- Lamvanoseksuel
- Lesbisk
- Libidoist aseksuel
- Limnoseksuel
- Lithoseksuel
- Maseksuel
- Maskuseksuel
- Minseksuel
- Monoseksuel
- Multiseksuel
- Mutoseksuel
- Naryseksuel
- Neuseksuel
- Ninseksuel
- Nonlibidoist aseksuel
- Novoseksuel
- Omniseksuel
- Oneseksuel
- Panseksuel
- Panromantisk
- Penultiseksuel
- Polyseksuel
- Pomoseksuel
- Proculseksuel
- Queer
- Sansseksuel
- Sapioseksuel
- Sex-averse
- Sex-favorable
- Sex-indifferent
- Sex-repulsed
- Skolioseksuel
- Spectraseksuel
- Taoseksuel
- Zygoseksuel
Listen over seksualiteter er sat sammen ud fra forskellige kilder, herunder Medical News Today, Healthline, Unite og Webmd.
Nedenfor kan du læse mere om nogle af de forskellige seksualiteter.
Heteroseksuel
At være heteroseksuel betyder, at en person er tiltrukket af det modsatte køn end det, de selv identificerer sig med. Hvis vedkommende er en heteroseksuel mand, er han altså tiltrukket af kvinder.
Det samme gør sig gældende, hvis en person blev født med kvindelige kønstræk og blev tildelt kvindekønnet ved fødslen, men føler sig som en mand. Hvis han er tiltrukket af kvinder, er han ligeledes heteroseksuel.
En mand, der er født som mand, og er heteroseksuel kan kaldes for en ’cis-het’ mand, fordi han både er ciskønnet – dvs. hans oplevede køn harmonerer med hans medfødte – og heteroseksuel, hvilket er de mest almindelige køns- og seksualidentiteter.
Homoseksuel
At være homoseksuel betyder, at en person er tiltrukket af personer med samme køn som vedkommende selv. Hvis en kvinde er seksuelt tiltrukket af andre kvinder, er hun homoseksuel.
Det samme gælder for mennesker med en hvilket som helst andet kønsidentitet. Hvis de er tiltrukket af andre, der identificerer sig med samme køn som dem selv, er de homoseksuelle.

I store dele af verden afholdes der hvert år Pride-festivaler, hvor man fejrer og sætter fokus på LGBTQ-miljøet og deres rettigheder. Her ses folk til New York Pride i 2015.
Definitionen bliver sværere, hvis en non-binær person er homoseksuel, da den gængse forståelse af homoseksualitet stadig knytter sig til de to traditionelle køn.
Hvorvidt en non-binær person opfatter sig selv homoseksuel, kan på den måde variere fra person til person og i forskellige perioder, alt efter hvordan vedkommende opfatter sig selv og sin tiltrækning.
Biseksuel
At være biseksuel betyder, at en person er tiltrukket af to forskellige køn – traditionelt har det været både mænd og kvinder.
Men i nyere tid er ’biseksuel’ blevet lidt af et paraplybegreb for flere seksualiteter, der ikke kun knytter sig til ét bestemt køn.

Den amerikanske aktivist Michael Page designede flaget for biseksualitet i 1998 for at give biseksuelle personer bedre repræsentation i LGBT-miljøet.
Biseksualitet ligger derfor tæt på andre seksualiteter, der er tiltrukket af flere køn samtidig eller på forskellige tidspunkter, som fx panseksualitet, omniseksualitet eller polyseksualitet.
Mange biseksuelle oplever, at deres tiltrækning af forskellige køn varierer meget fra person til person. Derudover ** forskellige stadier i deres liv eller særlige situationer.
Aseksuel
Hvis en person er aseksuel, føler vedkommende ingen eller meget lidt lyst til at have sex med andre mennesker uanset deres køn.

Repræsentation af aseksualitet ved Toronto Pride Festival i Canada 2017.
Det kan dog stadig godt have romantiske følelser for en partner, være i et forhold eller have sex.
Nogle aseksuelle personer finder tilfredsstillelse i at onanere, mens andre kan have lyst til sex i sjældne tilfælde. Andre har slet ikke lyst til sex, de kaldes nonlibidoister.
Panseksuel
Panseksuel betyder, at en person er tiltrukket af alle kønsidentiteter – eller potentielt af ethvert menneske uanset deres kønsidentitet.
Demiseksuel
At være demiseksuel betyder, at en person kun kan føle sig seksuelt tiltrukket af en potentiel partner, efter de har opnået en følelsesmæssig forbindelse.
Alloseksuel
At være alloseksuel betyder, at en person regelmæssigt oplever seksuel tiltrækning til andre mennesker. Det er altså modsætningen til at være aseksuel, og langt størstedelen af mennesker er alloseksuelle.
Finseksuel
For en finseksuel er den seksuelle tiltrækning ikke defineret af køn, men om en person er feminin.
Det betyder, at en finseksuel er tiltrukket af feminine mennesker, uanset om vedkommende blev født som kvinde, er en feminin mand, non-binær eller en transkvinde.