Morgenmad er afgørende for børn og unges mentale helbred

Børn og unge teenagere, der ikke spiser morgenmad hjemmefra hver dag men i stedet spiser morgenmad på farten, har en markant øget risiko for at løbe ind i psykosociale problemer.

Børn og unge teenagere, der ikke spiser morgenmad hjemmefra hver dag men i stedet spiser morgenmad på farten, har en markant øget risiko for at løbe ind i psykosociale problemer.

Shutterstock / Evgeny Bakharev

"At springe morgenmaden over eller at indtage morgenmad væk hjemmefra er hos børn og unge direkte forbundet med en øget sandsynlighed for at udvikle psykosociale problemer."

Så tydeligt udtrykker forsker og postdoc ved det spanske Castilla-La Mancha universitet i Ciudad Real, José Francisco López-Gil.

Sammen med tre andre forskere fra England og Spanien, har Lopez-Gil analyseret data fra 3.772 besvarelser af helbredsspørgsmål i den Nationale Spanske Helbredsundersøgelse fra 2017.

Og her fandt holdet altså en direkte kobling mellem mentalt helbred og indtagelsen af morgenmad - ikke mindst stedet, de unge indtager morgenmaden.

Faktisk viste det sig ifølge forskernes data, at blandt de 4-14-årige er det næsten lige så skadeligt for det psykiske helbred at spise morgenmad væk fra hjemmet, som det er helt at skippe måltidet.

Psykosociale helbredsproblemer defineres som psykiske problemer, der negativt påvirker sociale relationer.

© Shutterstock

Psykosociale problemer

Definitionen af psykosociale problemer er psykiske problemer eller udfordringer, som har en direkte negativ indflydelse på et menneskes evne til at danne sunde sociale relationer.

Disse kan blandt andre omfatte::

  • Lavt selvværd
  • Angst
  • Depression
  • Evnen til at acceptere egne fejl
  • Lav empati
  • Humørsvingninger

"Vores resultater indikerer, at det ikke alene er vigtigt at spise morgenmad, men at det også er af stor vigtighed, hvor de unge mennesker indtager morgenmaden - og hvad den består af," siger Lopez-Gil om forskernes opdagelse.

Selv teoretiserer forsker-teamet, at sammenhængen mellem mentalt helbred og hvor, morgenmaden indtages, kan have en sammenhæng med, at morgenmad indtaget på farten ofte er mindre næringsrige end morgenmåltider tilberedt i hjemmet af forældre.

Samtidig lægger forskerne ikke skjul på, at de også ser en sammenhæng mellem mental sundhed hos de unge og den sociale og familiære relation, der skabes omkring et sundt og roligt morgenbord med familien.

Undgå æg, ost og kød på morgenbordet

Og så er det heller ikke uvæsentligt, hvad der er til morgenmad. Her fandt forskerne også klare indikationer i data-materialet.

Gode ting at indtage ved morgenbordet er mælk, te, chocolade, kakao, yoghurt, fuldkornsprodukter som eksempelvis havregryn eller müsli, ristet brød og andet bagværk.

Omvendt bør man ifølge sammenhængene i den spanske helbredsundersøgelse holde sig fra æg, skinke og oste - typisk fødevarer med højt fedt- og kolesterol-indhold.

For at undgå psykosociale helbredsproblemer hos unge mennesker, bør morgenmaden desuden inkludere mælkeprodukter og/eller kornprodukter. José Francisco López-Gil

Selv om de undersøgte data er begrænset til Spanien, ligger resultaterne af undersøgelsen i tråd med tidligere fund, samtidig med at forskerne dog pointerer, at lande eller regioner, hvor eksempelvis skoler tilbyder sund og næringsrig morgenmad, sagtens kan opleve anderledes resultater.

"Vores opdagelser underbygger behovet for at fremme ikke kun morgenmaden som en vigtig del af en sund livsstil men også at morgenmad bør indtages derhjemme," siger

"For at undgå psykosociale helbredsproblemer hos unge mennesker, bør morgenmaden desuden inkludere mælkeprodukter og/eller kornprodukter - og minimere indtagelsen af visse animalske fødevarer med højt indhold af mættet fedt og kolesterol."

Næste skridt på området er en nærmere undersøgelse af årsag og effekt, så det kan afklares, præcis hvorfor børn og unge, der springer morgenmaden over eller indtager den på farten, oftere oplever psykiske udfordringer, der påvirker dem socialt.