Forårsjævndøgn
© Shutterstock

Forårsjævndøgn byder lys og varme velkommen

Tirsdag den 20. marts er det forårsjævndøgn. Ligesom ved efterårsjævndøgn, er dagen kendt for, at nat og dag er lige lange. Her bydes foråret og sommeren velkommen.

19. marts 2018 af Lea Holtz

Hvad er forårsjævndøgn? 

Forår er lig med blade der springer ud, fugle der synger, lysere aftenener - og en vigtig astronomisk hjørnesten.

For her står Solen præcis lodret over Jordens ækvator. Dagen kaldes forårsjævndøgn og falder i 2018 den 20. marts - helt præcis klokken 17.15 dansk tid.

Ved forårsjævndøgn kan vi astronomisk set vinke farvel til vinteren, og byde forår, sommer og solen velkommen. 

Frem mod sommersolhverv - som i 2018 er d. 21. juni for den nordlige halvkugle - bliver dagene i gennemsnit 3 minutter og 20 sekunder længere per døgn. Til sommersolhverv når dagen en længde på 17 timer. Derefter bliver dagene igen kortere, indtil vi når vintersolhverv. På denne måde fastlægges år efter år astronomisk set.  

Mens vi på den nordlige halvkugle kan fryde os over længere dage og mere sollys efter forårsjævndøgn, er det omvendt i syd. 

årstider

Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire astronomiske hjørner: 1. Forårsjævndøgn (20 eller 21. marts). 2. Sommersolhverv (20. eller 21. juni). 3. Efterårsjævndøgn (22. eller 23. september). Vintersolhverv (21. eller 22. december).

Dag og nat er ikke lige lange 

Jævndøgn er kendt for, at dag og nat er lige lange – altså 12 timer. Det er ikke helt korrekt. 

Faktisk er dagen i dag flere minutter længere end natten. Det skyldes to ting.

For det første siger man inden for astronomien, at Solen er stået op, når centrum af solskiven er over horisonten.

Men i folkemunde betragter vi solopgang som det øjeblik, hvor Solens overkant titter frem over horisonten, mens solnedgang er det tidspunkt, hvor den synker ned under horisonten. Det gør dagen et par minutter længere.

For det andet afbøjes Jordens atmosfære, når Solen står lige under horisonten. Det får det til at se ud, som om Solen står en smule højere på himlen, end den i virkeligheden gør. Og det betyder, at Solen kan ses cirka fire minutter længere både før solopgang og efter solnedgang på vores breddegrader.

Få flere nyheder fra videnskabens verden med Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV

Jævndøgn er specielle dage 

Selvom jævndøgn altså ikke lever helt op til sit rygte, er der flere ting, der gør dagene til noget helt specielt.

Det er de to eneste tidspunkter på året, hvor Solen står op stik øst og går ned stik vest. Og de eneste tidspunkter på året, hvor en person, der står på Ækvator, kan se Solen passere lige over sit hoved. 

På Nordpolen er efterårsjævndøgn begyndelsen på seks måneders mørke, mens det på Sydpolen er optakten til seks måneder med uafbrudt dagslys.

Man skulle tro, at vores fire årstider skiftede afhængigt af, hvor tæt Jorden kommer på Solen i sin ellipseformede bane. Men sådan hænger det ikke sammen.

Årsagen er derimod, at Jorden hælder cirka 23,5°. Og på grund af hældningen skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod Solen i løbet af Jordens kredsløb om Solen.

Hos os nordboere og tilsvarende mod syd skifter dagenes længde og solens stilling på himlen så meget, at vi har fire årstider, mens troperne kun har to.

Video: Hvorfor har vi årstider?

Forårsjævndøgn falder forskelligt

Det er forskelligt år efter år, om der står forårsjævndøgn i kalenderen den 20. eller 21 marts.

Året består nemlig ikke af et helt antal dage, men derimod cirka 365 og en kvart. Det vælger vi at se stort på i tre år i træk, men på det fjerde år – skudår – indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen til at gå op igen.

Det betyder, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i tre år falder seks timer senere hvert år for så at rykke 18 timer baglæns igen, når det er skudår.

Det kan vi takke pave Gregor 13. for. Det var ham, der indførte den gregorianske kalender i 1582, som det meste af verden følger i dag. Paven bestemte, at hundredeår, som for eksempel 1700 og 1800, ikke skulle være skudår - medmindre de var delelige med 400.

Det resulterede i et kalenderår på 365,2425 dage som dermed tager højde for, at det set fra Jorden tager Solen 365,24219 dage at fuldende et helt gennemløb på himlen.

Dermed er kalenderen så tæt på virkeligheden, at årstiderne ikke skrider.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.