Stress gør dig overvægtig

Papirerne hober sig op på skrivebordet, og hjemme venter sultne og utålmodige børn.

Du ved godt, du ville have bedst af at gå ombord i grøntsagerne, men i stedet snupper du en hapsdog og en chokoladebar på vej hjem.

Du er ikke alene. Din trang til usund mad i travle situationer har en naturlig forklaring.

Hormoner styrer appetit

I en stresset situation frigives hormonet CHR i kroppen, som undertrykker sultfølelsen.

Kroppen vil nemlig ikke bruge tid på at finde og fordøje mad, men koncentrere sig fuldt ud om at håndtere den aktuelle hændelse.

Efter den stressfulde situation, sker der imidlertid en regulering, hvor kroppen danner glukokortikoider og ghrelin, hormoner der stimulerer sultfølelsen og giver dig lyst til at spise.

Når du har brugt energi på at klare en vanskelig sag, har du brug for at få tanket op med ny energi.

Ulempen er, at i langvarige stressende perioder, vil glukokortikoid-niveauet være kronisk forhøjet, og derfor får du lyst til at spise mere hele tiden.

Usund mad lokker

Trangen er særlig stor til mad med højt indhold af fedt og sukker, da det er letfordøjeligt og hurtigt aktiverer hjernens belønningssystem.

Det har en beroligende virkning, der kortvarigt kan dæmpe følelsen af at være stresset.

Især trøstespisere

Der er dog forskel på folk. Nogle få, især mænd, mister appetitten helt under stress og taber sig.

Andre, især kvinder, har en ekstra tilbøjelighed til at overspise under stress. Det er dem, der i forvejen trøstespiser, altså regulerer deres følelser med mad.