39 millioner år gammel hval kan være det største dyr nogensinde
Forskerne troede, at de havde fundet kampesten - men det var ryghvirvler, fire ribben og dele af en hofte.
Forskerne har dannet sig et billede af hvalens udseende ud fra 17 store knoglerester. De mangler dog knogler fra hvalens hoved, hvis form og størrelse derfor er rent gætteri indtil videre.
29 meter lang og en kampvægt på op til 200 tons.
Blåhvalen har længe haft titlen som det største og tungeste dyr nogensinde.
Men nu mener palæontologer fra National University of San Marcos i Peru, at et hidtil ukendt dyr udfordrer blåhvalens imposante status.
Et dyr, hvis ryghvirvler hver især vejer over 100 kg, og hvis ribben måler 1,5 meter.
Der er tale om en forhistorisk hval, døbt Perucetus colossus, som for mere end 37 millioner år siden svømmede langs kysten ud for nutidens Peru.
Mens hvalen ifølge forskerne ‘’kun’’ var omkring 10 meter lang, placerer de dens vægt til et sted mellem 93 tons og 370 tons.
Hvis hvalen lå i den tunge ende af det estimat, er Perucetus colossus det største dyr, der nogensinde har levet, målt på kropsmasse.
"Den anslåede kropsmasse af hvalen er større end alle andre kendte pattedyr og havlevende hvirveldyr," fortæller Eli Amson, der er medforfatter til undersøgelsen og palæontolog ved State Museum of Natural History Stuttgart.
Knogler så store som kampesten
Da palæontologerne fandt hvalens skeletrester i Ica-dalen i det sydlige Peru, var de ikke umiddelbart imponerede.
Knoglerne var så store, at de troede, der var tale kampesten.
Valens gigantiska ben transporteras från sin ursprungliga plats i Ica, Peru, till det naturhistoriska museet i Lima.
Men tynde snit af de bastante fragmenter afslørede, at der snarere var tale om knogler fra 13 ryghvirvler, fire ribben og dele af en hofte.
De fundne fossiler viser tegn på omfattende pachyosteosclerosis - en tilstand, der er kendetegnet ved tykke, tætte knogler, som man blandt andet ser hos sæler, søkøer og andre forhistoriske hvaler.
For at estimere hvalens vægt har forskerne sammenlignet de kæmpe knogler med skeletter fra både levende og fossile hvaler.
Hvalens kropmasse er estimeret ud fra hvalens skeletvæv.
"Vi brugte forholdet mellem skeletvæv og alt andet væv, som vi kender fra flere levende arter af havpattedyr, til at komme frem til en samlet estimeret kropsmasse for Perucetus," fortæller Amson.
Der er dog brug for mere fossilt materiale for at fastslå præcis, hvor stor den gamle hval var. Man mangler blandt andet knoglerester fra hvalens hoved, som man derfor ikke ved, hvordan har set ud.
"Fossilet mangler den øverste halvdel af skelettet, så vi har ikke et komplet billede af hele hvalens størrelse, hvilket er en central udfordring for at estimere dens vægt," siger Nicholas Pyenson, hvalforsker ved National Museum of Natural History, som ikke var involveret i det nye studie.
Fremtidige undersøgelser skal tilføje ny viden om, hvor udbredt den udsædvanlige hval var i verdenshavene.