Måske har du også undret dig over, hvorfor nogle fødevarer nærmest er umulige at holde fingrene fra, selvom du godt ved, at de ikke er specielt sunde for din krop.
Nu har forskere fra Max Planck-instituttet i Bremen i Tyskland og Yale University lavet en undersøgelse, hvor de har målt hjerneaktiviteten på en række forsøgsdeltagere over en periode på otte uger.
Resultaterne viser, at selv en sparsom, daglig mængde af en bestemt type fødevare kan skabe ændringer i hjernens forbindelser, så du ubevidst har større tendens til at vælge samme fødevare igen senere.
Selve undersøgelsen udsprang af en undren over, hvorfor mennesker generelt er så glade for at spise usund og fedende mad, og hvordan den præference opstår i vores hjerne.
Forskerne havde selv en hypotese om, at hjernens kærlighed til sukker og fedt udvikler sig over tid. Derfor samlede de en gruppe forsøgsdeltagere, som fik en lille budding fyldt med fedt og sukker hver dag i otte uger som et supplement til deres almindelige kost.
En anden gruppe af forsøgsdeltagerne fik tilsvarende en budding hver dag med den samme mængde kalorier men mindre fedt.
Opdagede ændringer
Deltagernes hjerneaktivitet blev målt både før og efter, de otte uger var gået.
I målingerne kunne forskerne se, at hjernens reaktion på de sukker- og fedtfyldte fødevarer var større hos gruppen, der spiste budding med både et højt indhold af sukker og fedt, og at ændringerne skete i et særligt netværk af signalveje mellem hjerneregioner kaldet hjernens belønningscenter, hvor signalstoffet dopamin spiller en hovedrolle.
Sukker skyder lykkefølelse ud i cellerne
Tre hjernecentre arbejder
Hjernens mesolimbiske dopaminsystem er ansvarligt for, at sex, mad og sociale interaktioner giver en lykkefølelse. Systemet består af ventral tegmental-området, nucleus accumbens og den præfrontale cortex.
Mad frigiver dopamin
Mad får neuroner i ventral tegmental-området til at frigive dopamin, som sender signaler om lykkefølelse og belønning videre i systemet. Store dele dopamin flyder tilbage i neuronerne igen, når vi fx stopper med at spise.
Kokain blokerer kanaler
Kokain forhindrer dopamin i at flyde tilbage igen ved at blokere for transport-kanalerne, kanaler som genoptager dopamin. Derfor bliver mængden af dopamin meget koncentreret og fører til en intens eufori og lykkefølelse.
"Vores målinger af hjerneaktiviteten indikerer, at hjernen omprogrammerer sig selv, så vores præference for snacks med fedt og sukkes øges," lyder det fra forskningsleder Marx Tittgemeyer til Illustreret Videnskab.
"Den lærer underbevidst at foretrække mad, der giver belønningen," forklarer han yderligere i en pressemeddelelse.
Når forskerne sammenlignede den ene gruppe af budding-spisere med den anden, kunne de hverken se en forskel i deltagernes vægt eller i niveauet af sukker og kolesterol i blodet efter de otte uger.
Men en af forskernes formodninger er, at ændringerne i hjernen vil blive der efter forsøget.
"Der skabes nye forbindelser i hjernen, og de opløses ikke så hurtigt. Hele pointen med at lære er jo, at når man først lærer noget, så glemmer man det ikke så hurtigt," forklarer Marc Tittgemeyer.
Undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.