Kræftpatient i sengen

Kronisk stress kan øge din risiko for at dø af kræft

Spontan og kortvarig stress er fra naturens side en helt normal fysiologisk reaktion. Men bliver belastningen permanent, kan det forhøjede alarmberedskab øge risikoen for at dø af kræft med op mod 28 procent.

Spontan og kortvarig stress er fra naturens side en helt normal fysiologisk reaktion. Men bliver belastningen permanent, kan det forhøjede alarmberedskab øge risikoen for at dø af kræft med op mod 28 procent.

Shutterstock

Stress er fra naturens side en helt naturlig måde for kroppen at reagere, når der pludselig er fare på færde.

Det får pulsen og blodtrykket til at stige voldsomt, og vejrtrækningen bliver intensiveret. Det er kroppens måde at forberede sig på enten at kæmpe eller flygte – og begge dele kunne for urmennesket være livreddende.

Moderne mennesker bliver også stressede, og det kan udvikle sig til en kronisk tilstand forårsaget af psykosociale faktorer. Og ifølge en helt ny undersøgelse fra Medical College of Georgia i USA kan det slide på kroppen og øge risikoen for at udvikle kræft.

Slider på kroppen

Dette slid kaldes for allostatisk belastning og henviser til de samlede effekter, som stress har på kroppen, når det foregår over en lang periode.

”Som reaktion på ydre stress-påvirkninger frigiver kroppen et hormon, der hedder kortisol. Så snart den stress-udløsende faktor er væk, burde det forhøjede kortisol-niveau falde igen”, siger Dr. Justin Xavier Moore, som forsker i epidemiologi ved Medical College of Georgia og Georgia Cancer Center.

”Men hvis en person konstant er under påvirkning af psykosociale stress-faktorer, som bevirker, at kortisol-niveauet aldrig daler, kan det slide på kroppen på biologisk plan,” siger han.

To en halv gange forhøjet risiko

Moore og hans forskningskolleger foretog en såkaldt retrospektiv analyse af over 41.000 deltagere i den omfattende NHANES (National Health and Nutrition Examination Survey) befolkningsundersøgelse.

Ved hjælp af data indsamlet i perioden 1988-2019, hvor forskerne blandt andet så på BMI, øvre og nedre blodtryk, totalkolesterol, langtidsblodsukker (HbA1C), nyrefunktion og inflammation målt ved CRP (C-reaktivt protein), kunne de udregne forsøgsdeltagernes allostatiske belastning.

Når de sammenholdt disse tal med registrerede kræftdødsfald kunne forskerne se, at folk med høj allostatisk belastning havde en næsten 2,5 gange højere risiko for at dø af kræft sammenlignet med forsøgsdeltagere med lav allostatisk belastning.

Farligt med kronisk forhøjet kortisol

Selv da forskerne justerede for andre faktorer, som kan påvirke en persons risiko for at dø af kræft, herunder alder, køn, race og uddannelsesniveau, havde personer med høj allostatisk belastning 21-28% højere risiko for at dø af kræft i forhold til personer med lav belastning.

Normalt virker kortisol antiinflammatorisk og er med til at regulere immunforsvaret.

Det viser sig dog, at et kronisk forhøjet kortisol-niveau kan have en negativ indvirkning på immunsystemet, akkumulere stresshormoner og øge kroppens udskillelse af pro-inflammatoriske cytokiner, som svækker immunresponsen. Alt dette gør kroppen mindre effektiv til at forsvare sig mod blandt andet kræft.