Vintertid

Vintertid: Derfor stiller du dit ur

Vinteren kommer med hastige skridt, og udover kulde og mørke betyder det, at vi skal stille vores ure en time tilbage og skifte til vintertid.

Vinteren kommer med hastige skridt, og udover kulde og mørke betyder det, at vi skal stille vores ure en time tilbage og skifte til vintertid.

Shutterstock

Hvornår skifter vi til vintertid?

Vintertid - også kaldt normaltid - begynder søndag den 31. oktober 2021 kl. 03.00.

Vintertid slutter igen den 20. marts 2022 kl. 02.00, hvor vi skifter til sommertid.

Ved vintertid sættes uret én time tilbage.

Den klassiske huskeregel går på havemøbler: Om sommeren skal de sættes frem, og om vinteren stilles de tilbage i skuret.

Hvad er vintertid?

Oprindeligt blev sommertid indført for at spare strøm, fordi det gav flere lyse dagtimer, hvor folk var vågne.

De fire solhverv

Jordens hældning betyder, at Solen står op og går ned på forskellige tidspunkter i løbet af et år. Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire solhverv: 1. Forårsjævndøgn, 2. Sommersolhverv, 3. Efterårsjævndøgn og 4. Vintersolhverv.

© Lasse Alexander Lund-Andersen

Det blev senest indført i de fleste europæiske lande i 1980, og derfor er vintertid egentlig normaltid - som det også kaldes i mange lande: standard time.

I 1996 indførte Europa-Kommissionen fælles standarder for alle EU-lande.

Det betød, at alle medlemslande skal stille uret en time frem den sidste weekend i marts (sommertid) og sætte uret en time tilbage den sidste weekend i oktober (vintertid).

Vintertid foregår primært i Vesten

Omkring 70 lande har sommertid og vintertid, herunder næsten hele Europa og Nordamerika.

Det er dog ikke alle som følger helt samme datoer som EU. I Canada sker går man over til vintertid den første søndag i november, mens det sker den sidste fredag i oktober i Syrien.

I flere større lande kan der være forskel på, om alle regioner, provinser eller stater følger tidsskiftet. I USA bruger staterne Hawaii og Arizona fx vintertid året rundt, og samme tendens ses i Australien med bl.a. Tasmanien og Victoria.

De fleste af de lande, der bruger vintertid året rundt, er afrikanske.

Der er dog også lande fra andre kontinenter, herunder:

  • Japan
  • Sydkorea
  • Rusland
  • Island
  • Argentina
  • Peru
  • Kina
  • Indien
Islandsk landskab

Island har tidligere skiftet mellem sommertid og vintertid, men i 1968 vedtog det islandske parlament en lov om at bruge vintertid permanent.

© Shutterstock

Hvad er fremtiden for vintertid?

I marts 2019 stemte et flertal i Europa-Parlamentet imidlertid for at afskaffe den europæiske sommertid.

Europa-Parlamentet ønsker, at hvert land fra 2021 selv kan bestemme, om det vil afskaffe tidskiftet – men forslaget skal dog først endeligt vedtages af EU-landene i Ministerrådet, før det kan træde i kraft. Lige nu er det meget usikkert, om det kommer til at ske.

Ministerrådet meddelte i juni 2019, at man endnu ikke var nået til enighed.

Tidsskifte sparer penge

Økonomisk set er der lande, som vinder meget på at skifte til sommertid.

Den italienske transmissionssystemoperatør, Terna, rapporterede i 2016, at den årlige energibesparelse som følge af sommertid i Italien var på ca. 580 GWh (~0,2 procent af det årlige elforbrug), hvilket er en årlig besparelse på ca. 94,5 millioner euro.

Det fremgår af en rapport fra Europakommissionen, 2018.

Transformerstation

Skift mellem sommertid og vintertid betyder markante besparelser på strøm.

© Shutterstock

Et lignende eksempel kan findes i Spanien.

Her rapporterede en styrelse under energiministeriet - Institute of Diversification and Energy Savings - at besparelsen som følge af sommertidsordningen i 2015 beløb sig til fem procent af det samlede elforbrug til belysning.

Det giver årligt en besparelse på 300 millioner euro.

Hvad mener videnskaben?

Nogle forskere mener, at sommertid kan have gavnlig effekt for børn og voksne, fordi vi er hjemme "tidligere" og derfor får "mere" lys, end vi plejer.

Undersøgelserne hviler dog spinkle grundlag. Og der er kun fundet små positive effekter hos europæere og australiere, mens der viste sig at have direkte negative konsekvenser for mennesker i USA og Brasilien.

Langt den meste forskning peger på, at der ikke kommer noget godt ud af at sætte uret en time frem.

Skiftet i tid forvirrer menneskets biologiske ur, og symptomer er lig dem, læger finder hos patienter, som arbejder på forskellige tider af døgnet i løbet af en arbejdsuge.

Nogle af konsekvenserne ved tidsskifte - og dette er langt fra alle - er ifølge flere forskere:

  • Mennesker - især unge - er trætte og uoplagte i løbet af dagen.
  • Flere kommer galt af sted og må på skadestuen.
  • Flere får hjertestop og slagtilfælde.
  • Kvinder, som er blevet kunstig befrugtet, har større risiko for at miste deres barn.