Mider i øjenbryn

7 parasitter der lever af din krop

Mider har slået lejr i dit ansigt, mens orme mæsker sig i dine tarme. Via sår, insektbid og diverse kropsåbninger indtager et væld af mikroskopiske parasitter din krop og lever her af blod, døde hudceller og sågar din hjerne.

1. Hjerneædende amøbe lurer i badevandet

Hjerneamøben lever i varmt ferskvand og trænger via næsens lugtenerver ind i hjernen, hvor den gør uoprettelig skade

Naegleria fowleri – også kaldet den hjerneædende amøbe – er en af de mest frygtede parasitter i den vestlige verden.

Både børn og voksne, som intetanende har boltret sig i ferskvandsøer, har været ofre for den nådesløse parasit, der via din næse invaderer hjernen og er skyld i en uhelbredelig hjernebetændelse med dødelig udgang i løbet af ganske få dage.

Den hjerneædende amøbe er forholdsvis almindelig og trives især i varmere ferskvand og endda i varme kilder, hvor de kan tåle temperaturer op til 50-60°C i flere timer. Ved kølige temperaturer forbliver de i cystestadiet, som tåler relativt mere kulde.

2. Mider i hobetal har indtaget din ansigtshud

Larver i øjenbryn og vipper

Hårfolliklerne i øjenbryn- og vipper vrimler med midelarver (blå)

© Science Photo Library

De er mikroskopiske, har otte ben og har edderkopper og flåter som nærmeste slægtninge. Demodex folliculorum – også kaldet ansigtsmiden – har succesfuldt bosat sig i både dit, mit og din nabos ansigt.

Ansigtsmiderne er oftest ikke et alvorligt problem. De findes i ansigtshudens porer og hårsække, hvor de formentligt lever af døde hudceller eller talg fra hudens kirtler.

Men miderne har ingen endetarm og kan derfor ikke komme af med affaldsstoffer i løbet af deres liv. Når miderne dør og deres kroppe går til grunde, spredes de opsamlede affaldsstoffer derfor på én gang ud over huden og med dem en masse bakterier og bakterielle giftstoffer.

Det kan føre til voldsom hudirritation og betændelse – især hos personer med et svagt immunforsvar.

Miderne har ikke nogen numsehuller, så når de dør spredes et helt livs ophobede affaldsstoffer og bakterier i huden. Hos nogle mennesker giver det voldsom irritation og betændte udslæt.

© Science Photo Library

3. Pas på med kontaktlinserne

Parasit i øjet

Øjenamøben trænger ind i øjet via ridser i hornhinden og giver hornhindebetændelse, som kan ende med blindhed.

© Lorenzo-Morales et al./EDP Science

Achantamøbe-infektion skyldes den encellede parasit Acanthamoeba keratitis. Parasitten forekommer almindeligvis i vand og jord og desuden i køle-, ventilations- og airconditioning-systemer.

Selvom øjenamøben findes udbredt i naturen - også i Skandinavien - er det heldigvis sjældent, den har held til at inficere sit offer.

Det er især kontaktlinsebrugere, der skal være på vagt overfor den lille snylter. Den kan nemlig forårsage hornhindebetændelse, hvis den får lejlighed til at smitte via skadet hud eller hornhinde. Er hornhinden helt intakt, kan parasitten ikke trænge ind.

Infektion med øjenamøben gør ondt, ligesom der vil være tåreflåd, lysskyhed og nedsat syn. I værste fald kan infektionen ende med blindhed eller en hornhindetransplantation.

4. Blodsuger hager sig fast i din tyndtarm

Hageormens adgang til kroppen går via huden på benene og under fødderne. Når først parasitten er inde, kryber den ind i tyndtarmen

Hageormene er årligt skyld i hele 600 mio. infektioner på verdensplan – især i tropiske og subtropiske områder. Rejser du i den del af verden, bør du derfor undgå at gå barfodet i områder, som kan være forurenet med menneskeafføring – fx primitive toiletter.

