Hugormens bid indeholder blodgift

7 giftige planter og dyr i sommerens Nordeuropa

Dragegift, hugormebid og dødelig stormhat. Vi har samlet en liste over syv giftige planter og dyr, som du kan støde på i det nordeuropæiske sommerlandskab.

De nordeuropæiske breddegrader er langt fra kendt for dets giftige flora og fauna. Ikke desto mindre er der stadig dyr, der ikke bør klappes og planter, der ikke skal spise.

For i vores vejkanter, på vores havbund og i vores haver lurer giftige bekendtskaber, der kan give alt fra kraftige smerter til dødelig lammelse på få minutter.

#1 Fjæsingen - stikker med dragegift

Fjæsingens gift indeholder dragegift
© Shutterstock/Laura Dinraths

Fjæsingen er kendt som Nordeuropas giftigste fisk og er ret almindelig i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den er en sky havbundsfisk, der ved trussel rejser et forsvarsværn i form af giftpigge i gællelåg og på rygfinnen.

Træder man på fjæsingen, får man et skud dracotoxin også kaldet 'dragegift'. Giften virker opløsende på de røde blodlegemer og svækkende på de hvide blodlegemer. Det betyder, at kroppen får sværere ved at transportere ilt rundt, og at immunforsvaret bliver nedsat. Symptomerne tæller stærk smerte, hovedpine, hævelse, betændelse og svimmelhed.

Selvom fjæsingen er giftig, kan man sagtens spise den – og faktisk er fjæsing en delikatesse i Sydeuropa.

Modgift: Fjæsingens gift er varmelabil, hvilket betyder, at giftens protein nedbrydes ved varme. Du kan derfor selv modvirke giftens virkning ved at holde det ramte område under varmt vand eller begrave det i varm sand i ca. en time

Dødelighed: Fjæsingens gift er sjældent dødelig, men der er set enkelte dødsfald.

#2 Skarntyde – lugter af musetis og dræbte Sokrates

Skarntyden indeholder nervegift
© Shutterstock/dadalia

Skarntyde en giftig urt med en over 2 meter høj stilk og samlinger af små, hvide blomster. Den vokser i vejkanter, parker og haver og blomstrer fra sent forår til tidlig sommer. Frisk skarntyde har en karakteristisk lugt af museurin, der sammen med dens farlige gift, gør den til et ret ubehageligt bekendtskab.

Både lugten og giften kommer af nervegiften coniin, som nedbryder nervecellernes signaler til musklerne og ødelægger deres evne til at trække sig sammen. Giften giver derfor lammelser, der starter fra ben og arme og bevæger sig ind mod åndedrætsmuskulaturen.

Skarntydes ubehagelige gift er tidligere blevet brugt som henrettelsesmetode, og mest notorisk blev Sokrates henrettet med et bæger af skarntydesaft. Der er dog spekulationer om, hvorvidt det rent faktisk var skarntydens artsfælle gifttyde, der var i Sokrates’ bæger, da dens gift er endnu mere potent. Men mere om gifttyden længere nede på listen.

Modgift: Der er ingen modgift.

Dødelighed: Indtagelse af små doser kan medføre døden inden for få timer.

#3 Stormhat – blev brugt til dødspile

Stormhatten er en meget giftig plante
© Shutterstock/Bankiras

Stormhat er en staude med karakteristiske lilla blomster, der, afhængig af art, vokser i parker, skove og ved breder. Hele planten er giftig, men den er især potent i frø og rødder.

Stormhattens gift indeholder akonitin, der både er en nervegift og en hjertegift. Det betyder, at giften ikke alene påvirker nervesystemet og dets signaler til musklerne, men også rammer kredsløbet, herunder hjertemuskulaturen. Hvis du tager en bid af en stormhat, er symptomerne derfor en cocktail af snurrende tæer og fødder, synsforstyrrelser, lammelse, opkast, hjertearytmi og åndedrætsstop.

Stormhattens gift har længe været frygtet og berygtet, og derfor er den også blevet brugt til at lave dødelige giftpile i oldtidens krige.

Modgift: Der findes ingen modgift.

Dødelighed: Indtagelse af 2-4 gram stormhat kan slå et menneske ihjel på få timer. Spiser man større doser, er døden eftersigende næsten øjeblikkelig.

#4 Stor gedehams – 3x kraftigere end en almindelig hveps

Den store gedehams har en kraftig gift
© Shutterstock/CarlosR

Den store gedehams en hvepseart, der er kendetegnet ved en sort krop på ca. 4 centimer med en gul bagdel, der ved leddene har sorte tværgående striber. Den ses ofte i de sene sommermåneder ved enge, skove og i haver i det meste af Europa.

Den store gedehams kan modsat bier stikke flere gange og har en gift, der er tre gange så kraftfuld som den almindelige hveps. Det er den, fordi giften bl.a. har en høj koncentration af acetylcholin, som påvirker og øger sansningen af smerten fra stikket.

