Mennesket er et kulturelt væsen, ikke blot ved at vi kan værdsætte kunst, men også i den oprindelige betydning af ordet kultur: Vi viderefører adfærd fra ældre generationer til nye ved at observere og lære. Vi er med andre ord et dyr, som kan videregive viden, vi selv har erhvervet, til andre, der kan lære af os.
Evnen til at give kultur videre har gjort os i stand til at konstruere biler, sende folk til Månen og udvikle internettet. Selvom eksempelvis chimpansen kan lære ved at observere andres adfærd, er mennesket det eneste dyr, der kan stable ny viden oven på gammel – og akkumulere det. Om det for alvor har gjort os gladere, er tvivlsomt, men som artsbedrift er det imponerende.
Jill Byrnit er forfatter og medforfatter til adskillige fagbøger og videnskabelige artikler om sociale relationer hos mennesker og andre primater.
Vores evne til at sammenligne vores egen situation med andres gør også, at vi kan sætte os i andres sted og finde ud af, hvad der skal til, for at vores liv kommer til at ligne andres.
Denne evne til at skabe perspektiv har givet menneskeheden store fordele i kampen for overlevelse, fordi det første skridt til at ændre livet til noget bedre er at forestille sig et liv, der ser anderledes ud – uden forestillingsevnen, ingen plan for, hvor vi er på vej hen.
Vi kan jagte drømme
Evnen til at sammenligne os med andre betyder, at vi kan tilpasse, hvordan vores liv ser ud, og at vi kan jagte drømme. På mange måder er det altså glimrende at sammenligne sin livssituation med andre menneskers, men særligt de sociale medier har i stigende grad ført til, at det også kan være problematisk.
Foreløbig findes der ikke megen viden om sociale mediers indflydelse på vores sociale liv, fordi det er et nyere fænomen, og fordi der findes mange forskellige platforme, der er svære at sammenligne. Men en del af forskningen har fokuseret på en enkelt platform, verdens største sociale medie, Facebook.
Nogle af undersøgelserne har vist en sammenhæng mellem, hvor mange timer forsøgspersoner bruger på Facebook, og sandsynligheden for, at de får depressive symptomer. Andre undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem glæde og brug af Facebook. Facebook gør altså både folk mismodige og glade.
For at blive klogere på, hvorfor nogle Facebook-undersøgelser viser, at folk bliver gladere, og andre, at folk bliver ulykkelige, opdelte forskere forsøgspersonerne efter, om de bruger det sociale medie aktivt eller passivt.
Aktivt vil sige at deltage i sociale udvekslinger som debatter, at lede efter koncerter eller forsøge at opspore gamle barndomsvenner.
Passiv brug er at følge med i andre folks liv – lige fra venner og bekendte til mediepersonligheder eller andre offentligt kendte mennesker.
Dyr observerer og lærer også
Aber lærer om honning
Forskere har påvist, at chimpanser observerer deres artsfæller og på den måde lærer den fine kunst at hive næringsrig honning ud fra sværttilgængelige steder som fx en træstamme ved at bruge passende redskaber som pinde.
Krager frygter masker
I et forsøg blev krager indfanget af en maskeret mand, hvorefter de kom tilbage i friheden hos deres artsfæller. Kort efter havde de andre fugle lært lektien, og nu var alle fuglene i gruppen vagtsomme over for maskerede mennesker.
Blæksprutter vælger ens
Hvirvelløse dyr lærer også af hinanden. I et eksperiment skulle en blæksprutte vælge mellem to genstande, der var identiske bortset fra farven. En anden blæksprutte observerede den første og valgte derefter konsekvent samme genstand.
Forsøget tegnede et klart mønster: Aktiv brug gør godt, passiv brug giver dårlig trivsel. Ved at følge med i, hvad andre folk laver, sammenligner vi også vores eget liv med andre folks liv, og desværre fører de sammenligninger ofte til misundelse.
Facebook forvrænger virkelighed
Uden for cyberspace ville vi normalt sammenligne os med naboer, venner eller bekendte, dvs. mennesker, der lever liv, som typisk ikke er meget anderledes end vores eget. Og vi ville følge dem over tid og derfor have mulighed for at følge både op- og nedture.
Sådan foregår sammenligninger på de sociale medier ikke. De livsfortællinger, folk deler på fx Facebook, er langtfra repræsentative for livet i almindelighed.
Helt almindelige socialpsykologiske mekanismer gør, at vi som brugere alle ønsker at fremstå i et så godt lys som muligt, og derfor frasorterer vi fotos og fortællinger, der tegner et trist eller bare almindeligt og middelmådigt billede af vores liv.
Brugerne, som ser glansbilleder af andres liv, kan få præstationsangst og blive fyldt op med FOMO, fear of missing out, fordi de rammes af følelsen af, at de forvalter deres liv forkert, siden alle andres liv er så meget mere farvestrålende og interessante.
VIDEO: Se chimpanser efterligne hinandens jagt på honning
Chimpanser spejler sig i deres artsfæller og efterligner gavnlig adfærd. På den måde lærer de fx at bruge pinde til at få honning ud af et termitbo med. *Kilde: Limbe Wildlife Center*
Derudover har de sociale medier gjort sammenligningsgrundlaget uendelig meget større, end dengang vi sammenlignede os med mennesker fra vores fysiske sfærer. Facebook har omkring 2,2 milliarder brugere om måneden og dermed lige så mange at sammenligne sig med.
Og ondt bliver værre, hvis vi ikke engang kender de folk, vi følger på Facebook.
Videnskabelige undersøgelser har vist, at Facebook-brugere, der primært følger folk, som de ikke kender fra det fysiske liv, i langt højere grad føler, at andre mennesker lever et bedre liv end de selv.
I samme retning – og måske endnu mere ulykkeligt – har forskningsresultater vist, at misundelsen bliver værre, jo længere vi bruger Facebook passivt. De Facebook-brugere, der har brugt Facebook i mange år, har en stærk oplevelse af, at andre mennesker er lykkeligere end de selv, og at livet generelt er uretfærdigt.
Vores psyke har med andre ord bedre af at se opdateringer på Facebook om almindelige hverdagsoplevelser end pseudovirkelige glansbilleder af livet. Kun med rigtige hverdagsoplevelser kan vi spejle os i virkeligheden.