Vintersolhverv er årets korteste dag
Onsdag den 21. december 2022 går vi lysere tider i møde, når fænomenet vintersolhverv opstår på den nordlige halvkugle.
I København vil dagen kun være 7 timer 1 minut og 16 sekunder lang.
Allerede dagen efter vil vi få et par sekunders ekstra dagslys.
Under dagen for vintersolhverv er Nordpolen indhyllet i 24-timers mørke.
Hvad er vintersolhverv?
Solhverv stammer fra oldnordisk og betyder ‘solvending’.
Vintersolhverv på den nordlige halvkugle er det tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder mest muligt væk fra Solen - og dermed modtager mindst muligt dagslys.
Vintersolhverv på den nordlige halvkugle.
Fænomenet opstår, fordi Jorden ikke roterer oprejst om Solen, men med en hældning på mellem 21,8 og 24,4 grader.
Hvor meget Jorden hælder skifter i en cyklus på omkring 40.000 år. I øjeblikket er Jordens hældning 23,44 grader.
På dagen for vintersolhverv er Jorden i en position i sit omløb om Solen, hvor Nordpolen på grund af Jordens hældning vender mest muligt væk fra Solen.
Her vil Solen nå sin sydligste position på himlen, hvorefter den igen bevæger sig nordpå.
Ved sommersolhverv når Solen sin nordligste position på himlen. De to tidspunkter hvor solens position er midt imellem solhvervene, kaldes for jævndøgn.
Jordens hældning betyder, at Solen står op og går ned på forskellige tidspunkter i løbet af et år. Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire solhverv: 1. Forårsjævndøgn, 2. Sommersolhverv, 3. Efterårsjævndøgn og 4. Vintersolhverv.
Hvornår er det vintersolhverv?
Tidspunktet for Solens retningsskift falder i år 2022 den 21. december kl. 22.48 Her er det officielt vintersolhverv.
I 2023 er vintersolhverv præcist d. 22. december kl. 04.27.
Vi får 3 minutters mere sol
Frem mod sommersolhverv - som i 2023 er d. 21. juni for den nordlige halvkugle - bliver dagene i gennemsnit 3 minutter og 20 sekunder længere per døgn.
I tiden lige efter vintersolhverv øges dagslængden mindst, men i marts - omkring jævndøgn - får vi 5 minutters mere dagslys om dagen.
Solhverv sker på samme tid over hele Jorden - lokale tidszoner skal dog indregnes.
Solhverv - vintersolhverv og sommersolhverv - blev i førkristen tid fejret med fester to gange om året.
Mens vi på den nordlige halvkugle kan fryde os over længere dage ved vintersolhverv, er det omvendt i syd: Her markerer solhvervet i december årets længste dag, og at dagene bliver kortere.
Norden fejrede solhvervsfester
I Norden har der været afholdt solhvervsfester i anledningen af solhverv. To dage om året blev der fejret, at dagene begyndte enten at blive længere eller kortere.
I førkristen tid blev jul, den største vintersolhvervsfest dengang, afholdt i de såkaldte midvinternætter fra 13-15 januar.
Ordet jul går desuden helt tilbage til det gammelnordiske ord Jol, som var en betegnelse for den hedenske vintersolhvervfejring.