Will Smith slår Chris Rock under Oscar-showet

Vredens anatomi: Du er hele tiden to sekunder fra at eksplodere

Din krop er en tikkende bombe. Men du lever uvidende om, at din hjerne konstant er under to sekunder fra at lade dig eksplodere i vrede. Videnskaben dykker nu ind i din krop og afsl√łrer raseriets hemmeligheder sekund for sekund.

Din krop er en tikkende bombe. Men du lever uvidende om, at din hjerne konstant er under to sekunder fra at lade dig eksplodere i vrede. Videnskaben dykker nu ind i din krop og afsl√łrer raseriets hemmeligheder sekund for sekund.

Robert Hanashiro/SIPA/Ritzau Scanpix

I √•rhundreder har videnskabsfolk s√łgt efter raseriets hemmeligheder og fundet spor af dem i alle afkroge af kroppen.

Men vredens epicenter ligger i hjernen. Her udk√¶mper hjernecentrene en krig for at afg√łre, om du skal holde f√łlelserne under kontrol eller eksplodere i raseri.

Kun to sekunder adskiller synet af en vredesfremkaldende oplevelse fra det totale amokl√łb, s√• hvis roen skal bevares, skal du holde dampen nede og t√¶lle til to.

Dyk ned i vredens anatomi sekund for sekund lige her.

0 sekunder

Sanser slipper impulserne l√łs

Du kan allerede fornemme det p√• hans mimik og h√łre det p√• hans tone, der pludselig bliver en smule mere drillende. Du ved bare, at han om lidt begynder at fort√¶lle alle de andre ved spisebordet om et af dit livs pinligste √łjeblikke.

Dine sanseorganer er på overarbejde.

90 millioner synsceller bagest i √łjet fyrer signaler afsted gennem hjernen til den bageste del af hjernebarken.

Elektriske impulser flyver på kryds og tværs gennem dit hoved. Signalerne havner blandt andet i hippocampus, et sæt rejeformede klumper af hjerneceller dybt inde i hjernen.

Her bliver indtrykkene gemt i hukommelsen, mens gamle minder lagret rundt¬≠om i hjernen kobles sammen i et puslespil, der er med til at afg√łre, hvordan du vil reagere.

0,5 sekunder

Fornuften går til kamp mod vreden

Arrgh! Du kan ikke holde det ud. Nu begynder han at plapre l√łs og underholde de andre om den der episode, fra da I var yngre - kun for at f√• dem til at grine p√• din bekostning. M√•ske du kan n√• at stoppe ham, inden han kommer for langt ind i historien. Du husker sidste gang, du pr√łvede at tale ham til fornuft. Det hjalp ikke. Han er n√łdt til at l√¶re det √©n gang for alle, men du vil heller ikke sige noget, der kan √łdel√¶gge jeres venskab.

Der er gået under et halvt sekund, og de elektriske impulser er nu nået frem til amygdala og den præfrontale cortex.

Amygdala er f√łlelsernes centrum, og her blandes de nye indtryk sammen med en hvirvelvind af minder om tidligere f√łlelseseksplosioner.

Uden din bevidsthed pisker amygdala en stemning op i din hjerne og g√łr klar til at sende den ophidsende besked ud til hver eneste lille fiber i din krop.

Men fornuften kan endnu n√• at sejre. Lige bag panden ligger den pr√¶frontale cortex, som leverer den d√łmmekraft, der skal vurdere, om det giver mening at blive vred.

Den analyserer √•rsagerne til problemet og fors√łger at forudse konsekvenserne af dine handlinger.

Hvis resultatet af fornuftscenterets beregninger viser, at en mere afd√¶mpet h√•ndtering af situationen er den bedste l√łsning, sendes elektriske signaler afsted mod amygdala.

Signalerne fra den pr√¶frontale cortex er i stand til at h√¶mme den boblende vrede i f√łlelsernes epicenter.

1 sekund

Vreden breder sig til kroppen

Hans manglende forst√•else for dine f√łlelser har plaget dig i m√•nedsvis, og det skal stoppe nu!

De utallige minder om tidligere frustrationer smider benzin på bålet i amygdala og får fornuftscenteret til at hælde mod en stormende offensiv.

