Forårsjævndøgn - blade springer ud på træ

Forårsjævndøgn betyder farvel til vinteren

Søndag den 20. marts er det forårsjævndøgn, der bebuder forår og sommer. Dagen, hvor dag og nat ligesom ved efterårsjævndøgn siges at være lige lange, er en af hjørnestenene i de fir årstider.

Søndag den 20. marts er det forårsjævndøgn, der bebuder forår og sommer. Dagen, hvor dag og nat ligesom ved efterårsjævndøgn siges at være lige lange, er en af hjørnestenene i de fir årstider.

Shutterstock

Hvornår er det forårsjævndøgn?

Forår er lig med spirende blade, fuglesang, lysere aftener - og en vigtig astronomisk hjørnesten.

For her står Solen præcis lodret over Jordens ækvator. Dagen kaldes forårsjævndøgn.

I 2022 falder forårsjævndøgn søndag den 20. marts - helt præcis klokken 16:32 dansk tid

Ved forårsjævndøgn kan vi astronomisk set vinke farvel til vinteren og byde forår, sommer og sol velkommen.

De fire solhverv

Jordens hældning betyder, at Solen står op og går ned på forskellige tidspunkter i løbet af et år. Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire solhverv: 1. Forårsjævndøgn, 2. Sommersolhverv, 3. Efterårsjævndøgn og 4. Vintersolhverv.

© Lasse Alexander Lund-Andersen

Frem mod sommersolhverv - som i 2022 er tirsdag den 21. juni for den nordlige halvkugle - bliver dagene i gennemsnit tre minutter og 20 sekunder længere hvert døgn.

Til sommersolhverv når dagen en længde på hele 17 timer. Derefter bliver dagene igen kortere, indtil vi når vintersolhverv, der i 2022 falder onsdag den 21. december.

Mens vi på den nordlige halvkugle kan fryde os over længere dage og mere sollys efter forårsjævndøgn, er det omvendt på den sydlige halvkugle.

Derfor falder jævndøgn forskelligt

Det er forskelligt, om der står forårsjævndøgn i kalenderen den 20. marts eller den 21. marts. Ligesom efterårsjævndøgn kan falde enten den 22. eller den 23. september.

Det skyldes, at et år består af 365 dage - og en kvart. Derfor indsætter vi en ekstra dag hvert fjerde år - skudår - for at få kalenderen til at gå op. Det betyder, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i tre år falder seks timer senere hvert år for så at rykke 18 timer baglæns igen, når det er skudår.

Det er den gregorianske kalender fra 1582, der lægger til grund for skudår. Kalenderen bliver brugt af det meste af verden i dag, og da den blev lavet, bestemte pave Gregor 13., at hundredeår som 1700 og 1800, ikke måtte være skudår. Undtagelsen var, hvis de var delelige med 400.

Resultatet er et kalenderår på 365,2425 dage, som dermed tager højde for, at det set fra Jorden tager Solen 365,24219 dage at fuldende et helt gennemløb på himlen. På den måde er kalenderen så tæt på virkeligheden, at årstiderne ikke skrider over tid.

Hvad er jævndøgn?

Dag og nat er ikke lige lang ved jævndøgn

Jævndøgn er - som navnet antyder - kendt for, at dag og nat hver især er 12 timer lange. Men det er ikke helt rigtigt, da det tidspunkt altid falder lidt før forårsjævndøgn og lidt efter efterårsjævndøgn.

Det skyldes to ting:

  • Definitionen af solopgang og solnedgang
  • Jordens atmosfære

I astronomien er Solen stået op, når centrum af Solens skive er over horisonten. Ligesom man definerer jævndøgn som det tidspunkt, hvor Solens centrum passerer Ækvator.

Men i folkemunde betragter vi solopgang som det øjeblik, hvor Solens øverste kant titter frem over horisonten, mens solnedgang er det tidspunkt, hvor den synker ned under horisonten. Det gør dagen et par minutter længere.

Solopgang over vandet

Den mest udbredte opfattelse af en solopgang er, at Solen er stået op, når den øverste del solskiven er synlig. Det er dog ikke den definition, som astronomien arbejder med.

© Shutterstock

Derudover afbøjes Jordens atmosfære, når Solen står lige under horisonten.

Fænomenet kaldes atmosfærisk brydning, og det hæver Solen ca. en halv grad opad ift. dens egentlige position på himlen. Det betyder, at Solen kan ses cirka fire minutter længere både før solopgang og efter solnedgang på vores nordlige breddegrader.

Den atmosfæriske brydning afhænger af lufttemperatur, luftfugtighed og lufttryk.

Sollys afbøjes af atmosfæren

Atmosfæren afbøjer Solens lys, og Solen kan derfor ses på himlen i noget tid, før den er stået, og efter den er gået ned

© Lasse Alexander Lund-Andersen

Den atmosfæriske brydning afhænger af lufttemperatur, luftfugtighed og lufttryk.

Jordens hældning skaber årstider

Det er oplagt at tro, at vores årstider er bestemt af, hvor tæt Jorden er på Solen i sin ellipseformede bane omkring den. Men årsagen er faktisk en anden.

Årstiderne er nemlig bestemt af Jordens hældning.

Hældningen betyder, at den nordlige og sydlige halvkugle skiftes til at pege mod Solen i en sådan grad, at vi på disse breddegrader får fire årstider. I troperne er der kun to årstider.