Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Vintersolhverv

Vintersolhverv: Årets korteste dag

Efter vintersolhverv d. 21. december går vi igen mod lysere tider.

Shutterstock

Vintersolhverv er årets korteste dag

Mandag den 21. december 2020 går vi lysere tider i møde, når fænomenet vintersolhverv opstår på den nordlige halvkugle.

I København vil dagen kun være 7 timer 1 minut og 19 sekunder lang.

Allerede dagen efter vil vi få et par sekunders ekstra dagslys.

Under dagen for vintersolhverv er Nordpolen indhyllet i 24-timers mørke.

© Wikimedia Commons

Hvad er vintersolhverv?

Solhverv stammer fra oldnordisk og betyder ‘solvending’. Vintersolhverv på den nordlige halvkugle er det tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder mest muligt væk fra Solen - og dermed modtager mindst muligt dagslys.

Fænomenet opstår, fordi Jorden ikke roterer oprejst om Solen, men skævt - med 23,5 graders hældning.

På dagen for vintersolhverv er Jorden i en position i sit omløb om Solen, hvor Nordpolen på grund af Jordens hældning vender mest muligt væk fra Solen.

Her vil Solen nå sin sydligste position på himlen, hvorefter den igen bevæger sig nordpå.

Ved sommersolhverv når Solen sin nordligste position på himlen. De to tidspunkter hvor solens position er midt imellem solhvervene, kaldes for jævndøgn.

Hvornår er vintersolhverv?

Tidspunktet for Solens retningsskift falder i år 2020 er den 21. december kl. 11.02 Her er det officielt vintersolhverv.

I 2021 er vintersolhverv præcist d. 21. december kl. 16.59 og i 2022 d. 21. december kl. 22.48.

Vi får 3 minutters mere sol

Frem mod sommersolhverv - som i 2021 er d. 21. juni for den nordlige halvkugle - bliver dagene i gennemsnit 3 minutter og 20 sekunder længere per døgn.

I tiden lige efter vintersolhverv øges dagslængden mindst, men i marts - omkring jævndøgn - får vi 5 minutters mere dagslys om dagen.

Solhverv sker på samme tid over hele Jorden - lokale tidszoner skal dog indregnes.

Mens vi på den nordlige halvkugle kan fryde os over længere dage ved vintersolhverv, er det omvendt i syd: Her markerer solhvervet i december årets længste dag, og at dagene bliver kortere.

Solen til solhverv

Solhverv blev i førkristen tid fejret med fester to gange om året.

© Shutterstock

Norden fejrede solhvervsfester

I Norden har der været afholdt solhvervsfester i anledningen af solhverv. To dage om året blev der fejret, at dagene begyndte enten at blive længere eller kortere.

I førkristen tid blev jul, den største vintersolhvervsfest dengang, afholdt i de såkaldte midvinternætter fra 13-15 januar.

Ordet jul går desuden helt tilbage til det gammelnordiske ord Jol, som var en betegnelse for den hedenske vintersolhvervfejring.

Læs også:

Sommersolhverv - årets længste dag
Årstider

ÅRETS LÆNGSTE DAG: Den nordlige halvkugle er badet i lys

4 minutter
Årstider - hvorfor har vi årstider
Årstider

Derfor har vi årstider

4 minutter
Efterårsjævndøgn - efterårslandskab
Årstider

Efterårsjævndøgn betyder farvel til sommer

5 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul