10 myter om T. rex

Myte: Du kan ikke flygte fra en T. rex

Lange ben og ekstremt store lårmuskler. T. rex ser ud til at være bygget til fart, og derfor er nogle forskere kommet frem til, at kæmpen kunne nå en imponerende hastighed på 72 kilometer i timen.

Men nye undersøgelser skruer markant ned for det tal.

Ved hjælp af computersimuleringer kan forskerne nu tage højde for en lang række faktorer, som tidligere beregninger måtte udelade. Og især benknoglernes bæreevne har vist sig at begrænse farten.

Engelske forskere beregnede i 2017, at det seks til ti tons tunge rovdyr ville have brækket sine egne knogler, hvis det satte i løb. I stedet måtte T. rex sørge for altid at have mindst én fod på jorden, og dens tophastighed havnede nede på 27 kilometer i timen.

Dermed ville en olympisk sprinter med en fart på op mod 38 kilometer i timen nemt kunne løbe fra den, og de fleste ville kunne give den baghjul på en cykel.

Heldigvis for T. rex havde de store planteædere, der levede i dens nabolag, formentlig de samme begrænsninger. Flere undersøgelser tyder på, at dræberkongens potentielle byttedyr langtfra var skabt til fart og måske ikke kunne præstere meget mere end 15 kilometer i timen.

MYTEN OM T. REX' HURTIGHED ER: FALSK

Myte: T. rex var dækket af fjer

Lignede T. rex en gigantisk kalkun? Da forskerne i 2012 fandt et fossil af Yutyrannus – en ni meter lang og meget behåret slægtning til T. rex – begyndte mange palæontologer at spekulere på, om også T. rex var dækket af lange, hårlignende fjer.

Hidtil har forskerne ikke haft et fossil af T. rex, der var velbevaret nok til at besvare spørgsmålet. Men et nyopdaget T. rex-skelet fra Montana i USA kaster nu lys over sagen.

Nogle få forstenede aftryk af dyrets overflade – de fleste ikke større end et frimærke – lå tæt ved knoglerne i nakken, ryggen og halen, og aftrykkene viser alle det samme: skæl. Hvert skæl er kun omkring en millimeter i diameter, så på afstand ville huden formentlig have set mere læderagtig ud end skællet.

Aftrykkene viser, at T. rex var blottet for fjer på det meste af kroppen. Ligesom nutidens elefanter havde den store dinosaur mistet den isolering, som dens forfædre sandsynligvis havde. Forskerne kan dog ikke udelukke, at den havde fjer enkelte steder på kroppen.

MYTEN OM FJER ER: FALSK

Myte: Biddet kunne knuse en bil

Selv gemt bag en væg af stål ville du ikke være sikker, for T. rex’ kæber er blandt de kraftigste, der nogensinde har eksisteret.

Byttedyrenes knogler blev pulveriseret, når T. rex satte tænderne i dem. Det var konklusionen, efter at amerikanske palæontologer i 2017 skabte den hidtil mest nøjagtige digitale rekonstruktion af den store dræbers kæber.

De CT-skannede først kraniet og brugte derefter en computer til at lægge virtuelle muskler henover. Musklernes form og styrke blev modelleret nøje efter dyrets nulevende slægtninge, fuglene og krokodillerne.

De digitale kæber leverede en bidstyrke på ikke mindre end 34.522 newton, svarende til presset fra over 3,5 tons, og dermed mere end dobbelt så meget som kæberne hos nutidens største krybdyr, deltakrokodillen. Samtidig kunne trykket på de enkelte tænder nå op på 30 tons pr. kvadratcentimeter.

Det kraftige bid kombineret med solide, pløklignende tænder ville have gjort det muligt for T. rex at bide igennem skroget på en bil.

I virkeligheden brugte den sine evner til at knuse knogler, så den kunne få fat i næringsrig marv og vigtige mineraler. Den teori bliver desuden underbygget af fossiler af rovdyrets afføring, som er fyldt med hundredvis af små knoglesplinter.

MYTEN OM KÆBEKRAFT ER: SAND

Myte: T. rex spiste kun ådsler

Flere forskere har foreslået, at dinosaurernes dræberkonge slet ikke var en dræber. T. rex var ifølge dem for langsom til at fange sit eget bytte, og dens gode lugtesans og kraftige kæber gjorde den perfekt tilpasset til at opsnuse og fortære ådsler.

Men teorien holder ikke. For det første ville det have været enormt svært for det store dyr at overleve udelukkende på ådsler – de fleste nulevende ådselædere er også nødt til selv at nedlægge bytte for at få kalorier nok.

For det andet har forskerne fundet en T. rex-tand i en halehvirvel fra den planteædende Edmontosaurus. Halehvirvlen er helet efter biddet, så forskerne ved, at T. rex angreb, mens planteæderen var i live.

MYTEN OM T. REX SOM ÅDSELSÆDER ER: FALSK

Myte: Miniarme var ubrugelige

En gigantisk otte tons tung og 12 meter lang dræber med arme på størrelse med et menneskes.

Forskerne har i mere end et århundrede grublet over, hvad T. rex brugte sine bemærkelsesværdigt små arme til. Alligevel er det ikke lykkedes dem at finde en fornuftig forklaring på deres funktion.

Derfor mener flere forskere nu, at det store dyr slet ikke brugte armene til noget.

Deres teori er, at dyrets kæber på et tidspunkt i evolutionen fuldstændigt overtog armenes rolle som våben og værktøj. Derefter udviklede hovedet sig efterhånden til at blive større og kraftigere, mens armene langsomt svandt ind.

