© Shutterstock
Naturen - Årstider

Hvorfor er januar så kold?

Jeg undrer mig over, hvorfor det altid er meget koldere i januar og februar, end det er i december, når den korteste dag nu er den 21. december.

Den nordlige halvkugle modtager ganske rigtigt mindst energi fra Solen den 21. december, fordi det er den korteste dag.

Man kunne derfor tro, at december var årets koldeste måned. Men når januar og februar er endnu koldere, skyldes det primært, at kloden på vores breddegrader fortsat afgiver mere energi, end den modtager fra Solen i denne periode.

Man kan altså sige, at kulden bygges langsomt op hen over vinteren. En medvirkende årsag til, at julemåneden er varmere end årets første to måneder, er, at havene afkøles forholdsvist langsomt.

Således når de først deres minimumstemperatur omkring halvanden måned efter årets korteste dag.

Læs også: Fem facts om sommertid

Havene fungerer som et reservoir, hvor noget af varmen fra sommeren er opbevaret, og derfor sørger de for et forholdsvist mildt klima først på vinteren.

Da det meste af Skandinavien ligger tæt på havet, er effekten særlig udtalt her i modsætning til for eksempel det indre af Sibirien, hvor vinterens koldeste tidspunkt typisk indtræffer lidt tidligere.

Den samme proces med modsat fortegn gør sig i øvrigt også gældende om sommeren.

Her er juli og august sædvanligvis varmere end juni, som ellers byder på årets længste dag. Temperaturen i havene når først sit maksimum omkring den 1. august.

FORSTÅ NATURENS VOLDSOMME KRÆFTER med et abonnement på Illustreret Videnskab

Læs også:

Årstider

ÅRETS KORTESTE DAG: Den nordlige halvkugle gemmer sig for Solen

2 minutter
efterårsjævndøgn sol
Årstider

Efterårsjævndøgn er farvel til sommeren

4 minutter
Årstider - hvorfor har vi årstider?
Årstider

Spørg os: Hvorfor har vi årstider?

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!