I midten af november 2022 ramlede vi ind i en historisk milepæl, da det samlede antal mennesker på kloden nåede svimlende otte milliarder.
Men sådan har det langt fra altid været.
For omkring en million år siden kan vores forfædre være havnet i en katastrofe, som barberede antallet af fortidsmennesker ned til kun 1300 individer i en periode på 100.000 år og næsten tog livet af menneskeheden.
Det er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, hvor forskerne også kommer med et bud på hvorfor.
De ældste fund af Homo Sapiens-knogler er 300.000 år gamle og stammer fra en hule i Marokko i Nordvestafrika.
Men det sparsomme antal fund gør, at der stadig er stor usikkerhed omkring, hvordan det menneskelige stamtræ udviklede sig i tiden op til det moderne menneskes indtog.
Alvorlig flaskehals skabte indavl
For at blive klogere undersøgte en gruppe forskere fra Kina, Italien og USA arvemassen hos mere end 3.150 nulevende moderne mennesker fra 10 forskellige befolkninggrupper og 40 befolkningsgrupper udenfor Afrika.
Og DNA-sekvenserne viste sig at gemme på en dramatisk historie.
I arvematerialet fandt forskerne nemlig tegn på, at forfædrene til moderne mennesker bragede ind i det, forskerne kalder for en "alvorlig flaskehals" for mellem 813.000 og 930.000 år siden, hvor de tabte hele 98.7 pct af befolkningen.
Forskerne vurderer, at katastrofen var så voldsom, at der i en periode på 117.000 år måske kun var omkring 1.280 reproducerende individer tilbage på kloden, hvilket øgede indavlen og satte mangfoldigheden af gener gevaldigt under pres.
Det ekstremt lave befolkningstal på bare 1280 individer kan, ifølge forskerne, have givet anledning til en helt ny art, som Homo heidelbergensis, som menes at være den direkte forfader til vores egen art Homo sapiens.
"Vores forfædre oplevede en så alvorlig befolkningsflaskehals i rigtig lang tid, at de stod over for en høj risiko for udryddelse," lyder det fra forskningsleder Wangjie Hu til mediet LiveScience.
Årsagen til det ekstreme dyk i befolkningen kan, ifølge forskerne, skyldes ekstreme klimaændringer, som afkølede kloden og havoverfladetemperaturen og efterlod gletsjere, men også lange tørkeperioder på store dele af planeten.
Forskerne ved ikke, hvorfor klimaændringerne opstod.
For omkring 813.000 år siden begyndte så, ifølge forskerne, en langsom opblomstringsperiode, hvor befolkningen lidt efter lidt 20-doblede til omkring 30.000 individer.
Redningen var formentlig en nyvunden beherskelse af ild, hvor de første beviser fra Israel går omkring 790.000 år tilbage, og et mindre barskt klima med flere grøntsager og mere vildt til rådighed.