Hvad er de største trusler mod menneskeheden?
© Shutterstock
Mennesket

STEM: Hvad er de største trusler mod menneskeheden?

Atomkrig, klimaforandringer og asteroidenedslag. Verden, som vi kender den, er truet af mange dommedagscenarier, men hvilke anses egentlig som de største trusler? Forskerne er ikke i tvivl – men hvad tror du? Hold din opfattelse op mod forskernes vurderinger i vores afstemning nedenfor.

Prioriter truslerne i modulet nedenfor – og sammenlign dit resultat med forskernes syn på sagen, der afsløres længere nede i artiklen.

Og hvad vurderer forskerne så?

The Global Challenge Foundation har i samarbejde med Future of Humanity Institute ved Oxford University udarbejdet en risikovurdering og rangorden af eksistentielle trusler mod menneskeheden inden for de næste 100 år.

Vurderingen sker på baggrund af beregninger, der blandt andet ser på sandsynlighed og effekt. De involverede forskere kommer fra forskningsområder som humanbiologi, klima, økonomi og rumfart.

9. Supervulkan kvæler kloden i aske

Vulkanen Stromboli i udbrud
© Shutterstock

En supervulkan går i udbrud ca. hvert 100.000 år og er karakteriseret ved nogle meget voldsomme af slagsen, hvor mere end 1000 km3 aske og lava bliver slynget ud i omgivelserne. Og det er her faren for menneskeheden ligger.

For når enorme mængder partikler sendes op i atmosfærens øverste lag, stratosfæren, standser de Solens stråler, hvilket får temperaturen til at falde.

Da den indonesiske vulkan Tambora gik i udbrud i 1815 udspyede den 'blot' 175 km3 askepartikler, hvilket bidrog til året uden sommer i 1816, hvor der faldt sne i sommermånederne og mange sultede som følge af fejlslagen høst.

Tambora er ikke en supervulkan, men dens udbrud viser en vulkans magt og demonstrerer, hvordan en supervulkan, der mange gange kraftigere, ville kun skabe en årelang og altødelæggende 'vulkansk vinter'.

Beregnet risiko: 0,00003 procent


8. Global pandemi lægger verden øde

Læger transportere en patient med ebola
© Shutterstock

Globale pandemier har tidligere truet vores civilisation - fx slog den influenzalignende spanske syge op mod 100 millioner mennesker ihjel, da den hærgede i 1. verdenskrigs efterdønninger.

I dag har vi et bedre forsvar mod sygdomme gennem øget hygiejneforståelse og et større internationalt beredskab.

Alligevel har vores moderne samfund en akilleshæl, da vores mange transportforbindelser og store befolkningstæthed giver smitte ekstremt gode vilkår.

Dertil har vi allerede sygdomme, der hver især har faretruende egenskaber, og som kombineret i en ny mikroorganisme ville få fatale konsekvenser for menneskeheden. Forestil dig fx hvis rabies' høje dødelighed blev koblet med forkølelsens smittefare.

Beregnet risiko: 0,0001 procent


7. Asteroidenedslag sender Jorden i fryseren

Asteroide slår ned i Jorden
© Shutterstock

Det anslås, at asteroider med en størrelse på 5 km eller mere slår ned med 20 millioner års mellemrum, og at et asteroidenedslag i den størrelse kan igangsætte en kædereaktion, der udrydder alt liv på Jorden.

Udover de massive ødelæggelser ved nedslagsområdet vil enorme mængder partikler, ligesom ved et vulkanudbrud, blive hvirvlet op i atmosfæren, blokere for solens stråler og skabe en såkaldt 'nedslagsvinter' med flere års ustabilt og køligt klima. Derduover kan et voldsomt nedslag også trigge vulkanudbrud.

I NASA er man meget opmærksom på risikoen ved asteroidenedslag, og derfor er der også planlagt flere forsvarsstrategier, hvis et massivt rum-objekt skulle suse mod Jorden.

Der er på nuværende tidspunkt observeret 2.007 potentielt farlige asteroider, hvoraf 155 anslås at være større end én kilometer.

Beregnet risiko: 0,00013 procent


6. Atomkrig sprænger ozonlaget

Atombombe sprænger over landskab ´
© Shutterstock

Siden USA smed to atombomber under 2. verdenskrig, har atomkrig været en del af menneskehedens trusselsbillede.

I dag har otte lande atomvåben, herunder USA, Kina, Rusland og Nord Korea. Derudover formodes Israel også at have atomvåben, mens lande som Iran også er i søgelyset for at producere kernevåben i det skjulte.

Truslen for atomkrig afhænger i høj grad af spændinger mellem lande med atomvåben, og derfor er trusselsniveauet også svingende år for år.

Skulle der komme en atomkrig, kan det dog få alvorlige konsekvenser for menneskets liv på Jorden. Ligesom ved vulkanudbrud og asteroidenedslag kan atombomber nemlig fremkalde et køligt klimaskifte som følge af de partikelmængder, der hvirvles op efter eksplosioner og ildstorme.