Parasitten smitter nemlig ved at gnave sig igennem huden på dine fødder og ben. Derfra fortsætter den sin færd videre ind i kroppen.

Hageorme har skarpe munddele som de suger sig fast med i tyndtarmen, inden de begynder at suge blod. Den lille blodsuger kan være skyld i blod- og proteinmangel samt væskeophobninger, ligesom den kan finde på at vandre rundt i vores indre organer og under huden.

Parasit under huden

Hageormene vandrer tydeligt rundt under huden.

© Science Photo Library

5. Snedig orm kravler ud af børnenumser

Tag med endoskopet på jagt efter børneorm i endetarmen.

Børneormen Enterobius vermicularis er den mest almindelige indvoldsorm på de nordlige breddegrader. Så almindelig, at den har været på besøg på langt de fleste børneværelser.

Ormens succes er ikke uden grund. Børneormen har nemlig udtænkt sig en særdeles smart strategi for at holde sin livscyklus kørende, mens dens menneskevært – oftest et barn - sover sin sødeste søvn.

Om natten kryber de voksne orm fra deres levested i tyktarmen og videre hen til og ud af endetarmen og lægger æg lige uden for endetarmsåbningen. Det irriterer så meget, at barnet klør sig omkring endetarmsåbningen og får parasitæg på hænderne og under neglene.

Æggene kan herefter føres videre til munden men også til fx dørhåndtag, sengetøj og håndklæder, så parasitten kan sprede sig.

6. Kræftfremkaldende parasitter leger med på lagnerne

Trichomonas-parasitten

Trichomonas-parasitten hærger kønsorganerne og kan føre til alt fra skedebetændelse til HIV og kræft.

© Science Photo Library

Også i vores kønsorganer har parasitterne holdt deres indtog. Trichomonas vaginalis er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom, hvor der ikke er virus indblandet. Knap 250 mio. infektioner bliver det til per år.

Menneskets indre kønsorganer er det eneste reservoir og tilholdssted for parasitten, og det er derfor her hele dens livscyklus foregår. Parasitten overføres alene ved seksuel kontakt og kontakt mellem kønsorganer.

Infektion med parasitten øger risikoen for overførsel af og infektion med HIV, mens det hos gravide kvinder kan medføre for tidlige fødsler eller lav fødselsvægt.

Derudover tyder det på, at der er en uheldig sammenhæng mellem Trichomonas-infektionen og risikoen for at få kræft i livmoderhalsen, ligesom der hos mænd er fundet en forbindelse mellem kronisk infektion med Trichomonas og øget risko for prostatakræft.

7. Forkrøblende parasitter er på vej mod udryddelse

Se den op mod én meter lange orm blive trukket ud af et ben.

Guineaormen lever det meste af sit liv i tarmen, men er kendt for, at hunormene kommer frem i huden på benet for at lægge æg.

I desperate forsøg på at komme af med infektionen, har ofrene typisk forsøgt at fjerne den op til en meter lange orm ved at få fat i enden af ormen, når den kommer frem i hullet i huden og ekstremt langsomt rulle den op på en pind.

Det kan tage flere uger at rulle den lange orm op på pinden. Undervejs er risikoen for at ormen knækker stor, hvilket kan resultere i en alvorlig bakterieinfektion og blodforgiftning, som forværrer en allerede invaliderende tilstand, der gør, at den smittede hverken kan gå eller stå.

Meget tyder på, at Guineaormen er på vej til at blive helt udryddet på verdensplan.

Verdenssundhedsorganisation WHO har siden midtfirserne arbejdet intenst på at mindske antallet af infektioner med den frygtede parasit. I Asien er Guineaormen udryddet, og i Afrika er man godt på vej. Her var der i 1985 3,5 mio. tilfælde mod sølle 22 registrede smittede i 2015.