Årstider - hvorfor har vi årstider

Hvorfor har vi årstider?

Efterårsdage er kendetegnet ved farverigt løvfald og omskifteligt vejr. Årstiderne skifter, fordi Jorden kredser på en helt særlig måde om sin stjerne, Solen. Forstå hvorfor, vi har forskellige årstider på den nordlige og sydlige halvkugle.

Efterårsdage er kendetegnet ved farverigt løvfald og omskifteligt vejr. Årstiderne skifter, fordi Jorden kredser på en helt særlig måde om sin stjerne, Solen. Forstå hvorfor, vi har forskellige årstider på den nordlige og sydlige halvkugle.

Shutterstock

Afstand til Solen bestemmer ikke årstider

Når årstiderne skifter, hænger det sammen med, at Jorden hele tiden flytter sig i forhold til Solen.

Umiddelbart skulle man tro, at det blev varmest, når Jorden kommer tættest på Solen i sin ellipseformede bane, men sådan er det ikke.

Afstanden mellem de to himmellegemer varierer nemlig så lidt i løbet af vores ét-årige bane om Solen, at den i praksis er uden betydning for temperaturen på Jorden.

Hvorfor har vi årstider?

Grunden til, at årstiderne skifter, er Jordens hældning.

Samtidig med, at Jorden bevæger sig rundt om Solen, roterer den også om sig selv i en akse, der hælder ca. 23,5°.

På grund af denne hældning skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod Solen i løbet af Jordens kredsløb om Solen. Det oplever vi som årstider.

Når Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle peger mod Solen, får vi mere sollys i løbet af døgnet. Den ekstra solenergi varmer jorden og luften op – det bliver forår og sommer.

Et halvt år senere er Jorden nået om på den anden side af Solen, og nu er det den sydlige halvkugle, der peger lige mod Solen, mens den nordlige halvkugle ligger i skygge.

Derfor bliver det forår og sommer i fx Australien og Sydamerika, mens vi har efterår og vinter.

VIDEO: Forstår Solens betydning for årstiderne

Årstider dirigerer dyr og planters livscyklus

Hvis Jordens akse ikke hældede, ville vi få den samme mængde solstråling hver dag året rundt.

Lokalt set ville det opleves sådan, at solen stod op og gik ned på samme klokkeslæt året rundt. Vejret ville ikke ændre sig, men føles forårsagtigt hele tiden på vores breddegrader.

Under sådanne forhold ville livet her på Jorden være meget anderledes end det, vi kender. Mange dyrs og planters livscyklus er nemlig helt afhængige af, at årstiderne skifter.

Hvor på jorden er der ingen årstider?

De varierende årstider, som vi kender i Europa, er ikke det samme over hele Jorden.

Nord for polarcirklen er der dele af sommeren, hvor Solen er oppe hele døgnet. Tilsvarende står Solen slet ikke op i dele af vinteren.

Lignende forhold gør sig også gældende syd for den sydlige polarcirkel. I begge egne er der forholdsvis koldt året rundt, fordi Solen aldrig står højt på himlen.

Klimazoner på jorden

Jorden er inddelt efter forskellige klimazoner, som er med til at bestemme områdets årstider. Blå områder: Polarklima. Mørkegrønt område: Tempereret klima. Lysegrønt område: Subtropisk klima. Gult og brunt område: Tropisk klima.

© Shutterstock

I områder tæt på ækvator, tropiske og subtropiske områder, står Solen altid højt på himlen ved middagstid, også om vinteren.

Derfor varierer solens stråler og temperaturer så lidt her, at der aldrig rigtig bliver koldt. I disse områder opdeler man derfor primært efter to årstider - regntid og tørtid.

En del områder har dog regn året rundt, og derfor er der således slet ingen årstider.

Jævndøgn og årstiderne

  • Astronomisk set er de fire solhverv med til at lægge årstiderne fast.
  • Foråret går fra forårsjævndøgn til sommersolhverv, sommeren fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn, efteråret fra efterårsjævndøgn til vintersolhverv, og vinteren fra vintersolhverv til forårsjævndøgn.
  • Dog rammer den astronomiske definition af årstiderne ikke nødvendigvis den klimatiske variation på et givent sted.

Årstider på andre planeter

Årstider forekommer ikke kun på Jorden.

Flere af vores naboplaneter i Solsystemet oplever også skiftende årstider, og du kan blive klogere på, hvordan de forløber i listen nedenfor.

  • Merkur: Merkur har ingen årstider, da dens rotationsakse stort set ikke hælder.
  • Mars: Den røde planet har årstider, da den har en skrå rotationsakse. Årstiderne er dog ikke lige lange på den nordlige og sydlige halvkugle. Det skyldes, at Mars' bane om Solen er mere langstrakt end Jordens bane rundt om Solen. Foråret på Mars er derfor den længste årstid.
  • Venus: Der er ingen markante årstider på Venus, da dens rotationsakse kun hælder meget lidt.
  • Jupiter: Jupiter har ingen markante årstider, da dens rotationsakse kun hælder en lille smule.
  • Saturn: Saturn har skiftende årstider, men de er meget længere end dem, vi kender fra Jorden. Et år på Saturn varer nemlig 29 år, og årstiderne skifter derfor ca. hvert syvende år.
  • Uranus: Den blålige gasplanets rotationsakse tilter næsten 98 grader og polerne vender derfor direkte mod Solen på forskellige tidspunkter af året. Det betyder, at Uranus har årstider. Da det tager 84 år for planeten at rejse rundt om Solen, er årstiderne dog 21 år lange.
  • Neptun: Neptuns rotationsakse hælder 28 grader og derfor er der årstider på planeten. Ligesom med Uranus og Saturn varer de dog hver især meget længe. Det tager 165 år for Uranus at nå én gang rundt om Solen, og planetens årstider er derfor mere end 40 år lange.