Du føler, hvad du spiser.
Ny forskning tyder på, at bakterier i tarmen påvirker din hjerne. Faktisk kan mikrober forstyrre hjernens balance så meget, at du kan udvikle depression, angstlidelser og glemsomhed.
Tarmenes magt over hjernen skyldes, at tarmbakterier udskiller et væld af signalstoffer som fedtsyrer og hormoner. For eksempel produceres størstedelen af kroppens lykkehormon serotonin i tarmen.
Gode bakterier kan forhindre depression
Nogle af signalstofferne flyder fra tarmen over i blodet og op til hjernen, hvor de påvirker vores tanker og humør, mens andre får nerverne på ydersiden af tarmen til at producere nervesignaler, som løber op til hjernen.
De mikrober, der koloniserer vores tarme, styrer altså signalstof-produktionen og dermed i en vis udstrækning vores mentale tilstand.
Mælkesyrebakterien Lactobacillus rhamnosus er én af dem, der er med til at forhindre depression. Den lever primært i vores mave og tyndtarm, hvor den er med til at holde tarmfloraen stabil og nedbryde maden. _Forskerne har for eksempel vist, at mus, som blev fodret med gavnlige bakterier, svømmede i meget længere tid end mus, som havde fået almindelig kost.
Bakterie-musene nægtede at give op og opførte sig som om, at de var på lykkepiller. Desuden var deres niveau af stresshormon i blodet kun halvt så højt som de mus, der ikke havde fået bakterier.
Mus med gavnlige bakterier i tarmen har masser af energi, et lavt stress-niveau og en opførsel som på lykkepiller. Her er det dog glade hamstere.
I et andet forsøg så forskerne, at mus med næsten sterile tarme kun havde halvt så meget serotonin i blodet som almindelige mus. Men når de sterile mus fik tilført en normal tarmflora, steg niveauet af serotonin.
Forklaringen er formentligt, at nogle typer bakterier sænker kroppens stressniveau og stimulerer produktionen af det eftertragtede lykkehormon serotonin.
Du risikerer mere end bare depression
Flere undersøgelser tyder endda på, at tarmfloraen også spiller ind i sygdomme som skizofreni, autisme, hukommelsesbesvær og Alzheimers sygdom.
De eksakte mekanismer er endnu ukendte, men en del af forklaringen ligger formentligt i de stoffer, som bakterierne signalerer til hjernen med.