Søvn drømme

Nogle hyppige drømme kan indikere risiko for demens

Hvis det lykkes at bekræfte undersøgelsens observation med lignende undersøgelser, vil videnskaben fremover stå med et nyttigt værktøj til screening for demens blandt ældre.

Hvis det lykkes at bekræfte undersøgelsens observation med lignende undersøgelser, vil videnskaben fremover stå med et nyttigt værktøj til screening for demens blandt ældre.

Shutterstock

Hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst vågnede brat efter et uhyggeligt mareridt, er det underligt nok et godt tegn for din hukommelse.

En ny britisk undersøgelse har nemlig vist, at ældre personer, som har uhyggelige drømme mindst en gang om ugen, har fire gange så stor en risiko for at opleve kognitivt forfald – altså svækkelse af mentale evner som eksempelvis hukommelse – i forhold til dem, der sjældent har mareridt.

Hvis det lykkes at bekræfte denne observation med lignende undersøgelser, vil videnskaben fremover stå med et nyttigt værktøj til screening for demens blandt ældre.

Observeret hos Parkinsons-patienter

Det er ganske normalt at have uhyggelige drømme fra tid til anden. Men omtrent fem procent af alle voksne har mareridt, der påvirker dem så voldsomt, at de vågner med et sæt. For denne lille skare optræder fænomenet mindst en gang om ugen. Forskerne ved, at stress, angst og for lidt søvn alle er faktorer, der kan være skyld i uhyggelige drømme.

Tidligere offentliggjorte undersøgelser af patienter med Parkinsons syge kæder for eksempel hyppige mareridt sammen med hurtigere mental tilbagegang og en øget risiko for at udvikle demens.

Undersøgelse af søvnkvalitet og hjernefunktion

For at undersøge om en lignende mekanisme gør sig gældende hos raske individer, har forskere fra University of Birmingham med Dr. Abidemi Otaiku i spidsen nu analyseret data fra tre foregående undersøgelser, der over en årrække kiggede på, hvordan folks søvnkvalitet påvirkede deres
hjernefunktion.

Den nye undersøgelse omfattede over 600 midaldrende personer (35-64 år) og 2.600 ældre personer (79 år og opefter). Udover en fire gange højere risiko for kognitivt forfald hos midaldrende, der havde mareridt mindst en gang om ugen, var der hos de ældre med hyppigt tilbagevende mareridt dobbelt så stor risiko for at blive diagnosticeret med demens indenfor de efterfølgende år.

Forskerne understreger, at det kun er en vis mængde af voksne med regelmæssigt tilbagevendende mareridt, som er tilbøjelige til at udvikle demens. I fald sammenhængen imellem de to ting bliver bekræftet, vil mareridt fremover kunne anvendes til at identificere individer med forhøjet risiko.

”Den bedste måde at håndtere demens på er ved at forebygge problemet, og vi ved, at der findes en række risikofaktorer, som vi kan gøre noget ved. Det gælder ting som usund kost, for lidt motion, rygning og et overforbrug af alkohol,” fortæller Dr. Abidemi Otaiku.