Sommertid koster penge og nattesøvn

Den sidste søndag i marts går vi over til sommertid. Hvis du synes, det påvirker dig, har du ret, for din krop bruger 5 dage på at vænne sig til at stå tidligere op.

Elijah Hiett/Unsplash

Hvornår er det sommertid?

Sommertid starter den sidste søndag i marts, hvor uret sættes en time frem kl. 02.00. Sommertid slutter igen den sidste søndag i oktober, hvor vi sætter uret en time tilbage til vintertid, også kaldet normaltid.

Sommertiden falder således de næste år:

  • 2019 – Natten mellem lørdag d. 30. marts og søndag d. 31. marts
  • 2020 – Natten mellem lørdag d. 28. marts og søndag d. 29. marts
  • 2021 – Natten mellem lørdag d. 27. marts og søndag d. 28. marts

Sommertid i Europa er måske på retur

Europa-Kommissionen indførte i 1996 fælles standarder for alle EU-lande. Efter Europa-Kommissionens bestemmelser skal alle medlemslande indstille til sommertid og vintertid på samme tid - den sidste weekend i marts og sidste weekend i oktober.

I marts 2019 stemte et flertal i Europa-Parlamentet imidlertid for at afskaffe den europæiske sommertid.

Europa-Parlamentet ønsker, at hvert land fra 2021 selv kan bestemme, om det vil afskaffe sommertiden – men forslaget skal dog først endeligt vedtages af EU-landene i Ministerrådet, før det kan træde i kraft. Lige nu er det meget usikkert, om det kommer til at ske.

Tilhængere af EU-forslaget mener, at vi med nutidens energibesparende teknologi stort set ikke vinder noget ved at forlænge dagslyset. Modsat mener modstanderne, at der trods alt er en mindre energibesparelse at hente – og at det er dejligt med de lange, lyse sommeraftener.

Omkring 70 lande verden over har sommertid og vintertid. Det er dog ikke alle som følger helt samme datoer som EU.

sommertid i verden

1.500.000.000 mennesker stiller hvert år urene en time frem i foråret og går over til sommertid. De blå lande har sommertid, orange har haft sommertid og de røde har aldrig haft sommertid.

Fem facts om sommertid

Sommertid blev indført for at spare strøm, men forskning viser, at skiftet mellem sommer- og vintertid går ud over helbredet.

  1. Menneskekroppen bruger fem dage på at vænne sig til at stå en time tidligere op. Kroppens biologiske ur følger Solen, men når tiden stilles frem, følger Solen ikke med.

  2. Idéen med at skrue tiden frem opstod helt tilbage i 1784, da opfinderen Benjamin Franklin ville spare på stearinlysene. Først i 1916 blev sommertiden indført i Skandinavien.

  3. En times mistet nattesøvn lyder måske ubetydelig, men i Canada registrerede trafikforskere i 1992 en otte procents stigning i trafikuheld i ugen efter skiftet til sommertid.

  4. Overgangen til sommertid kostede i år 2000 investorerne på de amerikanske børser 170.000.000.000 kr. Årsagen var søvnmangel og koncentrationsbesvær blandt de handlende.

  5. Hver amerikaner bruger ifølge en undersøgelse 20 minutter på at stille alle sine ure en time frem. Øvelsen koster samfundet 10 milliarder kr. i tabt omsætning og arbejdstid.

Læs også:

Årstider

Derfor stiller du dit ur til vintertid

2 minutter
Efterårsjævndøgn
Årstider

Efterårsjævndøgn betyder farvel til sommer

5 minutter
Stjerner

Først i marts: Himlens klareste stjerne leverer farverigt lysshow

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!