Der er tale om en forhistorisk hval, døbt Perucetus colossus, som for mere end 37 millioner år siden svømmede langs kysten ud for nutidens Peru.
Mens hvalen ifølge forskerne ‘’kun’’ var omkring 10 meter lang, placerer de dens vægt til et sted mellem 93 tons og 370 tons.
Hvis hvalen lå i den tunge ende af det estimat, er Perucetus colossus det største dyr, der nogensinde har levet, målt på kropsmasse.
"Den anslåede kropsmasse af hvalen er større end alle andre kendte pattedyr og havlevende hvirveldyr," fortæller Eli Amson, der er medforfatter til undersøgelsen og palæontolog ved State Museum of Natural History Stuttgart.
Knogler så store som kampesten
Da palæontologerne fandt hvalens skeletrester i Ica-dalen i det sydlige Peru, var de ikke umiddelbart imponerede.
Knoglerne var så store, at de troede, der var tale kampesten.
Men tynde snit af de bastante fragmenter afslørede, at der snarere var tale om knogler fra 13 ryghvirvler, fire ribben og dele af en hofte.
De fundne fossiler viser tegn på omfattende pachyosteosclerosis - en tilstand, der er kendetegnet ved tykke, tætte knogler, som man blandt andet ser hos sæler, søkøer og andre forhistoriske hvaler.
For at estimere hvalens vægt har forskerne sammenlignet de kæmpe knogler med skeletter fra både levende og fossile hvaler.
Hvalens kropmasse er estimeret ud fra hvalens skeletvæv.
"Vi brugte forholdet mellem skeletvæv og alt andet væv, som vi kender fra flere levende arter af havpattedyr, til at komme frem til en samlet estimeret kropsmasse for Perucetus," fortæller Amson.
Der er dog brug for mere fossilt materiale for at fastslå præcis, hvor stor den gamle hval var. Man mangler blandt andet knoglerester fra hvalens hoved, som man derfor ikke ved, hvordan har set ud.
"Fossilet mangler den øverste halvdel af skelettet, så vi har ikke et komplet billede af hele hvalens størrelse, hvilket er en central udfordring for at estimere dens vægt," siger Nicholas Pyenson, hvalforsker ved National Museum of Natural History, som ikke var involveret i det nye studie.
Fremtidige undersøgelser skal tilføje ny viden om, hvor udbredt den udsædvanlige hval var i verdenshavene.