Data fra 12.000 par
Det ønskede en gruppe tyske forskere at se nærmere på, og til det formål analyserede de data vedrørende trivsel i parforholdet hos flere end 12.000 tyskere og deres partnere. Forskerne inddelte forsøgsdeltagerne i to hold. Det ene hold bestod af par, hvor utroskab havde fundet sted. Det andet hold, som havde undgået problemet, fungerede som kontrolgruppe.
På utroskabsholdet blev deltagerne opdelt i ”udøver af utroskab” og ”offer for utroskab”. Kontrolgruppen bestod af deltagere, som levede i faste parforhold men ikke havde oplevet sidespring i forholdet. Herefter analyserede forskerne detaljer omkring utroskab, tilfredshed med livet, engagement i forholdet og trivsel hos den enkelte og hos parrene.
Problemerne startede før utroskaben
De kunne overordnet se en gradvis forværring af forholdene, som startede et godt stykke tid før, utroskaben indtraf. Denne langsomme underminering skete både hos dem, der endte med at være utro, og hos den anden partner, som var offer for utroskaben.
Efter utroskaben havde fundet sted, oplevede de personer, som havde været deres partner utro, dalende selvværd, mindre tilfredshed med forholdet og sexlivet samt flere skænderier. Disse forandringer gjorde sig dog ikke gældende i samme omfang hos dem, der var ofre for utroskaben.
Mænd er de værste
Den forsmåede part oplevede ganske vist lavere selvværd og flere konflikter i forholdet sammenlignet med før utroskaben indtraf, men de havde ikke observeret, at der var forandringer på andre områder, der vedrørte deres trivsel.
Forskerne fandt desuden, at mænd var mere tilbøjelige end kvinder til at være utro. Og deltagere, som afbrød forholdet i kølvandet på utroskaben men ikke fandt en ny partner, oplevede en dalende tilfredshed med livet. Dette var ikke tilfældet hos hverken dem, der fandt en ny partner bagefter, eller hos dem der valgte at blive sammen med deres partner på trods af utroskab.