Du kender det sikkert fra hverdagen det her med at skubbe tingene foran dig. Det ville give rigtig god mening at bruge en time om dagen på at luge ukrudt, male træværk på huset, rydde op i boligen eller bare sørge for at få de opgaver af vejen, så tilværelsen bliver mere behagelig på længere sigt.
Men sådan er rigtig mange af os slet ikke indrettet. Vi skubber tingene og nyder at slippe for bøvlet, selvom vi ved, at det hævner sig på et tidspunkt.
”Mennesket har generelt en tendens til at befinde sig i nu’et og leve fra dag til dag”, forklarer Marc Wittmann, som er psykolog ved Institute for Frontier Areas of Psychology and Mental Health i Freiburg, Tyskland.
Vi er styret af konkrete følelser
”Nu’et er konkret og i de fleste tilfælde forankret i det fysiske, hvor vores beslutninger er styret af fysiske og konkrete følelser som sult eller angst. Fremtiden er derimod mere abstrakt”, fortæller Wittmann.
Det er en af de afgørende grunde til, at folk ofte er dårlige til at gennemføre en slankekur eller kæmper forgæves for at leve op til et nytårsforsæt. Fremtidige mål er ikke så tiltalende som det at få en belønning her og nu.
Hellere færre penge nu end flere senere
Marc Wittmann og hans kolleger har demonstreret dette i et forsøg, hvor folk kunne vælge imellem at få stukket 100 britiske pund (860 danske kroner) i hånden her og nu eller vente en uge og få 140 britiske pund (lidt over 1.000 danske kroner). De fleste valgte det mindre beløb på stedet.
Fænomenet kaldes i fagsprog for ”tidsmæssig forvridning” (temporal discounting) og afspejler vores vilje til at give afkald på en fremtidig gevinst mod at få belønningen på stedet.
I virkeligheden forsømmer vi herved at tage hensyn til vores fremtidige situation. Det er lidt, som når nogle folk hellere vil bruge deres penge nu og nyde livet i stedet for at spare op til alderdommen.
Virtuelt møde med sit ”fremtidige jeg”
Vi er med andre ord ikke så tæt på vores ”fremtidige jeg” men tilgodeser i højere grad vores ”nutidige jeg”. Det har forskere ved hjælp af nogle spændende forsøg formået at ændre på ved at lade folk se en ældre udgave af sig selv i virtual reality.
Hal Hershfield, en adfærdsøkonom ved University of California, Los Angeles, har i samarbejde med en gruppe forskere kørt fotos af forsøgspersoner igennem et computerprogram, som kunne lave en realistisk ældet version af personerne med typiske ældningstegn som pigmentpletter, gråt hår og rynker.
Ved at bruge et virtual reality-program kunne forskerne lave en slags avatar af personernes ”nuværende jeg” og ”ældre jeg”, som forsøgsdeltagerne herefter kunne møde i et virtuelt spejl.
Gør fremtiden mindre abstrakt
En gruppe forsøgsdeltagere mødte deres nuværende jeg i det virtuelle spejl, og en anden gruppe mødte deres fremtidige jeg. Bagefter blev alle forsøgspersoner bedt om at besvare en række spørgsmål, hvoraf et af dem var, hvad de ville gøre, hvis de modtog 1.000 dollars her og nu.
Dette afslørede en interessant og meget tydelig forskel. De forsøgspersoner, som havde været i kontakt med den fremtidige version af sig selv, var betydeligt mere tilbøjelige til at ville spare pengene op end de forsøgspersoner, som havde stået ansigt til ansigt med deres nuværende jeg. Det at se sig selv i en ældre version gør åbenbart fremtiden mindre abstrakt og mere konkret.
I et lignende forsøg udført på en gruppe erhvervsaktive folk spurgte Hal Hershfield og hans forsker-team, hvor meget hver enkelt var villig til at lægge til side til alderdommen. De folk, som blev præsenteret for et billede af deres nuværende jeg, ville lægge to procent af deres løn til side. Til sammenligning ville de forsøgspersoner, som så et manipuleret foto af sig selv som ældre, lægge seks procent af lønnen til side.