Trist kvinde

Psykiske lidelser har store genetiske overlap

Forskere bag ny undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at diagnosticere fx bipolar lidelse som én ting og skizofreni som en anden.

Forskere bag ny undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at diagnosticere fx bipolar lidelse som én ting og skizofreni som en anden.

Shutterstock

Mindst hver ottende person i verden har en psykiatrisk diagnose, og ifølge WHO er depression en af de førende årsager til funktionsnedsættelse på kloden.

Samtidig anslår Verdensundhedsorganisationen, at antallet af personer med angst og depression steg med hele 25% under det første år af pandemien.

Derfor er der også et massivt behov for at forstå og behandle de udbredte og alvorlige sygdomme.

Nu sætter forskere fra bl.a. Universitetet i Oslo spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet bør definere skizofreni som én diagnose og bipolar lidelse som en anden, da det genetiske overlap på tværs af de forskellige psykiske lidelser er kæmpestort.

Supercomputere regnede på millioner af varianter

I deres undersøgelse, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The American Journal of Psychiatry, kiggede forskerne på genetiske data fra mere end 200.000 forskellige personer med psykiske sygdomme.

I første omgang fokuserede de på genetiske overlap mellem bipolar lidelse, ADHD, depression og skizofreni, hvor et hold på hele 30 eksperter inden for matematik, statistik og informatik brugte avanceret matematik til at analysere millioner af genetiske variationer.

Ved hjælp af en supercomputer, som er flere tusind gange mere kraftfuld end almindelige computere, nærstuderede de genvarianter, der kan hænge sammen med bipolar lidelse, og holdt dem op mod varianter, der kan have en sammenhæng med skizofreni.

To af forskerne bag undersøgelsen

“Personligt tror jeg, at begrænsningerne i, hvordan vi diagnosticerer mennesker, kan være en af årsagerne til, at vi ikke har gjort store fremskridt inden for det her område i de seneste 10 til 20 år,” siger Guy Hindley (til højre), som er læge ved Norsk center for forskning i mentale lidelser (NORMENT) ved Universitetet i Oslo. Han står sammen med Olav Bjerkehagen Smeland (til venstre), som er overlæge i psykiatri ved Oslo universitetssygehus og også en af forskerne bag undersøgelsen.

© YNGVE VOGT/APOLLON-UIO

Forsker: "Skifte i opfattelsen"

Analyserne afslørede 10.000 genetiske varianter, der knytter sig til psykiske sygdomme, og at mange af dem overlapper på tværs af lidelserne.

En af opdagelserne var, at bipolar lidelse og skizofreni har et overlap på 8500 genetiske varianter, mens ADHD og depression har et overlap på 4500 genetiske varianter.

Samtidig er risikoen for at udvikle depression påvirket af 14.500 genvarianter, hvoraf 7500 af dem kan også påvirke risikoen for at udvikle bipolar lidelse. Som førsteforfatter på undersøgelsen, Guy Hindley, forklarer:

“Resultaterne kan være et vigtigt skifte i vores opfattelse af det genetiske grundlag for psykiske lidelser. I stedet for et lille antal gener, der specifikt påvirker vores risiko for at udvikle skizofreni, viser vi, at der sandsynligvis er tusindvis af genetiske varianter, der betyder noget,” siger han.

Kan undgå bivirkninger

Undersøgelsen er langt fra den første, der viser, at mange psykiske sygdomme har samme genetiske rod, da forskere tidligere har indsamlet prøver fra mere end 100.000 mennesker og fundet nogle af de genvarianter, der kan øge risikoen for at udvikle psykiske lidelser.

Men den er en af de første til at give et groft estimat af, hvor mange genetiske sammenfald, der ville være mellem de forskellige psykiske lidelser, hvis vi fandt dem alle.

Førsteforfatter Guy Hindley håber, at opdagelsen kan betyde, at vi i fremtiden bliver bedre til at definere lidelserne, indsnævre årsagerne og dermed også skræddersy behandlingen, så den store gruppe af mennesker, der fx får diagnosen depression, ikke bare havner i samme kasse.

“Årsagen til, at vi stadig har det system, vi har i dag, med psykiatriske diagnoser, er, at der ikke er udviklet bedre alternativer. Men jeg håber, at vi med de her mere biologiske måleenheder kan opdele patienterne i grupper, der er mere ens. På den måde kan vi fx også forhindre, at de mennesker, der alligevel ikke ville få gavn af medicin, skal leve med bivirkninger,” siger han.