To gange om året stiller vi enten uret en time frem eller tilbage. Det gør vi fordi, vi enten skifter til vintertid eller sommertid.
I 2022 skal du stille uret en time tilbage, når vi skifter til vintertid søndag den 30.oktober 2022 kl.03.00.
Men hvad er vintertid egentlig? Hvorfor stiller man uret frem eller tilbage? Og har man sommertid og vintertid i hele verden? Du får svaret her.
FAQ - Vintertid
Hvornår skifter vi til vintertid?
Vintertid - også kaldt normaltid - begynder søndag den 30. oktober 2022 kl. 03.00.
Vintertid slutter igen den 26. marts 2023 kl. 02.00, hvor vi skifter til sommertid.
Ved vintertid sættes uret én time tilbage.
Modsat så sættes uret én time frem ved sommertid.
Den klassiske huskeregel til at holde styr på vintertid og sommertid går på havemøbler: Om sommeren skal de sættes frem, og om vinteren stilles de tilbage i skuret.
Hvad er vintertid?
Oprindeligt blev sommertid indført for at spare strøm, fordi det gav flere lyse dagtimer, hvor folk var vågne.
Jordens hældning betyder, at Solen står op og går ned på forskellige tidspunkter i løbet af et år. Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire solhverv: 1. Forårsjævndøgn, 2. Sommersolhverv, 3. Efterårsjævndøgn og 4. Vintersolhverv.
Det blev senest indført i de fleste europæiske lande i 1980, og derfor er vintertid egentlig normaltid - som det også kaldes i mange lande: standard time.
I 1996 indførte Europa-Kommissionen fælles standarder for alle EU-lande.
Det betød, at alle medlemslande skal stille uret en time frem den sidste weekend i marts (sommertid) og sætte uret en time tilbage den sidste weekend i oktober (vintertid).
Hedder det vintertid eller normaltid?
Flere forskere påpeger, at begrebet "vintertid" er vildledende, og at "normaltid" er det mest korrekte.
Ordet "vintertid" er opstået som en modsætning til "sommertid", hvor vi angiveligt får henholdsvis færre og flere solskinstimer. Men det er forkert.
Antallet af solskinstimer på ét døgns samlede 24 timer vil - på en helt vilkårlig dato - ikke variere afhængigt af, om klokken stilles frem eller tilbage.
Når vi i daglig tale kalder det "vintertid", så er det for at italesætte, at "nu bliver det snart vinter" - snarere end, at "nu bliver klokken, hvad den normalt burde være".
Hvem har vintertid og sommertid i Europa?
Omkring 70 lande har sommertid og vintertid, herunder næsten hele Europa og Nordamerika.
Det er dog ikke alle som følger helt samme datoer som EU. I Canada går man over til vintertid den første søndag i november, mens det sker den sidste fredag i oktober i Syrien.
I flere større lande kan der være forskel på, om alle regioner, provinser eller stater følger tidsskiftet. I USA bruger staterne Hawaii og Arizona fx vintertid året rundt, og samme tendens ses i Australien med bl.a. Tasmanien og Victoria.
De fleste af de lande, der bruger vintertid året rundt, er afrikanske.
Følgende lande benytter sig dog også af permanent vintertid:
- Japan
- Sydkorea
- Rusland
- Island
- Argentina
- Peru
- Kina
- Indien
Island har tidligere skiftet mellem sommertid og vintertid, men i 1968 vedtog det islandske parlament en lov om at bruge vintertid permanent.
Vil man afskaffe vintertid?
I marts 2019 stemte et flertal i Europa-Parlamentet imidlertid for at afskaffe den europæiske sommertid.
Europa-Parlamentet ønsker, at hvert land fra 2021 selv kan bestemme, om det vil afskaffe tidskiftet – men forslaget skal dog først endeligt vedtages af EU-landene i Ministerrådet, før det kan træde i kraft. Lige nu er det meget usikkert, om det kommer til at ske.
Ministerrådet meddelte i juni 2019, at man endnu ikke var nået til enighed.
Tidsskifte sparer penge
Økonomisk set er der lande, som vinder meget på at skifte til sommertid.
Den italienske transmissionssystemoperatør, Terna, rapporterede i 2016, at den årlige energibesparelse som følge af sommertid i Italien var på ca. 580 GWh (~0,2 procent af det årlige elforbrug), hvilket er en årlig besparelse på ca. 94,5 millioner euro.
Det fremgår af en rapport fra Europakommissionen, 2018.
Skift mellem sommertid og vintertid betyder markante besparelser på strøm.
Et lignende eksempel kan findes i Spanien.
Her rapporterede en styrelse under energiministeriet - Institute of Diversification and Energy Savings - at besparelsen som følge af sommertidsordningen i 2015 beløb sig til fem procent af det samlede elforbrug til belysning.
Det giver årligt en besparelse på 300 millioner euro.
Hvad mener videnskaben?
Nogle forskere mener, at sommertid kan have gavnlig effekt for børn og voksne, fordi vi er hjemme "tidligere" og derfor får "mere" lys, end vi plejer.
Undersøgelserne hviler dog spinkle grundlag. Og der er kun fundet små positive effekter hos europæere og australiere, mens der viste sig at have direkte negative konsekvenser for mennesker i USA og Brasilien.
Langt den meste forskning peger på, at der ikke kommer noget godt ud af at sætte uret en time frem.
Skiftet i tid forvirrer menneskets biologiske ur, og symptomer er lig dem, læger finder hos patienter, som arbejder på forskellige tider af døgnet i løbet af en arbejdsuge.
Nogle af konsekvenserne ved tidsskifte - og dette er langt fra alle - er ifølge flere forskere:
- Mennesker - især unge - er trætte og uoplagte i løbet af dagen.
- Flere kommer galt af sted og må på skadestuen.
- Flere får hjertestop og slagtilfælde.
- Kvinder, som er blevet kunstig befrugtet, har større risiko for at miste deres barn.
Hvad skal du huske, når vi skifter til vintertid?
Det vigtigste du skal huske, når vi skifter til vintertid, er at stille dine ure.
Har du et armbåndsur skal du selv gøre det manuelt, men smartphones, computer og de fleste fjernsyn stiller automatisk uret en time tilbage, når vi skifter til vintertid.
Derudover skal du også være opmærksom på, at vi skifter til vintertid, hvis du skal nå et bestemt tog eller fly natten til søndag den sidste weekend i oktober.
Ellers skal du blot nyde, at du får en time ekstra forærret, når vi stiller uret en time tilbage ved vintertid.