Milk

Tåler alle mælk?

Er det alle voksne mennesker, der kan tåle at drikke mælk?

Hovedparten tåler ikke mælk

Babyer tåler modermælkens bestanddele, men evnen til at tåle mælk forsvinder hos hovedparten af verdens befolkning, når amningen ophører.

Problemet er mælkens indhold af det lille energirige sukkermolekyle laktose. Laktose kan ikke optages i tarmen, men skal nedbrydes til blandt andet glukose af enzymet laktase, før energien kan udnyttes.

Sker det ikke, vil laktosen forstyrre tarmen og resultere i diarré og i yderste konsekvens underernæring.

Flest nordeuropæere kan tåle mælk

Stort set alle mennesker har genet, der danner laktase, men aktiviteten af genet falder normalt efter amningens ophør. Hos omkring en tredjedel af verdens befolkning, især nordeuropæere, har en genmutation imidlertid betydet, at laktasegenet forbliver aktivt hele livet.