Desuden har atombomber også kapacitet til at ødelægge ozonlaget, der beskytter alt liv mod solens farlige UV-stråler.

Beregnet risiko: 0,005 procent


5. Nanoteknologi skaber ødelæggende dræbermaskiner

Nano-robot ødelægger DNA
© Shutterstock

I nanoteknologi arbejdes der i molekylære størrelsesforhold med henblik på at fremstille nye materialer, komponenter og produkter, der kan løse forskellige problemer.

Nanoteknologi bruges i dag i computerchips, solcreme og genteknologi, mens der også forskes i nano-robotter, der fx kan levere medicin i kroppen på en langt mere præcis måde end en indsprøjtning eller pille.

Truslen i nanoteknologi består i, hvad den i fremtiden også kan bruges til. Der er især en bekymring for, at medicinsk nanoteknologi kan blive misbrugt eller, at teknologien kan udnyttes til at udvikle atomvåben og andre masseødelæggende våben.

Beregnet risiko: 0,01 procent


4. Ekstreme klimaforandringer gør kloden ubeboelig

Global opvarmning kan lede til en tør og gold verden
© Shutterstock

Klimaforandringer har tidligere været med til at tvinge civilisationer i knæ, fx tyder senere års forskning på, at ustabile klimaforhold var med til at skubbe Mayariget og Romerriget mod kollaps.

I dag er menneskeheden langt mere rustet til at klare klimaforandringer. Alligevel kan udfordringer som global opvarmning sagtens sende det moderne samfund ud i seriøse problemer.

Forskere slår især på, hvordan blot en lille temperaturstigning kan sætte en alvorlig kædereaktion i gang. For når isen på polerne fx smelter kan store mængder af drivhusgassen metan udledes fra permafrosten, hvilket kan øge den globale opvarmning og give temperaturstigninger på op mod 4-6 grader.

I sådan et scenarie vil store områder være ubeboelige, og følgevirkninger som massemigration, hungersnød og krig for knappe ressourcer kan drive menneskeheden mod endegyldigt sammenbrud.

Beregnet risiko: 0,01 procent


3. Bioteknologi skaber dødbringende mikroorganisme

Bioteknologi i en petriskål
© Shutterstock

I bioteknologi bruges levende organismer til at udvikle nye materialer eller produkter inden for områder som medicin, landbrug og industri.

Mere konkret anvendes bioteknologi blandt andet til at genmodificere afgrøder, så der mere modstandsdygtige over for skadedyr og svampe. Dertil bruges teknologien også til at fremstille lægemidler som insulin.

Ligesom ved nanoteknologi består bioteknologiens trussel i, hvad den kan bruges til i mere dystre henseender. Gennem bioteknologi kan man fx skabe en dødbringende mikroorganisme, der via militæroperationer, terrorisme eller et simpelt laboratorielæk kan ende ude iblandt os.

Beregnet risiko: 0,01 procent


2. Ukendte årsager bliver Jordens endeligt

Jordkloden set fra rummet
© Shutterstock

Ifølge forskere er nogle af de største trusler dem, vi ikke kender endnu. Tænk bare på atombomben. Før atombomberne sprang under 2. verdenskrig, var man ikke klar over, at atomkrig overhovedet kunne være en trussel.

I denne kategori af ubekendte drager forskere også på det såkaldte Fermis-paradoks, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor menneskeheden ikke har haft kontakt med andre livsformer. For med et utal af stjerner i Universet, virker det nærmest umuligt, at vi skulle være alene i rummet.

Forklaringerne på paradokset omfatter blandt andet, at alt intelligent liv naturligt vil kollapse enten af egen hånd eller af udefrakommende faktorer. Hvordan det sker, ved vi bare ikke - endnu.

Beregnet risiko: 0,1 procent


1. Kunstig intelligens overtager herredømmet

Kunstig intelligens i software
© Shutterstock

Kunstig intelligens, hvor software eller maskiner arbejder og reagerer som mennesker, er et varmt forskningsområde i videnskabsregi, da det tilbyder en hel ny verden af muligheder.

Men hvordan styrer man en computer, der er ligeså klog, hvis ikke klogere, end mennesket?

Det er det spørgsmål, som forskere hæfter sig ved, og grunden til, at truslen fra kunstig intelligens kan nå helt op på 10 procent. Det ultimative skræmmescenarie, er at kunstige intelligenser ikke tillægger menneskernes overlevelse værdi og derfor søger at skabe en verden uden mennesker.

Lige nu har kunstig intelligens ikke nået et niveau, hvor sådan et scenarie er muligt. Men videnskabens grænser flytter sig hele tiden, og sidste år meldte Google ud, at de havde udviklet en kunstig intelligens, der i takt med at den blev klogere, også blev mere grådig og ondskabsfuld.

Beregnet risiko: 0-10 procent


Læs også:

Det Periodiske system

Derfor vil Iran berige uran

2 minutter
Månen

Kina afprøver ny månebase

2 minutter
Jordens undergang
Jorden

Seks veje til Jordens undergang

3 minutter
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!