Find hoved og hale i tre sejlivede myter om kød

Kød er blevet et kontroversielt emne, og myterne om muskelspisen står i kø. Her går vi i kødet på tre af de mest udbredte.

Shutterstock

1. Kød indeholder unik næring

© Shutterstock

FALSK: For at fungere optimalt skal kroppen bruge de såkaldte essentielle aminosyrer, som findes i rigelige mængder i kød. Men alt planteliv indeholder præcis de samme aminosyrer som kød, bare i mindre grad.

Når dyrene spiser planter og mikroorganismer ophober de aminosyrerne i musklerne. Kødindtag gør det derfor let at nå de anbefalede minimumsgrænser.

Hvis vegetarer sørger for at spise alsidigt af fx spinat, kikærter og majs kan aminosyrebehovet nemt dækkes.

2. Masserede køer giver mørt kød

© Shutterstock

FALSK: Kød fra japanske Wagyu-køer er exceptionelt mørt, som mange tror, er fordi køerne får øl og massage.

I virkeligheden får køerne kun massage mod muskelskader og øl for at stimulere deres appetit. Kødets høje indhold af fedt og i særdeleshed umættet fedt gør kødet mørt.

Umættede fedtsyrer har modsat mættet fedt i almindeligt oksekød en knudret molekylestruktur, der skaber Wagyu-kødets fedtmarmorering.

3. Kød kan give en allergisk reaktion

En hudpriktest udsætter din krop for små mængder kød og kan afsløre kødallergi.

© Shutterstock

SANDT: Den amerikanske Lone Star-flåts bid spreder sukkerstoffet alfa-gal i blodet, som immunforsvaret opfatter som en trussel og danner antistoffer imod.

Alfa-gal findes også i fx køer, grise og får. Når kød fra disse dyr indtages og aktiverer de antistoffer, som flåtens bid dannede, kan det give alvorlige allergiske reaktioner fra nældefeber til livstruende allergisk chok.

Læs også:

Tatoveringer
Sundhed

Tattoos styrker dit helbred

0 minutter
Woman with salat
Sundhed

Hvorfor skal mennesker spise varieret?

0 minutter
Sundhed

7 videnskabelige veje til sundt vægttab

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!