Men de ekstreme proportioner gælder tilsyneladende kun de voksne individer.

Fossilet af en 13-årig T. rex afslører, at armene var længere i forhold til kroppen hos de unge dyr. Dermed er det muligt, at armene var brugbare tidligt i livet – måske til at fange bytte – men mistede deres funktion, når dyrene i takt med alderen skiftede til en jagtstrategi, hvor hovedet var det primære våben.

Forskerne håber nu på at kunne afklare, om de voksne dyrs arme blev brugt eller ej, ved at skanne armknoglerne og lede efter tegn på stress fra flittig brug eller mangel på samme.

MYTEN OM UBRUGELIGE ARME ER: DELVIST SAND

Myte: T. rex så dårligt

“Den kan ikke se os, hvis vi sidder stille.”

I biografhittet Jurassic Park lykkes det hovedpersonerne at gemme sig lige for næsen af en blodtørstig T. rex, fordi denangiveligt ikke kan se sit bytte, medmindre det bevæger sig. Men den teori er forskerne ikke enige i.

T. rex havde ualmindeligt store øjne – ud fra øjenhulernes størrelse at dømme var øjeæblet næsten 15 centimeter i diameter. De største øjne hos nulevende landdyr sidder på strudsen og er kun fem centimeter.

Store øjne betyder som regel et godt syn, og forskerne har beregnet, at T. rex så helt op mod 13 gange skarpere end mennesker.

Nogle nulevende krybdyr kan have svært ved at se et stillesiddende bytte, men det skyldes, at de har dårligt dybdesyn og dermed ikke kan skelne byttet fra baggrunden. T. rex’ øjne var derimod ideelt placeret til at give rovdyret glimrende dybdesyn.

MYTEN OM DÅRLIGT SYN ER: FALSK

Myte: Meteor udslettede dræberkongen

Den linje af dinosaurer, der i sidste ende gav ophav til T. rex, formåede at klare sig i mere end 160 millioner år, mens flere andre dinosaurgrupper løbende måtte give fortabt, heriblandt de piggede stegosaurer og de frygtindgydende spinosaurer.

Dermed overlevede T. rex helt frem til den katastrofale begivenhed, der udslettede de sidste dinosaurer – med undtagelse af fuglene.

Forskerne diskuterede længe årsagen til masseudryddelsen, som dræbte 75 procent af klodens arter. Men et gigantisk 180 kilometer bredt og 20 kilometer dybt meteorkrater afgjorde sagen. Kraterets alder falder nøjagtigt sammen med alderen på de sidste T. rex-skeletter.

Meteoren var omkring ti kilometer i diameter, og støvet fra dens sammenstød med Jorden blokerede Solens lys i flere år, så planterne bukkede under, og klodens økosystemer kollapsede.

MYTEN OM EN DRÆBERMETEOR ER: SAND

Myte: T. rex var aggressiv

Dinosaurernes konge var en slagsbror. Kraniet fra en halvvoksen T. rex er gennemboret af en række aflange huller, og CT-skanninger har afsløret, at hullernes form passer perfekt til tænderne fra en jævnaldrende artsfælde.

Fundet viser, at kæmpen allerede fra en tidlig alder begyndte at blive voldelig. Men det viser også, at dyrene kunne tage nogle tæsk. Den unge T. rex overlevede slåskampen – dog voksede dens snude skævt sammen.

Andre skeletter af T. rex byder også på brækkede ribben og tegn på inficerede sår, så alt tyder på, at rovdyret levede et voldsomt liv og sjældent blev ældre end 30 år.

MYTEN OM AGGRESSIV ADFÆRD ER: SAND

Myte: Ingen rovdinosaur var større end T. rex

T. rex var længe kendt som den største rovdinosaur nogensinde, men da den sydamerikanske kæmpe Giganotosaurus blev fundet i 1995 mistede T. rex sin titel.

Nogle år senere stjal den afrikanske Spinosaurus titlen. Spinosaurus var over 15 meter lang og havde et to meter højt sejl på ryggen.

Nye metoder til at beregne dinosaurers vægt ud fra computermodeller eller målinger af lårbenet har dog bragt T. rex tilbage på førstepladsen.

Med en vægt på næsten ni tons er T. rex over to tons tungere end sine konkurrenter.

Den store forskel skyldes, at T. rex er bredere og kraftigere bygget end andre store rovdinosaurer.

MYTEN OM T. REX SOM DINOSAURERNES KONGE ER: SAND

Myte: T. rex var en følsom elsker

Verdens mest dødbringende kæber var lige så fintfølende som dine fingerspidser.

Undersøgelser af en af T. rex’ nærmeste slægtninge, Daspletosaurus, viste i 2017, at hovederne på de store rovdyr var godt forsynet med sansenerver. Massevis af små porer i kraniet, omkring munden og på snuden, førte nerveenderne ud til huden – ligesom hos nutidens krokodiller.

Nervernes præcise funktion vil vi måske aldrig komme til at kende, men tilsvarende strukturer i snuderne på mange nulevende dyr er i stand til at registrere temperatur, kemiske stoffer og berøring.

Forskerne har derfor foreslået, at T. rex kan have brugt følsomheden til at kontrollere, om dens æg havde den rette temperatur. Og måske var den endda så blid, at den hjalp ungerne ud af æggene.

I dag gnider nogle krokodiller deres snuder som optakt til parringen, og det er muligt, at T. rex gjorde det samme.

MYTEN OM EN FØLSOM DINOSAUR ER: SAND