Forsker fandt spor af 400 insekter i et enkelt te-brev

Te er en af verdens mest populære drikke. Og den findes i et utal af varianter. Men de færreste tænker nok over, at når de drikker den velsmagende varme væske, så følger der mere med, selv om det er i meget lille målestok.

Te er en af verdens mest populære drikke. Og den findes i et utal af varianter. Men de færreste tænker nok over, at når de drikker den velsmagende varme væske, så følger der mere med, selv om det er i meget lille målestok.

Sagen er, at dyr og mennesker efterlader bittesmå spor hele tiden. Det sker, når vi for eksempel hoster, nyser eller smider døde hudceller. Alt sammen indeholder det en unik dna-signatur.

Og når det gælder insekter og andre bittesmå dyr - fra edderkopper til snegle - så kan de blandt andet spise af tebladene eller udskille slim på bladene på deres vej i naturen. Forskere har netop fundet spor af ikke færre end 1.200 forskellige smådyr i kun 40 prøver af tørrede teblade og urter.

“Vi blev virkelig overraskede over den høje biodiversitet. I et enkelt brev med ca. 150 milligram tørret plantemateriale til grøn te fandt vi spor af 400 insekter,” fortæller Henrik Krehenwinkel, genforsker ved universitetet i Trier.

I alt fandt forskerne dna-spor fra 3.264 dyr i teprøverne heriblandt edderkopper, kakerlakker, mider, fluer og sommerfugle fra hele verden i kommercielt producerede teer og urter købt i tyske dagligvarebutikker. Det fremgår af denne undersøgelse.

Et loppebid stresser planten

Men det er faktisk ikke et sundhedsmæssigt problem, at dyr spiser af tebladene eller efterlader andre mikroskopiske spor. Det fortæller Alexis Kaae, vicepræsident i European Specialty Tea Association til Illustreret Videnskab.

“Små dyrs angreb på en teplante kan endda bringe noget positivt med sig. Når en bestemt loppe spiser en særlig tebusk i Taiwan, så stresser den planten og får den til at tilføje en smagsnuance til bladene, som tedrikkere godt kan lide,” siger Alexis Kaae.

Hun mener desuden, at der er ganske store forskelle på teers kvalitet. Hun synes ikke, at de tebreve, man typisk møder som forbruger i supermarkeder, kan hamle op med mere specialiseret teproduktion i løs vægt.

Teplukkere i Indien

Kvinder er i færd med at høste te i Indien.

© Foto: Bernard Gagnon/Wikimedia Commons

“Der er for eksempel forskel på bladenes størrelse. Og nogle masseproducerede teer produceres i lav højde, hvor der kan være problemer med lokal forurening i jorden. Derimod vil te fra buske i højden ofte være udsat for mindre forurening fra forskellige kilder og derfor være af bedre kvalitet,” pointerer Alexis Kaae.

Tebusken, Camellia Sinensis, er den plante, man laver grøn eller sort te af. Brugen af te begyndte i Kina og spredtes til Europa i det 16. århundrede. England tog godt imod den nye drik, og begyndte at producere den i Indien.

Kaffe duer ikke til forskning

Henrik Krehenwinkels arbejde med at påvise dyrs påvirkning af teblade, skyldes hans forskning i, hvordan dyrepopulationer ændrer sig over tid som følge af menneskets indblanding.

Til det formål viste tørrede teblade sig at være et godt forskningsområde, da de opbevares mørkt og køligt, hvorved dyresporene kan bevares.

“Kaffe ville til sammenligning ikke være et godt udgangspunkt for min forskning, da bønnerne ristes. DNA-materiale kan ikke lide at blive opvarmet til en høj temperatur i lang tid,” forklarer Henrik Krehenwinkel til TheScientist.