Hvis børn allerede tidligt i livet viser en interesse for at læse, er det kun godt. Det fører nemlig til en række målbare fordele senere, som kan gøre tilværelsen lettere for barnet.
Det har forskere fra University of Cambridge i England, University of Warwick i Australien og Fudan University i Kina fundet ud af via en stor undersøgelse af 10.243 amerikanske skolebørn.
Det foregik ved hjælp af interviews af forældre eller værger til børnene, hvor de svarede på, hvor mange timer om ugen børnene brugte på læsning.
Sundere hjernestruktur
Helt konkret kunne forskerne se, at de børn, som tidligt i barndommen fandt fornøjelse i at læse, havde en anden og sundere hjernestruktur end børn, som først begyndte at læse senere.
De kunne blandt andet se, at de områder af hjernen, som spiller en særlig stor rolle for de kognitive evner, var mere udviklet hos de tidlige læsere. Og børnene klarede sig desuden bedre i kognitive tests senere som teenagere.
Optimalt med 12 timer om ugen
”Dette med at læse er ikke blot en fornøjelig oplevelse. Forskning viser ligefrem, at det inspirerer til tankeaktivitet og kreativitet, det øger folks empati, og det mindsker stress. Udover dette fandt vi tydeligt bevis på, at læsning er forbundet med vigtige udviklingsfaktorer hos børn, det forbedrer deres åndsevner, deres mentale helbred samt hjernestrukturen, hvilket alt sammen er fundamentet for fremtidig indlæring og velbefindende”, forklarer professor Barbara Sahakian fra University of Cambridge, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Det optimale resultat opnås tilsyneladende med 12 timers læsning om ugen. Der synes ikke at være yderligere fordele forbundet med at bruge flere timer end det på læseaktivitet.
Den nye viden om læsning er meget relevant, eftersom der er en vigende tendens blandt børn til at komme tidligt i gang med læsning. Tal fra National Center for Education Statistics i USA viser, at en trediedel af 13-årige aldrig læser for fornøjelsens skyld. I Australien viser nye tal, at antallet af børn, som læser for deres fornøjelses skyld, er faldet fra 79 procent i 2018 til 72 procent i 2022.