Vreden får overtaget i hjernen. Intet står i vejen for amygdala, som nu sender en regn af signaler afsted gennem rygmarven og ud til alle dele af kroppen.

Blandt de vigtigste modtagere er vredens fordelingsstation, binyrerne, som er placeret √łverst p√• hver af nyrerne.

Deres kerne indeholder celler, der aktiveres af amygdalas impulser og straks begynder at pumpe adrenalin ud i blodet.

Vred mand
© Shutterstock

Vrede giver dig succes i livet

Overdreven vrede er skadelig, men forskere har vist, at du ikke altid skal holde raseriet nede.

Vrede g√łr dig mere tilfreds
I en stor unders√łgelse spurgte forskere fra Harvard University i USA en gruppe personer om, hvordan de h√•ndterede deres vrede, og om de f√łlte sig tilfredse med deres privat- og arbejdsliv. Resultaterne viste, at folk, der var bedst til at slippe vreden l√łs, ogs√• var mest tilfredse med deres liv.

Vrede hjælper dig med at træffe beslutninger
En r√¶kke fors√łgspersoner blev i et andet fors√łg presset til at blive vrede, og efterf√łlgende skulle de l√¶se en r√¶kke gode og d√•rlige argumenter. De vrede personer viste sig at v√¶re bedre til at gennemskue de d√•rlige argumenter.

Vrede vinder over din frygt
Unders√łgelser har vist, at det hj√¶lper at blive vred, hvis du er bange. Vrede personer er villigere til at tage chancer, og de er mere optimistiske omkring udfaldet af situationen.

1,5 sekunder

Adrenalin g√łr kroppen kampklar

Varmen breder sig i dit ansigt, og sveden begynder at pible frem p√• panden. Du kan m√¶rke dit hjerte hamre hurtigere og hurtigere mod indersiden af dit bryst, mens lungerne arbejder p√• h√łjtryk for at tr√¶kke luft ind. Dine t√¶nder knager n√¶rmest under presset fra k√¶berne, og du knytter dine n√¶ver, indtil knoerne bliver hvide. Pupillerne udvider sig, s√• lyset str√łmmer ind, og du bliver bl√¶ndet af vrede.

En syndflod af signaler fra amygdala forstærket af adrenalinen i dine årer fosser ind over dine organer.

Svedkirtlerne går i gang med at udskille væske til overfladen af huden, mens musklerne omkring blodårerne trækker sig sammen eller udvider sig for at ændre fordelingen af blod i din krop.

Det fintunede urværk af elektriske impulser, der styrer dit hjertes rytme uden om din bevidsthed, får skruet op for frekvensen.

Samme behandling får dit mellemgulv, der begynder at trække hyppigere i din brystkasse, så dine lunger hiver mere ilt ind til blodet.

Og overalt i kroppen modtager musklerne signal om at g√łre sig klar til kamp, indtil muskelfibrene bliver sp√¶ndt til bristepunktet.

De vrede beskeder når også frem til leveren. Her aktiverer levercellerne en serie af enzymer, som begynder at skære i leverens sukkerlager.

Resultatet er sm√• sukkermolekyler, som cellerne med det samme sender i oml√łb med blodet.

Sammen med den √łgede iltoptagelse fra lungerne og et forst√¶rket blodoml√łb udg√łr leverens sukkerkaskade den perfekte storm, der skal give dine muskler energien til at g√• amok.

2 sekunder

Celle-motor driver raseriudbrud

En flodb√łlge af energi breder sig gennem din krop. Du f√łler dig st√¶rkere end nogensinde. Der er kun g√•et to sekunder, siden historien ved middagsbordet begyndte at bombardere dine sanser, og du er helt h√łj ved tanken om at slippe vreden l√łs og eksplodere.

Hver en muskelfiber i din krop suger ilt og sukker til sig fra blodet. De aflange celler transporterer det biologiske br√¶ndstof frem til mitokondrierne, som ved hj√¶lp af en r√¶kke kemiske reaktioner overf√łrer sukkermolekylernes energi til stoffet ATP.

ATP f√•r to typer proteinstrenge, der l√łber p√• langs i hver celle, til at gribe fat i hinanden og hive cellens ender mod hinanden. Dermed bliver alle cellerne kortere, og det betyder, at hele musklen tr√¶kker sig sammen.