Sommersolhverv 2023
Onsdag den 21. juni 2023 går vi mørkere tider i møde, når fænomenet sommersolhverv opstår på den nordlige halvkugle.
I København vil dagen være hele 17 timer 32 minut og 17 sekunder lang. Ved vintersolhverv, årets korteste dag, er dagen kun 7 timer 1 minut og 16 sekunder lang.
Allerede dagen efter sommersolhverv vil vi få mindre dagslys - der er dog kun tale om få sekunder.
Hvad er sommersolhverv?
Solhverv stammer fra oldnordisk og betyder ‘solvending’.
Sommersolhverv på den nordlige halvkugle er det tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder mest mod Solen - og dermed modtager mest muligt dagslys.
Fænomenet opstår, fordi Jorden ikke roterer oprejst om Solen, men skævt - med en hældning på mellem 21,8 og 24,4 grader.
Hvor meget Jorden hælder skifter i en cyklus på omkring 40.000 år. I øjeblikket er Jordens hældning 23,44 grader.
Jorden roterer om Solen med en hældning. Ved sommersolhverv vender Nordpolen mest muligt mod Solen.
Ved vintersolhverv når Solen sin sydligste position på himlen. De to tidspunkter hvor Solens position er midt imellem solhvervene, kaldes for jævndøgn.
Vi har forårsjævndøgn i marts og efterårsjævndøgn i september.
Jordens hældning betyder, at Solen står op og går ned på forskellige tidspunkter i løbet af et år. Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire solhverv: 1. Forårsjævndøgn, 2. Sommersolhverv, 3. Efterårsjævndøgn og 4. Vintersolhverv.
Hvornår er sommersolhverv?
Tidspunktet for Solens retningsskift falder i år 2023 den 21. juni kl. 16:57. Her er det officielt sommersolhverv.
Sommersolhverv falder altid mellem den 20-21. juni på den nordlige halvkugle.
I 2024 er det den 20. juni kl. 22:50.
Stonehenge i Wiltshire, England var længe et mysterium. Men i dag er der bred enighed om, at stenene har en forbindelse til sommersolhverv og vintersolhverv. Der går nemlig linjer gennem monumentet ved begge solhverv.
Vi får tre minutters mindre dagslys
Frem mod vintersolhverv - som i 2023 er den 22. december for den nordlige halvkugle - bliver dagene i gennemsnit 3 minutter og 28 sekunder kortere per døgn.
I tiden lige efter sommersolhverv mindskes dagslængden mindst, men i september - omkring efterårsjævndøgn - får vi fem hele minutters mindre dagslys om dagen.
Solhverv sker på samme tid over hele Jorden - lokale tidszoner skal dog indregnes.
Mens vi på den nordlige halvkugle går imod kortere dage efter sommersolhverv, er det omvendt på den sydlige halvkugle. Her markerer solhvervet i juni årets korteste dag, og at dagene bliver længere.
Norden fejrede solhvervsfester
I Norden har der været afholdt solhvervsfester i anledningen af solhverv. To dage om året blev der fejret, at dagene begyndte enten at blive længere eller kortere.
I Danmark fejrer vi Sankthans den 23. juni, og selvom dagen ikke har meget at gøre med sommersolhverv, så er den faktisk forbundet med årets længste dag.
Da kristendommen vandt indpas blev den førkristne fejring af sommersolhverv opfattet som hedensk, og derfor blev den genfortolket til at passe til de kristne skikke. Sankthans refererer til Jesus fætter, Johannes Døberen, og dagen er en fejring af hans fødsel den 24. juni - præcist et halvt år efter Jesus egen fødsel.
I Norden fejrer man ofte helligdage dagen før, og derfor er sankthans den 23. juni og ikke den 24. juni.
Til sankthans er det en tradition at brænde en heks af på bålet og sende hende til Bloksbjerg.
Trods et kristent fortegn står sankthans for mange danskere alligevel som en fejring af sommersolhvervet, og bålet, en gammel nordeuropæisk skik, har da også overlevet tidens tand.