Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn betyder farvel til vinteren

Onsdag den 20. marts er det forårsjævndøgn, der bebuder forår og sommer. Dagen, hvor dag og nat ligesom ved efterårsjævndøgn siges at være lige lange, er en af hjørnestenene i de 4 årstider.

Shutterstock

Forårsjævndøgn varsler forår

Forår er lig med blade som springer ud, fugle der synger, lysere aftener - og en vigtig astronomisk hjørnesten.

For her står Solen præcis lodret over Jordens ækvator. Dagen kaldes forårsjævndøgn og falder i 2019 den 20. marts - helt præcis klokken 22.58 dansk tid.

Hermed er vinteren officielt gået på hæld, foråret er astronomisk set varslet, og det varer nu frem til sommersolhverv den 21. Juni klokken 17.54, som igen strækker sig frem til efterårsjævndøgn, der efterfølges af vintersolhverv.

Og sådan fastlægger de fire solhverv årstiderne år efter år i en uendelighed.

Jævndøgn og jordens placering

Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire solhverv: 1. Forårsjævndøgn (20. eller 21. marts). 2. Sommersolhverv (20. eller 21. juni). 3. Efterårsjævndøgn (22. eller 23. september). 4. Vintersolhverv (21. eller 22. december).

Ved jævndøgn er dag og nat ikke lige lang

Jævndøgn er også kendt for, at dag og nat er lige lange. Det er imidlertid ikke helt rigtigt. Det tidspunkt falder altid lidt før forårsjævndøgn og lidt efter efterårsjævndøgn. Slår man op i en almanak, kan man da også se, at dagen den 20. marts er længere end natten. Det skyldes to ting.

For det første siger man inden for astronomien, at Solen er stået op, når centrum af solskiven er over horisonten. Ligesom man definerer jævndøgn som det tidspunkt, hvor Solens centrum passerer Ækvator. Men i folkemunde betragter vi solopgang som det øjeblik, hvor Solens overkant titter frem over horisonten, mens solnedgang er det tidspunkt, hvor den synker ned under horisonten. Det gør dagen et par minutter længere.

For det andet afbøjes Jordens atmosfære, når Solen står lige under horisonten. Det får det til at se ud, som om Solen står en smule højere på himlen, end den i virkeligheden gør. Og det betyder, at Solen kan ses cirka fire minutter længere både før solopgang og efter solnedgang på vores breddegrader.

Læs også: Fem facts om sommertid

Forårsjævndøgn bebuder sommer

Selvom jævndøgn altså ikke lever helt op til sit rygte, er der flere ting, der gør dagene til noget helt specielt.

Det er de to eneste tidspunkter på året, hvor Solen står op stik øst og går ned stik vest. Og de eneste tidspunkter på året, hvor en person, der står på Ækvator, kan se Solen passere lig over sit hoved. På Nordpolen er forårsjævndøgn begyndelsen på seks måneder med uafbrudt lys, mens det på Sydpolen er optakten til seks måneders mørke.

Man skulle tro, at vores fire årstider skiftede afhængigt af, hvor tæt Jorden kommer på Solen i sin ellipseformede bane. Men sådan hænger det ikke sammen.

Årsagen er derimod, at Jorden hælder cirka 23,5°. Og på grund af hældningen skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod Solen i løbet af Jordens kredsløb om Solen. Hos os nordboere og tilsvarende mod syd skifter dagenes længde og solens stilling på himlen så meget, at vi har fire årstider, mens troperne kun har to.

Læs også: Derfor har vi vintertid

Video: Hvorfor har vi årstiderne?

Forårsjævndøgn falder forskelligt

Det er forskelligt, om der står forårsjævndøgn i kalenderen den 20.marts eller dagen efter. Ligesom efterårsjævndøgn kan falde enten den 22. eller 23. september.

Året består nemlig ikke af et helt antal dage, men derimod cirka 365 og en kvart. Det vælger vi at se stort på i tre år, men på det fjerde år – skudår – indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen til at gå op igen. Det betyder, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i tre år falder seks timer senere hvert år for så at rykke 18 timer baglæns igen, når det er skudår.

Det kan vi takke pave Gregor 13. for. Det var ham, der indførte den gregorianske kalender i 1582, som det meste af verden følger i dag. Paven bestemte, at hundredeår, som for eksempel 1700 og 1800, ikke skulle være skudår - medmindre de var delelige med 400.

Det resulterede i et kalenderår på 365,2425 dage som dermed tager højde for, at det set fra Jorden tager Solen 365,24219 dage at fuldende et helt gennemløb på himlen.

Dermed er kalenderen så tæt på virkeligheden, at årstiderne ikke skrider.

Læs mere om årstiderne, vejr og videnskab

Hvordan opstår efterårets storme? Hvorfor falder regn i dråber? Og kan en regnbue vende på hovedet? Læs om klima og vejr på vores temaside.

Du kan også blive klogere på årstider og hvorfor de skifter.

Læs også:

Solarsystem
Jorden

Solen: Hvad nu hvis Jorden lå et andet sted?

2 minutter
Årstider

ÅRETS KORTESTE DAG: Den nordlige halvkugle gemmer sig for Solen

2 minutter
Årstider - hvorfor har vi årstider?
Årstider

Spørg os: Hvorfor har vi årstider?

3 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!