Stoffer på glasplade
Mennesket - Sundhed

Forskning slår fast: Alkohol og tobak er langt farligere end hash

Målt på både dødelighed for den enkelte person og stoffets negative indflydelse på samfundet slår ny samlende forskning fast, at hash er det mindst skadelige af alle stoffer, mens alkohol og tobak er de helt store dræbere.

Ved brug af en nyskabende metode til måling og sammenligning af dødelighed har tyske og canadiske forskere bevist det, tidligere forsøg har indikeret:

Af alle stoffer - lovlige som ulovlige - mennesket indtager, er alkohol med afstand det mest dødbringende.

Derefter følger nikotin, kokain og heroin, mens cannabis (hash) er det mindst farlige.

Forskernes konklusion er, at verden er bedre tjent med at fokusere på følgevirkningerne af tobak og alkohol end af alverdens illegale stoffer.

Fra alkohol til coke og hash til heroin

Forskereholdet med professor og verdenskendt misbrugsekspert, dr. Jürgen Rehm, i spidsen, har som de første gennemført et samlet studie af risici ved en række stoffer: Heroin, nikotin, cannabis, kokain, alkohol, amfetamin, metadon og MDMA.

Metoden, Margin of Exposure (MoE), de har benyttet til risikovurdering, sammenligner den mængde stof, der skal til for at give negative effekter, med den mængde, brugerne af stoffet reelt indtager.

Jo højere forbrug i forhold til margin for negative effekter, des større risiko indebærer stoffet.

Hash langt mindre skadelig end alkohol

Resultaterne er knivskarpe og helt entydige: Alkohol overgår alle andre stoffer i dødelighed og risiko - både på det individuelle plan og for samfundet som helhed.

På det individuelle plan er alkohol og nikotin de store dræbere og sammen med heroin og kokain "høj-risiko" stoffer, mens cannabis, amfetamin, metadon og MDMA alle er langt mindre farlige.

Ser man på et samfundsmæssigt plan, er det lovlige alkohol eneste "høj-risiko" stof og ikke mindre end 114 gange farligere og mere dødbringende end cannabis.

Forskerne bemærker, at undersøgelsen ikke tager hensyn til langtidseffekter som kræft eller sociale risici som deling af beskidte kanyler.

Læs også:

Dreng får håndsprit på hænderne
Kroppen

Fjerner håndsprit virkelig 99,9 procent af alle bakterier?

2 minutter
Fødevarer

Sådan laver man alkohol

1 minut
Biler

Hvorfor kører biler ikke på alkohol?

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!