Det er muligt, at der foregår en slags kemisk kommunikation mellem ægget og sædcellerne, men endnu har ingen kunnet påvise den mekanisme, der i givet fald skulle ligge til grund for det.
Derimod ser det ud til, at selve befrugtningen hos pattedyrene er en overordentlig tilfældig affære, selv om parringen naturligvis ikke er det. Hanpattedyr producerer store mængder sædceller, og selv om man i mange bøger kan se deres svømmetur beskrevet som en målrettet søgen efter ægget, er det langtfra tilfældet.
Tværtimod ser det ud til, at sædcellerne ganske enkelt svømmer dér, hvor de kan komme til det. Der er så mange af dem, at selv om utallige af dem kommer på afveje og derved går til spilde, er der alligevel nok til, at én sædcelle finder vej til ægget og befrugter det. Efter et samleje kan man finde sædceller i begge kvindens æggeledere, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der fandtes en form for kemisk kommunikation mellem sædcellerne og ægget. Normalt frigives der nemlig kun æg fra én æggestok ad gangen.
Meget af vores viden om forholdet mellem æg og sædceller stammer fra studier af echinodermer, dvs. søpindsvin, søstjerner og deres slægtninge. Disse dyr har store sædceller og er derfor lette at studere. Her ved man, at ægcellerne udskiller et kemisk stof, som tiltrækker sædceller og derved sikrer befrugtningen. Men talrige forsøg på at finde en tilsvarende mekanisme hos pattedyr er hidtil slået fejl.