Giften indeholder derudover også enzymet fosfolipase A, der både nedbryder cellevæggene og er meget allergent. Symptomer vil derfor være smerte, hævelse og rødme. Er man allergisk over for giften kan et stik dog ende med kraftig kløe, opkastninger og hævelse af luftvejene.

Modsat bier tiltrækkes den store gedehams af kunstigt lys og kød, så du kan risikere at få summende besøg, hvis du på terassen spiser en steak i lanternernes skær.

Modgift: Stik kræver sjældent behandling medmindre, man er allergisk. Ved allergi kan man modvirke stikket med et skud adrenalin, der får blodkarrene til at trække sig sammen og udvider luftvejene.

Dødelighed: Stik giver sjældent dødsfald, men ses ved allergisk reaktion og stik i hals eller mund.

#5 Gifttyde – død på få minutter

Gifttyden er en af de mest giftige planter
© Shutterstock/Kostrez

Gifttyde er skarntydes lidt mere væmmelige lillebror. Af udseende ligner den skarntyde, men står noget mindre med sin 50-100 centimeters højde. Den findes ved strande, moser og vandløb og blomstrer i slutningen af sommeren.

Gifttyden er, som navnet antyder, ekstremt giftig. Det er den fordi, den indeholder den meget potente nervegift cicutoxin, der, ligesom coniin i skarntyden, påvirker nervesystemets signaler til musklerne og svækker deres evne til at trække sig sammen. Her går det bare meget hurtigere. Inden lammelserne når åndedrætsmuskulaturen, giver gifttydens gift også symptomer som opkast, kramper, hukommelsestab og koma.

Gifttyden har en del ligheder med den spiselige kørvel, og man skal derfor være opmærksom, hvis man er ude og plukke til aftensmaden.

Modgift: Der er ingen modgift.

Dødelighed: Indtagelse i små doser kan eftersigende medføre døden inden for helt ned til 15 minutter.

#6 Hugorm – hugger med blodgift, nedlægges af pindsvin

Hugormens bid indeholder blodgift

Den europæiske hugorm er en kraftig slange med zigzag-striber, der, afhængigt af køn, er brune eller næsten sorte. Den kan også være ensfarvet. Hugormen findes ved heder, i marker, i skove og ved moser, og den ses oftest i sommermånederne, hvor den skal spise sig fed til vinterens hi.

Hugormens gift indeholder mange forskellige toksiner. Den primære toksintype er dog blodgift, der hos hugomen virker antikoagulerende på blodet, nedbryder de røde blodlegemer og forårsager vævsdød. Det giver bl.a. hævelser, snurrende fornemmelse og væskeophobning.

Selvom hugormen har en grim gift, har den faktisk mange fjender i naturen. Én af dem er ingen ringere end pindsvinet, der gerne spiser en hugorm, hvis deres veje krydses.

Modgift: Der er en modgift, men lidt selvmodsigende er der faktisk en ret stor risiko for, at den giver en allergisk reaktion.

Dødelighed: Et bid er sjældent dødelig, og risikoen for at dø af et stik fra en hveps anses for at være større. Sagen er dog en anden, hvis det handler om børn, da de er mere sårbare over for hugormens gift.

#7 Liljekonval – kan forveksles med sommerspise

Liljekonvallen indeholder giftige glykosider
© Shutterstock/Nebuvo

Liljekonval er en staude med store grønne blade, hvide klokker og bær, der ved modning er røde. Den vokser i skovbunden og i haver og blomstrer fra maj til juni. Liljekonvallen har en sødlig lugt, men lad dig ikke narre. Hele planten er giftig og indeholder hjerteglykosider og saponiner.

Glykosider er kemiske forbindelse mellem et eller flere sukkerarter og et organisk molekyle. De findes derfor i mange forskellige strukturer, heraf de giftige i liljekonvallen.

Hjerteglykosiderne har en stimulerende effekt på hjertes pumpeevne, hvilket kan give hjertearytmi og hjertestop. Saponiner har en opløsende effekt, og kan give hæmolyse, hvor de røde blodlegemer nedbrydes.

Liljekonval har ligesom gifttyden ligheder med en ikke-giftig og spiselig plante. Den ligner nemlig ramsløg, der dog adskiller sig fra liljekonvallen ved at have en hvidløgsagtig duft, hvis man gnider bladene mod hinanden.

Modgift: Der er ingen direkte modgift, men man kan give forskellig medicin for at modvirke giftens skadelige virkninger.

Dødelighed: Indtagelse kan være fatalt, især for børn.

Læs også:

Klima
Klimaforandringer

Sidste stop før ragnarok

16 minutter
Hugorm: Så farlig er den
Slanger

Hugormens gift sætter kroppen i chok

2 minutter
Naturen

Hvor højt er verdens højeste vandfald?

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!