Hvornår er det sommertid?
Sommertid begynder den sidste søndag i marts, hvor uret sættes en time frem kl. 02.00.
I 2023 begynder sommertid natten mellem lørdag d. 25. marts og søndag d. 26. marts.
Europa-Kommissionen indførte i 1996 fælles standarder for alle EU-lande.
Efter Europa-Kommissionens bestemmelser skal alle medlemslande indstille til sommertid og vintertid på samme tid - henholdsvis den sidste weekend i marts og sidste weekend i oktober.
Kalender over sommertid
Her er et overblik over, hvornår sommertid falder de næste år:
- 2023 - Natten mellem lørdag d. 25. marts og søndag d. 26. marts
- 2024 - Natten mellem lørdag d. 30. marts og søndag d. 31. marts
- 2025 - Natten mellem lørdag d. 29. marts og søndag d. 30. marts
- 2026 - Natten mellem lørdag d. 28 marts og søndag d. 29. marts
Hvornår slutter sommertid?
Sommertid slutter, når vi går over til vintertid - også kaldet normaltid - den sidste søndag i oktober.
I 2023 skifter vi til vintertid natten mellem lørdag d. 28. oktober og søndag den 29. oktober 2023.
Hvorfor har vi sommertid?
Sommertid blev indført for at spare strøm, fordi det gav flere lyse dagtimer, hvor folk var vågne. I 1916 blev sommertiden indført i Skandinavien, mens det senest blev indført i de fleste europæiske lande i 1980.
Selvom sommertid er et forholdsvist nyt fænomen, opstod idéen langt tidligere. Tilbage i 1784 legede opfinderen Benjamin Franklin nemlig med idéen for at spare på stearinlysene.
Jordens hældning betyder, at Solen står op og går ned på forskellige tidspunkter i løbet af et år. Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire solhverv: 1. Forårsjævndøgn, 2. Sommersolhverv, 3. Efterårsjævndøgn og 4. Vintersolhverv.
Hvor mange lande har sommertid?
Omkring 70 lande har sommertid, herunder det meste af Europa og Nordamerika. Det er dog ikke alle som følger helt samme datoer som EU.
Andre lande med sommertid tæller:
- Iran
- Argentina
- Cuba
- New Zealand
- Dele af Australien
- Dele af Mexico
I flere større lande kan der være forskel på, om alle regioner, provinser eller stater følger tidsskiftet. Det er fx tilfældet i Mexico, USA og Australien, hvor skiftet til sommertid ikke sker alle steder.
Bliver sommertid afskaffet?
Sommertid i Europa er måske på retur
I marts 2019 stemte et flertal i Europa-Parlamentet imidlertid for at afskaffe den europæiske sommertid.
Europa-Parlamentet ønskede, at hvert land fra 2021 selv kunne bestemme, om det vil afskaffe sommertiden. Det forslag skal først endeligt vedtages af EU-landene i Ministerrådet - og det er endnu ikke sket.
Det skyldes bl.a., at der er delte meninger om emnet i de forskellige medlemslande.
Tilhængere af EU-forslaget mener, at vi med nutidens energibesparende teknologi stort set ikke vinder noget ved at forlænge dagslyset.
Modsat mener modstanderne, at der stadig er en energibesparelse at hente – og at det er dejligt med de lange, lyse sommeraftener.
Sommertid påvirker helbredet
Økonomi spiller en markant rolle i argumentet mod sommertid. Ifølge flere forskere er et vigtigere argument dog effekten på vores helbred.
Forskning viser nemlig, at skiftet i tid forvirrer menneskets biologiske ur, og symptomer er lig dem, læger finder hos patienter, som arbejder på forskellige tider af døgnet i løbet af en arbejdsuge.
Nogle af konsekvenserne ved tidsskifte - og dette er langt fra alle - er:
- Mennesker - især unge - er trætte og uoplagte i løbet af dagen.
- Flere kommer galt af sted og må på skadestuen.
- Flere får hjertestop og slagtilfælde.
- Kvinder, som er blevet kunstig befugtet, har større risiko for at miste deres barn.