Kondomer ca. 12.000 f.Kr.: Hylstre
Hulemænd satte dut på penis
Det første forhistoriske tegn på kondomet skal findes i en mørk og fugtig grotte i Frankrig. En mand med et hylster på kønsorganet optræder stolt og oprejst på et hulemaleri i den 300 meter lange Grottes des Combarelles i Aquitaine.
Nogle arkæologer mener, at der er tale om den tidligst kendte form for præventionsmiddel, men teorien er omstridt.
Kondomer ca. 3000 f.Kr.: Gedeblærer
Kong Minos fik hjælp fra dyrene
Det første kondom-lignende remedie kendt i historisk tid – dvs. fra skriftlige kilder – er Kong Minos’ gedeblære.
Minos var konge af Knossos på Kreta og havde ifølge den mytiske overlevering en del problemer i sovekammeret. Hans sæd indeholdt nemlig skorpioner og slanger, og først da han, eller konen Pasiphaë, begyndte at bruge en gedeblære som beskyttelse, kom der gang i lagengymnastikken.
Kondomer ca. 1000 f.Kr.: Hylstre af hør
Egypterne beskyttede sig mod fladorm
De gamle egyptere havde et hyr med orm. Nilområdets stillestående ferskvandspøle vrimlede med fladormlarver, der trængte op igennem huden på befolkningen og ind i leveren, blæren og andre organer.
Sygdommen, der i dag er kendt som bilharziose, gjorde oldtidens Egypten kendt som ”landet, hvor drengene har menstruation”, fordi de pissede blod.
For at beskytte sig mod den grufule lidelse, som egypterne mente var seksuelt overført, dækkede mændene penis med et tyndt hylster af hør.
Kondomer ca. 50 f.Kr.: Dyretarme
Romerne gik til orgie iført fåretarm
De orgieglade romere anså ikke kondomet som et middel mod graviditet, men de var optagede af dets effekt mod kønssygdomme.
De anvendte både kondomlignende anordninger af gede- og fåretarme, og der er endda spekuleret i, at de brugte hud fra døde krigere.
Kondomer i år 0: Silke vædet i olie
Kineserne kørte den ind med glat stof
I Østen dækkede kejsertidens kinesere gerne det mandlige kønsorgan med et tyndt silkeklæde duppet med olie for optimeret glideeffekt.
Japanerne var mere til den såkaldte kabuta-gata, et tørret skildpaddeskjold eller læderstykke, der kun dækkede glansen.
Kondomer i 1564: Bomuldslærred
Spytimprægnerede lærredsklude tog kampen op mod syfilis
Europæerne tog syfilis med hjem fra Den Nye Verden, og i 1500-tallet spredte franske erobringshære sygdommen ud over hele Europa.
Den kendte italienske læge Gabriello Fallopio beskrev i sin bog ”Om den franske syge” (1564), hvordan et lille stykke bomuldslærred over penishovedet kunne give beskyttelse, særligt hvis det blev imprægneret med forhåndenværende midler som spyt eller, endnu bedre, et drys kviksølvsalt.
Fallopio afprøvede efter sigende kondomet på 1100 mænd, som alle undgik syfilis.
Kondomer i 1600-tallet: Tarmovertræk
Slagteren leverede også til soveværelset
I løbet af 1600-tallet blev kondomer lavet af indvolde fra fisk, kvæg og får mere almindelige.
I starten blev de lavet af slagtere og fiskehandlere, der havde forstand på tarme og blærer, men efterhånden som remediet vandt indpas ikke alene som sygdomsværn, men også som præventionsmiddel, blev fremstillingen mere specialiseret.
Kondomet blev fx behandlet med svovl for at gøre det glattere, og i 1750 åbnede den første kondomhandler i London.
Kondomer i 1855: Vulkaniseret gummi
Goodyear gav verden genbrugskondomet
Den amerikanske kemiker Charles Goodyear fandt i 1839 ud af at vulkanisere gummi – dvs. at tilsætte svovl under opvarmningen og derved bevare elasticiteten – og pludselig blev det muligt at massefremstille mere slidstærke og fleksible kondomer.
De første kom ud i 1855, var 1-2 mm tykke – og kunne genbruges. Efter en mild afvaskning i sæbevand og tørring på specialfremstillede tørrestativer var kondomet så godt som nyt.
Kondomer i 1929: Latex
Vandgummi bragte de elskende tættere sammen
Youngs Rubber Company fra USA kom som de første ud med latexkondomet i 1929.
Latex er gummi, der bliver blandet med vand, og derved bliver meget tyndere og mere fleksibelt. Kondomerne kunne nu strækkes op til otte gange normalstørrelsen, og tykkelsen kom ned under 1 mm.
I dag fås de mest almindelige latex-kondomer i tykkelsen 0,06 mm.
Kondomer i 2016: Steppegræs
Stiv græsart gør kondomet ultratyndt
Et forskerhold på University of Queensland vil udvikle et kondom af en blanding af latex og den australske busksteppe-græsart, spinifex.
Kondomet bliver 30% tyndere end almindelige kondomer og lige så holdbart.
Spinifex-græs indeholder en særligt nano-cellulose – den styrkegivende komponent i planters cellevægge – som i forbindelse med latex gør kondomerne 20% stærkere.