Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Æble- eller pæreform? Din krop afslører risikoen for at dø for tidligt

En for høj fedtprocent øger risikoen for at dø tidligt. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan fedtet er fordelt, slår forskerne fast.

Shutterstock

Overvægt forkorter livet med 2-4 år, men en væsentlig faktor for dødeligheden er, hvor på kroppen fedtet har sat sig.

Mennesker har fra naturens hånd forskellige kropsformer. Folk, der ophober fedt rundt om livet, kaldes æbleformede, og andre,som i højere grad gemmer fedtet på lår og hofter, kaldes pæreformede.

Hovedforskellen mellem kropsformerne er, at...

  • ...i æbleformen gemmes fedtet omkring organerne.
  • ...i pæreformen er fedtet bedre fordelt over hele kroppen.

Kort sagt er æbleformen farlig, mens pæreformen er mere sund – uanset vægt – lyder konklusionen på en undersøgelse fra Tehran University i Iran.

Æbleform skræller leveår fra

Det iranske metastudie har samlet konklusionerne fra 72 tidligere undersøgelser med data fra 2,5 millioner forsøgspersoner.

Formålet var at sætte tal på kropsformer, fx forholdet mellem hofte og lår, hofte og livvidde og liv og lår-omkreds – og koble tallene til dødeligheden.

Ifølge den iranske undersøgelse steg risikoen for at dø med 11 procent for hver ti centimeter, livvidden voksede.

Omvendt havde personer med mere fedt på hofter og lår sammenlignet med maven 18 procent lavere risiko for at dø tidligt for hver ekstra fem centimeter lår-omkreds.

Fedttype spiller afgørende rolle

Den store forskel i dødeligheden mellem kropsformerne hænger sammen med fedttypen.

  • Fedt på maven kaldes organfedt.
  • Fedt på lår og hofter kaldes underhudsfedt.

Forskerne har længe vidst, at organfedtet er langt det farligste.

Ifølge undersøgelser er fedttypen mere insulinresistent, hvilket øger blodsukkerniveauet i blodet og dermed risikoen for at udvikle type-2-diabetes.

Organfedt er også koblet til øget risiko for betændelse.

Endelig har andre forsøg påvist, at stresspåvirkning får organfedt til at frigive flere triglycerider til blodet end underhudsfedt. Triglycerider er et fedtstof, der er forbundet med hjertekarsygdomme.

Omvendt optager underhudsfedt triglycerider og forhindrer dem i at blive ophobet i fx leveren, hvor de kan give sygdomme.

De to fedttyper er vidt forskellige og udtrykker forskellige gener. Forskere formoder, at nogle løber tør for depoter til underhudsfedt før andre, så fedtet i stedet bliver gemt som organfedt.

Det iranske studie understreger, at fedt gemmer blodsukker som lipider – fedtstoffer – som skal bruges som brændstof senere og spiller en vigtig rolle i fx at styre appetitten.

En vis mængde fedt er derfor helt livsnødvendig – bare der ikke er unødvendigt meget af den.

FED FAKTA:

  • Fedtdepoterne er en slags bindevæv, der ligger under huden.
  • Hver enkelt fedtcelle er kun omkring 0,1 mm i diameter, og næsten hele dens indhold er fedt i en delvist flydende form.
  • Jo flere energirige næringsstoffer fedtcellerne optager fra blodet og omdanner til fedt, desto større bliver cellen.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul