Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

E-cigaret i den ene hånden og normale cigaretter i den anden.

Sandheden om e-cigaretter

De seneste ti år er såkaldte e-cigaretter blevet et hit – ikke mindst som et middel til at kvitte de gammeldags smøger. Forskerne er endnu ikke sikre på, om e-cigaretterne er sundhedsskadelige, og i 2019 omkom mindst 47 amerikanere på grund af e-rygning.

Shutterstock

"E-cigaretter er sundere end normale cigaretter" - Sandt

De fleste læger er enige om, at traditionel rygning skader mere end elektroniske cigaretter.

E-rygning er dog ikke ligefrem sundt, men rygning af almindelige cigaretter er med 8 mio. for tidlige dødsfald om året helt i top på listen over livsstilsproblemer.

De britiske sundhedsmyndigheder vurderer derfor, at e-cigaretter er 95 pct. mindre skadelige end almindelige cigaretter.

E-cigaretter er kemi i dråbeform

  • Strømmen tilsluttes

    E-cigaretter indeholder et batteri, der sender strøm gennem en elektrisk modstand.

  • Modstanden varmer

    Når strømmen løber igennem modstanden, kaldet brænderen, bliver den varm efter samme princip som i en elkedel.

  • Væsken fordamper

    Varmen fordamper en væske, fx glycerol med nikotin, der herefter kondenserer til mikrodråber.

Konklusionen er imidlertid truffet på baggrund af et begrænset datamateriale. E-cigaretter har kun været på markedet siden 2006, og undersøgelser af eventuelle langtidseffekter mangler stadig.

På den baggrund anbefaler eksempelvis den danske sundhedsstyrelse ikke e-cigaretter til rygestop, ligesom styrelsen direkte advarer børn, unge, gravide og ammende mod brugen.

I slutningen af 2019 steg bekymringen for e-rygning yderligere – ikke mindst i USA. Årsagen var 2200 hospitalsindlæggelser og mindst 47 dødsfald blandt e-rygere på få måneder.

Amerikanske læger undersøgte lungevæsken fra 29 patienter og fandt stoffet alfa-tocopheryl-acetat, en form for e-vitamin, i 82 pct. af prøverne.

Alfa-tocopheryl-acetat bruges som fortykningsmiddel i visse e-cigaretvæsker – særligt i dem, som også indeholder cannabisolie.

Stoffet er indtil videre lægernes hovedmistænkte bag dødsfaldene.

"E-cigaretter er uskadelige for andre" - Sandt

Hvert år dør 1,2 mio. mennesker på verdensplan af passiv rygning.

Tobaksrøg indeholder over 7000 forskellige stoffer, og forskerne har indtil videre påvist, at mindst 70 af dem er kræftfremkaldende – både for rygeren og for dem, som indånder røgen uden selv at ryge.

Alm. cigaret

  • 41%

    Smagsstoffer & forbrændingsprodukter

  • 34%

    Kulilte

  • 20%

    Vand

  • 3%

    Nikotin

  • 2%

    Glycerol

Til sammenligning er hovedparten af røgen fra e-cigaretter slet ikke røg, men vanddamp og forstøvet glycerol.

Glycerol er en sødtsmagende, farveløs, lugtfri og harmløs kemisk forbindelse i familie med alkohol.

E-cigaret

  • 73%

    Glycerol

  • 15%

    Vand

  • 11%

    Smagsstoffer

  • 1%

    Nikotin

Forskere har endnu ikke påvist skader fra passiv e-rygning. Til gengæld venter de stadig på de første undersøgelser af langtidseffekterne af e-røgen.

"E-cigaretter hjælper med rygestop" - Sandt

Rygning en af de allersværeste vaner at droppe. Britiske statistikker viser, at blot 10 pct. af forsøgene på at kvitte smøgerne er succesfulde.

Et italiensk-fransk-britisk studie viser imidlertid, at tallet stiger til 40 pct., når rygere får lov at skifte cigaretterne ud med e-cigaretter, som også indeholder det vanedannende nikotin.

Yderligere 25 pct. nedsatte deres tobaksforbrug væsentligt. I Storbritannien anbefaler sundhedsmyndighederne direkte rygere at benytte e-cigaretter som et værktøj til rygestop.

Ifølge FN’s sundhedsorganisation, WHO, er antallet af rygere på verdensplan: 1,1 mia.

© Shutterstock

Rygestop gavner med det samme

E-rygning hjælper mange til at kvitte tobakken, og selvom det er usikkert, hvor sunde e-cigaretter egentlig er i længden, gavner skiftet sundheden øjeblikkeligt og formentlig resten af livet.

  • 8 timer. Blodet indeholder mindre kulilte og mere ilt.

  • 48 timer. Lugtesans og smagssans forbedres.

  • 72 timer. Lungernes små hulrum slapper af, så vejrtrækningen lettes.

  • 2 måneder. Iltoptagelse og udholdenhed er forbedret.

  • 6 måneder. Slim i lungerne og risikoen for lungeinfektion er mindsket.

  • 1 år. Halveret risiko for hjertesygdomme.

  • 5 år. Halveret risiko for kræft i mundhule, luft- og spiserør og blære.

Læs også:

Kroppen

Slankekure: Her er videnskabens dom

10 minutter
Mand vinterbader i et hul i isen
Sundhed

Videnskaben forklarer: Sådan virker vinterbadning på din krop

2 minutter
Alternativ medicin
Sundhed

FUP ELLER FAKTA: Kan et skub i ryggen fjerne dine smerter?

14 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul