En grundregel i al god forskning er, at den tjekkes efter af andre forskere. Derfor hænder det nogle gange, at opdagelser kan være forkerte, og forskere kan tag fejl.
Det er dog sjældent, at forskere tager så meget fejl, som et forskerhold fra University of Oregon har gjort.
Tilbage i 2020 gjorde de et banebrydende fund i Indien, der blev offentliggjort i tidsskriftet Gondwana Research, og som omskrev et helt subkontinents historie.
Hvad de troede var et fossil af et forhistorisk dyr, viste sig at være en bikube i forrådnelse monteret på siden af en klippe.
Det har et forskerhold fra University of Florida påvist i en artikel i samme tidsskrift som 2020-opdagelsen.
Vigtig geologisk brik
Hvad forskerne fra Oregon troede, de havde fundet, var fossilet af det primitive fortidsdyr Dickinsonia tenuis, der mest af alt ligner et blad. Det er blandt de tidligste dyr, der har levet på Jorden.
Fossilet blev fundet i Bhimbetka Rock Shelters-hulerne nær den indiske by Bhopal, hvis geologiske alder længe har undret forskere verden over, da det har været sparsomt med fossil-fund i klipperne.
Da fossilet af Dickinsonia dukkede op, kunne forskerne pludseligt sætte en alder på 550 millioner år. Særligt fordi fossilet lignede et andet Dickinsonia-fossil fundet i det sydlige Australien.
Til venstre ses et fossil af arten Dickinsonia costata, som det indiske fund er blevet sammenlignet med. Til højre er et billede af en bikube lavet af indiske kæmpe honningbier, som det indiske "fossil" i virkeligheden er.
På den tid var Indien en del af superkontinentet Gondwanaland, der også bestod af nutidens Australien, Sydamerika, Afrika og Antarktis. Fossilet var derfor en perfekt brik i Indiens geografiske historie.
Rådden bikube
I december 2022 besøgte et forskerhold fra University of Florida Dickinsonia-fossilet i Indien.
Det undrede holdet, at fossilet var ved skalle af klippen. Det var forfaldet ualmindeligt hurtigt, hvilket er unormalt for forsteninger. Derfor besluttede de sig for at undersøge fossilet yderligere.
Hvad der før lignede et Dickinsonia-fossil, var i virkeligheden et nutidigt bistade fra kæmpe honningbier, som bygger reder i klipperne i området.
I stedet for at være blevet forstenet og bevaret dybt inde i en klippe, så var bikuben blot lavet på siden af klippen.
Klippens præcise alder er derfor stadig uopklaret, da kun få moderne dateringsmetoder virker på sedimenterne i de indiske klippehuler.
Ved at krydstjekke med tidligere undersøgelser af det radioaktive henfald fra zirkonkrystaller i klippen, peger Meert og hans hold på, at klipperne kan være dannet for en milliard år siden.
Derudover matcher klippernes magnetiske signaturer Jordens magnetfelt fra denne periode.