Vi ved, at det varme havvand lige nu æder sig langsomt ind på iskappen i Vestantarktis, og at den kilometertykke kæmpe holder på en vandmasse, der potentielt kan få hav-niveauet til at stige med flere meter.
Men samtidig bokser klimaforskerne med at forstå, hvordan iskappen opførte sig i den seneste mellemistid for mellem 129.000–116.000 år siden, hvor de globale temperaturer lignede dem, vi har i dag: Kollapsede den helt? Og hvad kan vi forvente os af fremtiden?
Nu mener de at have fundet svaret - dybt inde i kroppen på en helt særlig skabning, der har boltret sig i det iskolde vand omkring Vestantarktis gennem flere millioner år.
Et hold på 11 forskere bestående af både biologer, genetikere, IT-eksperter og såkaldte glaciologer har nemlig fundet en kreativ indgang til at undersøge fortidens hav-niveau.
Ved hjælp af 96 blæksprutter af arten Pareledone turqueti, som er indsamlet over de seneste tre årtier, er det lykkedes forskerne at kortlægge havdyrets arvemasse. Her kan de bl.a. opspore, hvordan forskellige grupper af blæksprutter har bevæget sig mellem hinanden og udvekslet dna gennem de seneste hundredtusinder år.
Kollaps mest sandsynligt
Forskerne kiggede specifikt på grupper af turqueti-blæksprutter, som er indsamlet fra det sydlige Weddellhavet og Rosshavet omkring iskappen. I direkte linje er der flere hundrede kilometer mellem de to oceaner og strækningen mellem dem består af ufremkommelig og landfast is.
Derfor var det også alarmerende for forskerne, da de i arvemassen fandt tydelige tegn på at de to grupper af blæksprutter på hver sin side af iskappen i Vestantarktis har blandet sig med hinanden for omkring 125.000 år siden.
Blæksprutten Pareledone turqueti bevæger sig kun for at undgå rovdyr. Men i blæksprutternes arvemasse fandt forskerne tydelige tegn på, at forskellige grupper af blæksprutter på hver sin side af iskappen i Vestantarktis har formeret sig sammen.
På et meget teoretisk plan er det muligt, at de langarmede elskere har taget hele turen rundt om Antarktis og fundet hinanden på den måde. Men resultaterne antyder, ifølge forskerne, en mere dyster forklaring.
"Vores metoder viser, at et komplet kollaps af iskappen på Vestantarktis er det mest sandsynlige scenarie," lyder det fra forskningsleder, Dr Sally Lau, fra James Cook University til IFLScience.
Forskerne mener selv, at opdagelsen er vigtig, da resultaterne antyder, at iskappen i vestantarktis er langt mindre stabil, end vi måske har håbet, og kan være i fare for at kollapse - selv hvis vi holder os under en global temperatur-stigning på 1,5 grader, som er det mest ambitiøse mål fra Paris-aftalen.
Undersøgelsen har endnu ikke gennemgået peer review, som er en del af kvalitetssikringen af videnskabelige udgivelser, men er udgivet i preprint-serverenbiorxiv. mens den venter på at blive udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.